Ny Testamente
Det Nye Testamente er en samling af 27 skrifter fra urkristendommen skrevet oprindeligt på det græske sprog. Det omhandler Jesus Kristus som den frelsende Messias, som redder Israel og Kosmos og forkynder som Guds søn. De nytestamentlige skrifter baserer sig ofte på det Gamle Testamente, Jødernes Hellige Skrift. Det Gamle og Nye Testamente danner tilsammen Bibelen: den udgør for alle retninger af kristendommen grundlaget for troen og Guds ord.
Begrebet testamente er afledt af det latinske ord testamentum, som er en oversættelse fra hebræisk בְּרִית (berît) eller oldgræsk διαθήκη diathēkē, der på dansk betyder pagt. I stedet for det Nye Testamente tales der ofte om “Skrifter fra den Nye Pagt“.
Skrifterne i det Ny Testamente er underinddelt i fire tekster: den første del består af de fire evangelister, der fortæller om Jesus liv, død og genopståen, den anden del består af apostelenes historie, den tredje del af 21 breve til de kristne menigheder og medarbejdere og den fjerde del er en apokalypse, som kaldes Johannes Åbenbaring. Det Ny Testamente består af omkring 140.000 ord.
Skrifter i det Ny Testamente
Testamentet består af 5 historiske skrifter, heraf fire evangelier, der beretter om Jesu undervisning, liv og død samt en beretning om kristendommens udbredelse efter Jesu død, Apostlenes Gerninger. Hertil komme de 13 paulinske breve til kristne menigheder i middelhavsregionen, det anonyme Hebræerbrev, Jakobsbrevet angiveligt af Jesu bror Jakob, to breve af apostlen Peter, tre breve af apostlen Johannes, et brev af Jesu bror Judas (ikke Judas Iskariot), og endelig det apokalyptiske skrift Johannes´Åbenbaring. De resterende syv breve benævnes de katolske breve, fordi de henvender sig til kirken i almindelighed og ikke til en bestemt menighed.
Nedenfor ses de 27 bøger der udgør Ny Testamente ( i parentes ses forkortelser fra det Danske Bibelselskab).
De historiske skrifter:
- Matthæus-evangeliet
- Markus-evangeliet
- Lukas-evangeliet
- Johannes-evangeliet
- Apostlenes Gerninger
Breve:
- Paulus´ Brev til Romerne
- Paulus´ Første Brev til Korintherne
- Paulus´ Andet Brev til Korintherne
- Paulus´ Brev til Galaterne
- Paulus´ Brev til Efeserne
- Paulus´ Brev til Filipperne
- Paulus´ Brev til Kolossenserne
- Paulus´ Første Brev til Thessalonikerne
- Paulus´ Andet Brev til Thessalonikerne
- Paulus´ Første Brev til Timotheus
- Paulus´ Andet Brev til Timotheus
- Paulus Brev til Titus
- Paulus Brev til Filemon
- Brevet til Hebræerne
- Jakobs Brev
- Peters Første Brev
- Peters Andet Brev
- Johannes Første Brev
- Johannes Andet Brev
- Johannes Tredje Brev
- Judas´Brev
Apokalyptisk skrift:
- Johannes´Åbenbaring
Pingback: Martin Luther | Historiskerejser.dk
Pingback: Luthers Bibel | Historiskerejser.dk