Den Store Krig er navnet på Første Verdenskrig når man bevæger sig i lande som Storbritannien, Frankrig og Italien. Mens den generelt i Danmark har en tendens til at gå lidt i glemmebogen eller stå klart i skyggen af det fokus som Anden Verdenskrig fik.
I en landsdel i Danmark er dette ikke tilfældet. Det gælder Sønderjylland, der under Første Verdenskrig var del af Kejserriget Tyskland og dermed forpligtiget til at levere soldater til fronten og på den måde blev præget af det traume man finder i store dele af Europa. En hel generation kom hjem med krigstraumer og for sønderjyderne endvidere for et land som mange ikke følte nogen tilknytning til.
På denne 1-dags-tur der fokuserer vi på Første Verdenskrig i form af den fremragende udstilling på Sønderborg Slot “Sønderjyderne og den Store Krig” – der allerede har høstet store roser for at være en udstilling i international kaliber. Vi gør holdt “i felten” ved et af batterierne fra Sikringstilling Nord sydvest for Haderslev og så har vi Historiker Anders Bager Eriksen til at fortælle de generelle linjer om Første Verdenskrig samt om hvad der møder os på rejsen. For også at gøre en flot tur ud af det sejler vi på hjemturen fra Fynshav til Bøjden på Fyn og har endvidere lagt frokost ind i Sønderborg. Der er opsamling i Kirkeby på Sydfyn, Odense samt Fredericia, Kolding og Haderslev – således at man kan tilpasse sig togtiderne.
Vi starter dagen med opsamling i Kirkeby ved Svendborg, hvorpå vi kører mod Odense med opsamling og videre til Fredericia Station og derefter til FOF i det centrale Kolding og videre til Haderslev. På vejen mellem Kolding og Haderslev passerer vi den gamle grænsekro hvor grænsen gik lige syd for kroen til det daværende Nordslesvig og dermed det tyske kejserrige. Fra det øjeblik ville en hvilken som helst af de lokale kirkegårde være et vidnesbyrd om at vi er kommet til et område, hvor man var pålagt at deltage i Første Verdenskrig. Antallet af faldne ses uden undtagelser her ganske som det vil være tilfældet, hvis man kommer til andre dele af Tyskland, Storbritannien, Italien, Østrig, Belgien, Frankrig mfl.
Krigen har også efterladt sig andre fysiske spor og det mest tydelige er Sikringstilling Nord hvis formål var at skærme mod en potentiel britisk invasion af Tyskland nordfra. Danmark var neutralt men tyskerne så en klar trussel i Storbritannien ville lave en landgang på den jyske vestkyst og herefter benytte Esbjerg Havn til at udnytte deres overlegenhed til søs til at få mandskab og materiel hurtigt i land og derefter sætte et angreb ind over det forholdsvis flade Danmark. Stillingen blev anlagt i årene 1916-18 i en linje syd for Haderslev og på tværs til Skærbæk og for store deles vedkommende fjernet i årene efter krigen, men der er stadig bevaret dele af den i det sønderjyske.
Vi gør holdt ved Skovby Batteri og ser lidt rester fra anlægget, hvor
. Herefter går turen via Åbenrå – og hvis tiden tillader det – af den smukke kystrute over Varnæs og Blans til Sønderborg. Undervejs giver Anders Bager Eriksen – ejer af Historiske Rejser . en indgående indførelse i de større linjer i Første Verdenskrig, med skuddet i Sarajevo, Schlieffenplanen, den tyske samling, militarismen, nationalismen og de store imperier der stod vakkelvornt ude selv at kunne se det, samt om idylliseringen af krigen der mødte den teknologiske fremmedgjorte krig og meget andet.
Vi ankommer til Sønderborg cirka klokken 12.00, hvor vi starter med at få et frokostmåltid på en restaurant tæt på slottet. Herefter skal vi se den imponerende udstilling “Sønderjyderne og den Store Krig” der er blevet rost for at være en udstilling med et internationalt niveau i sin formidling, men med udgangspunkt i de sønderjyske krigsoplevelser. (LINK TIL UDSTILLING)
FOF og Historiske Rejser udbyder til november en rejse til Belgien og Nordfrankrig med samme tema og denne 1-dags-tur kan bestemt fungere som optakt til denne rejse 7.-13.november 2023 (Læs mere om rejse til Nordfrankrig og Belgien 7.-13.november) . Vi giver rigtig god tid til at se udstillingen.
Sidst på eftermiddagen forlader vi Sønderborg og kører videre ud på Als til Fynshav, hvor der venter os en smuk tur på tværs over det sydfynske øhav til Bøjden på Horneland. Dermed forlader vi Sønderjylland og kører af de smukke veje mellem Faaborg og Svendborg til Kirkeby og herfra videre mod Odense, Fredericia Station og Kolding samt Haderslev efter en indholdsrig dag.
Kirkeby ved Svendborg 7.50
Odense – Parkering Syd 8.15
Fredericia Station klokken 9.00
FOF, Ågade 27, 6000 Kolding – klokken 9.30
Hertug Hans Plads 10.00
Sikringsstilling Nord: 10.30
Sønderborg Slot klokken 12.00
Tilmelding foregår til FOF Sydjylland på følgende link TILMELDING eller på info@fofsydjylland.dk eller 79308580 – I er naturligvis også velkommen til at kontakte Historiske Rejser for tilmelding på 20 93 17 14 eller på mail@historiskerejser.dk
PRIS: 695,- DKR
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.