Den grønne ø ved Europas vestlige kant byder på overdådige naturrigdomme, smukke toner fra dets keltiske fortid og en historie der ofte har haft konflikt til naboerne England mod øst i højsædet. Den irske venlighed rammer alle der besøger øen, og deres ustressede livstilgang smitter af straks man ankommer. Rejsen er med bus med masser af panoramakørsel, hvor vores rejseleder Anders Bager Eriksen, der har rejst utallige gange i landet og skrevet lige så meget om den grønne ø og dens historie, legender og sagn – vil fortælle og dermed give os en bedre forståelse af landet. Vi kommer til uspoleret natur, fantastiske kyststrækninger, små havnebyer og skal derudover opleve musik, riverdance, fåreshow, delfiner, ældgamle bygningsværker og ligeledes husgavle fra konflikten i nord. Vi har 2 overnatninger i såvel Tralee som Westport og derudover overnatninger i Derry, Belfast samt i Wales storslåede natur samt på færgerne til og fra England, alt sammen noget der giver bedre tid til at opleve stederne undervejs.
Anders har i mange år kørt rejsen med bus til Irland og det har været en fornøjelse at lave en rejse, der bringer hele det britiske perspektiv ind med kørsel igennem England, Skotland og Wales samt både Nordirland og Republikken Irland.
Rejsens pris er 11995,- DKR (Enkeltværelsestillæg 2500 DKR) og inkluderer:
Det bemærkes at rejseforsikring samt afbestillingsforsikring ikke er inkluderet i rejsens pris.
Depositum er 2500 DKR
Ved bestilling af rejsen kontakt Historiske Rejser og Anders på 20 93 17 14 eller mail@historiskerejser.dk.
1.dag: Danmark – Ijmuiden
Vi starter meget tidligt med opsamling i Rudkøbing over Trekantsområdet og videre mod Ijmuiden i Holland. Der bydes på morgenmad såvel som frokost i bussen. Da vi skal være i Ijmuiden ved Amsterdam klokken 16.45 senest passerer vi grænsen allerede klokken 05.30 og sætter opsamling de øvrige steder ud fra den plan. Dagen bruges på at køre (med to chauffører). Når vi kommer ombord på færgen vil der være aftensmad og god tid til at slappe af. Vi sover ombord på DFDS-færgen.
2.dag: Newcastle – Hadrians Mur – Gretna Green – Cairnryan/Belfast
Når vi kommer i land om morgenen er der god tid til at nyde sin morgenmad ombord på færgen. Vi kan nyde den flotte sejlads ind af floden Tyne og endda have været heldig at se den berømte klosterø Lindisfarne inden da. Efter at vi har været igennem paskontrol er vi i England og kører igennem Northumberland og gør holdt om formiddagen ved Hadrians Mur. Den imponerende mur som Kejser Hadrian lod bygge for at undgå angreb fra de vilde skotter mod nord.
Vi fortsætter ind i Skotland, hvor vi gør holdt i den første skotske by. Her var reglerne mere liberale, hvilket betød at man kunne blive gift tidligere. I Bryllupsbyen er det stadig tradition for mange at blive gift. Vi spiser frokost her. Om eftermiddagen fortsætter vi mod vest og når færgebyen Cairnryan, herfra skal vi sejle den smukke sejlads til Nordirland/Belfast. Vi spiser ombord på færgen og indkvarterer os for 1 nat i Belfast om aftenen.
HOTEL HOLIDAY INN EXPRESS BELFAST
3.dag: Belfast – den splittede by – Den nordirske kyst med Giants Causeway og
Efter morgenmaden er der byrundtur dels til fods og dels i bus i det vestlige Belfast, hvor Anders vil tage jer med igennem såvel Falls Road, der er en republikansk højborg, der ønsker at blive del af Republikken Irland og hvor de mange smukke gavlmalerier pryder et område, der ellers tydeligt er præget af mistrøstighed det gælder også på den unionistiske side, hvor vejen Shankill Road ligger klemt mellem de to republikanske kvarterer og hvor tilhørsforholdet er meget pro-britisk. Turen rundt byder på mange barske fortællinger der viser at denne konflikt stadig ulmer. I centrum forekommer byen langt mere som en normal by med smukke seværdigheder såsom Rådhuset med mindeparkerne for verdenskrigen og Titanic, de mange fine baggårdspassager – kaldt Entries – og en fin promenade langs floden Lagan.
Turen rundt med bus bringer os derudover til det tidligere værftsområde, hvor RMS Titanic blev bygget – verdens største luksusliner der ikke kunne synke, hvilket den alligevel gjorde på dens jomfrurejse. Området huser idag det imponerende museum samt filmstudier der er brugt til berømte film og serier såsom Game of Thrones. Endelig kører vi forbi det nordirske parlament Stormont, hvor vi satser på at kunne fotografere det smukke parlament, der dog har haft en del udfordringer ved at være lukket grundet konflikten gentagne gange og i perioden 1972-2003.
Vi fortsætter nordpå hvor vi gør holdt i Carrickfergus, der ligger smukt ved kysten og som historisk har en af de flotteste og mest komplette Anglonormanniske borge i Irland. Derudover er der en hyggelig lille havn og muligheder for at indtage formiddagskaffen.
Vi fortsætter langs kysten der er kendt som Antrim Coast Road efter 9 Glens of Antrim der er en form for dale der forlænger sig ud i de mange fjorde, med lidt held kan Skotland i form af Mull of Kintyre skimtes i det fjerne. Området her er kendt fra at have været filmet en del gange i TV-serien Game of Thrones. Vi gør holdt i byen Ballycastle, hvor der er tid til at finde sig sin frokost og gå en tur mens man kigger mod Rathlin Island fra stranden og havnekajen.
Vi fortsætter med udsyn til rebbroen Carrick-a-rede og gør holdt ved det helt utrolige naturfænomen Giants Causeway, hvor stivnet basaltsten i mangekantede former danner de mest utrolige mønstre. Man kan komme ud at gå på stenene og derudover har man glimrende mulighed for at gå i større stisystemer i området ved Giants Causeway.
Efter et længere ophold ved Giants Causeway, der fortsætter vi igennem Bushmills og badebyerne Portrush og Portstewart mod Derry eller Londonderry, som byens katolikker og protestanter stadig strides om den skal kaldes. Vi indkvarterer os centralt på City Hotel Derry tæt ved floden Foyle, der ligger tæt ved den historiske bymur, der indrammer det protestantiske Londonderry, der skærmede sig mod katolikkerne eller Gælerne. Efter maden går vi en tur op på Bymuren og hører om belejringen i 1688-89, hvor lærlingene nægtede at overgive sig til den katolske King James. Herfra kan man stå at kigge direkte ned til det katolske Bogside, som vi typisk først ser dagen derpå. Vi går ned til floden Foyle forbi rådhuset – Guildhall – og måske afslutningsvis ud og slutter dagen på en pub.
Kort over 3.dag
4.dag: Derry – Donegal – Mullaghmore – Mayo og Westport
Vi starter dagen med en byvandring i Derry ned i det katolske område Bogside. Området er kendt for dets farverige husgavle som vi skal se, der bevidner de mange gange at området har været centrum i konflikten i Nordirland. Mest kendt er betegnelsen “Free Derry” hvor området har været en enklave, hvor britisk militær og nordirsk politi afholdt sig fra at komme ind i området. Det var her at “Bloody Sunday” som U2 synger om foregik den 30.januar 1972 og som efterfølgende betød at konflikten eskalerede i mange måneder og aldrig rigtig kom under kontrol igen i mange år. Bussen samler os op efter vi har været rundt i Bogside.
Derpå forlader vi kort tid derefter Nordirland og lader igen konflikten træde mere i baggrunden og fokus bliver igen på den storslåede natur, som vi straks ser i Donegal med udsigt over fjorde, søer og tørvemoser. I byen Donegal gør vi holdt og der bliver tid til at se sig om i den charmerende by med den smukt liggende klosterruin ved tidevandsbugten samt en lang række af hyggelige butikker i byen. Vi fortsætter i retning Sligo, hvor vi vil køre omkring halvøen Mullaghmore og nyde den smukke udsigt over klinterne. Stedet tiltrak også Lord Louis Mountbatten, der boede her i mange år indtil IRA sprængte hans båd med ham ombord i luften.
Området ved Sligo er forbundet med de mange sagn og fortællinger som den lokale forfatter William Butler Yeats videregav eksempelvis om Ben Bulben hvor han ligger begravet. Vi spiser frokost hvor det passer ind på dagen og fortsætter ind i Mayo og det vestlige Irland af smukke ruter. Vi ankommer til den livlige by Westport, der ligger fantastisk ved Irlands hellige bjerg Croagh Patrick og samtidig er kendt for dens livlige midtby med mange irske pubber, hvor man hver aften kan opleve irsk folkemusik.
Vi bor centralt de næste 2 nætter på det firestjernede Hotel Castlecourt der ligger i centrum, med autentisk irsk musik rundt om hjørnet og hvorfra man har direkte adgang til byen.
5.dag: Connemara
Vi starter dagen med at køre igennem Westport – der er en planlagt by med flotte pladser – og derefter ned til havnen, der de senere år er blevet udbygget betragteligt for turister. Efter havnen kører vi ud langs Clew Bay, der består af mere end 200 såkaldt sunkne øer hvor kunstnere har været søgt ud. Vi gør holdt for foden af bjerget Croagh Patrick kendt for den årlige pilgrimsfærd til toppen hvor Sankt Patrick skulle have stået i kamp mod en hundjævel. På dette smukke sted er det nationale mindesmærke for den Store Irske Hungersnød i årene 1845-50, hvor mere end 1 million Irere sultede ihjel samtidig med at godsejere stadig præsterede eksport-overskud. Her synger vi et par sange der relaterer sig til hungersnøden inden vi drager videre igennem Louisburgh. Et passende sted derefter stopper vi bussen og lader den fortsætte et stykke frem hvilket giver en fantastisk mulighed for at vandre i et landskab med søer, bjerge, rislende bække, meget planteliv og måske nogle får der bræger. Så hav vandreskoene klar. Bussen samler os op igen længere fremme og vi fortsætter forbi Killary Harbour – Irlands eneste fjord, hvor vi passerer smukke vandfald og fjorden byder på mange farvespil.
I den lille by Leenaun gør vi holdt og kigger i butikken og får en kop kaffe inden vi fortsætter til Kylemore Abbey. Her er dagens frokoststop. Det er værd at gå ind at se Herregården med den imponerende Victorianske Have. Her er igen mulighed for at få gået igennem enestående natur, men man kan også tage shuttlebus.
Efter opholdet ved Kylemore Abbey kommer vi ud på de virkelig små veje og fortsætter i retning af den charmerende by Clifden, der ligger i et af mange områder i Connemara kaldt “Gaeltachts” og som er retningspil for at Gælisk tales og forstås i området. Byen er fyldt med små hyggelige butikker som vi under ophold kan nyde. I det næste område passerer vi forbi utallige søer med skønt landskab til tonerne af irsk musik og med tanke på at filmen “A Quiet Man” med John Wayne og Maureen O´Hara blev optaget her. Vi snor os hjem igennem dette betagende landskab og er tilbage sidst på eftermiddagen.
Efter maden på hotellet ligges der op til at gå ud at høre irsk folkemusik på de forskellige pubber i byen.
6.dag: Kalkstensplateauet Burren eller det fantastiske fuglefjeld Cliffs of Moher
Efter morgenmaden forlader vi Westport og kører den smukke rue ned over Ballinrobe og i retning mod Galway. Derefter ned langs kysten til betagende byer som Kinvara og Ballyvaughan, her begynder der et forunderligt kalkstenslandskab kaldt The Burren, hvor beplantningen er går lige fra arktisk til subtropisk og hvor Atlanten møder os. Vi vil komme ud at gå på de fantastiske sten, mens vi ser Aran-øerne i det fjerne. Herfra fortsætter vi videre til Cliffs of Moher, et af Irlands vildeste steder, hvor klipperne rejser sig i højder fra 120 til 214 meter, og hvor mere end 30.000 fugle yngler såsom Lomvier, Søpapegøjer, Alk, Måger og Skarver ses. Der er fantastiske vandremuligheder.
Vi spiser vores frokost ved Cliffs of Moher inden vi fortsætter syd på igennem de skønne surferbyer i den sydlige del af County Clare, hvor vi også ser hvor den Spanske Armada blev slået til pindebrænde. Vi sejler over Shannon-bugten, hvor vi på en heldig dag kan se delfiner springe. På den anden side er vi ankommet til Kerry, Irlands sydvestligste del. Vi fortsætter til Kerrys hovedby Tralee, der ligger i omgivelser med et af Irlands højeste bjerge Mount Brendan på halvøen Dingle. Vi indkvarterer os 2 nætter i Tralee på det fine firestjernede Rose Hotel.
Rose Hotel er centralt beliggende på hovedgaden i Kerrys hovedby, med gode muligheder for at opleve byens liv, gå tur i byens fine rosepark “Rose of Tralee” og tæt på det gæliske teater. Der giver os gode muligheder for en af aftenerne i Tralee at opleve Teater og Riverdance sammen.
7.dag: Ring of Kerry
På denne dag skal vi køre den fantastiske udflugt Ring of Kerry. Vi har allerede set enestående natur, hvilket denne dag lover endnu mere af. Vi starter med at køre til Killorglin, hvor geden Puck er kronet til konge, og hvor vi møder Ringen. Vi vil snart komme igennem tørvemoser, kunne se Irlands højeste bjerg Carantuohill, og spektakulært se Dingle-halvøen nord for os. Vi stopper ved en fårehyrde, der vil vise os hvordan han bruger hans hunde til at bringe fårene rundt over store afstande, til at skille dem, samle dem og hvile dem.
Efter stoppet hos Brendan fortsætter vi igennem Cahersiveen, hvor Daniel O´Connell blev født og med udsigt til Valentia Island når vi til udsigtspunktet over Derrynane Beach, hvor vi ser en af de mest spektakulære udsigter i hele Irland.
Den sydlige del af Ring of Kerry byder på udsyn til Beara Halvøen. Vi passerer gyldne strande og klippeskær og kører efter den smukke landsby Sneem ind igennem de smukke dale til Molls Gap, der er en imponerende dalniveau. Vi kører ind i Killarney Nationalpark, hvor vi gør holdt ved Ladies View der med dets imponerende udsigt over Killarneys søer imponerede selv Dronning Victoria og hendes hofdamer.
Vi fortsætter igennem Nationalparken af de smalleste veje og forbi søer og smukke planter, hvor også Muckross House ligger med dens smukke park. Vi kører igennem Killarney, der er kendt som hovedstad for fest i Irland. Vi spiser på hotellet og efter maden gør vi klar til at opleve Riverdance i det Gæliske Teater.
9.dag: Glendalough og Wicklow Mountains – Wales
Vi forlader Tralee tidligt og kører på tværs af landet fra vest mod øst. Vi gør holdt undervejs og ankommer til frokost til klostersamfundet Glendalough i de smukke Wicklow Mountains. Glendalough er en fornem arv fra den tidlige keltiske kristendom, hvor Sankt Kevin grundlagde den smukke bebyggelse med kloster og landsby og et imponerende bevaret rundtårn. Efter at have spist frokost er der tid til at gå en tur ved ruinerne af bebyggelsen og på til søerne i bjergene.
Efter god tid i Glendalough fortsætter vi panoramaturen igennem Wicklow Mountains, der i mange år fungerede som skjulested for forfulgte revolutionære i Dublin. Her var det uvejsomme terræn sikkerheden fra engelsk forfølgelse.
Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Dublin, hvor det bliver til en orienterende byrundtur i Irlands hovedstad. Byen ligger ved floden Liffey hvor Guinnessbryggerierne er et af baggrundstæpperne, men undervejs rundt i byen ser vi også de berømte kirker Christ Church Cathedral og Saint Patricks Cathedral, der ligger tæt ved Dublin Castle – stedet hvor englændere og Anglonormannere igennem århundreder regerede landet fra. Vi passerer også nutidens irske parlament Leinster House samt det smukke universitet Trinity College – der blandt andet er kendt for de farvelagte bibler Book of Kells mere end 1000 år gamle. Endelig satser vi på at der bliver tid til at se figuren med Molly Malone og der synge den berømte sang om selvsamme.
Først på aftenen kører vi til færgehavnen i Dublin, hvor vi sejler til henomkring midnat mod Wales. Ombord får vi serveret aftensmaden. I Wales ligger vi til land i Holyhead, hvor vi overnatter i udkanten af færgebyen i det smukke Wales.
9.dag: Trearddur Bay – Byen med det lange navn – Coventry – Colchester og Harwich
Vi forlader først vores hotel midt på formiddagen efter god tid til morgenmad. Tæt på ligger byen med det berømte lange navn (57 bogstaver men forkortet Llanfair PG) her holder vi et kort frokoststop, hvorefter vi kører et fornemt panoramastræk langs den nordwalisiske kyst hvor man ligeledes kan se Wales højeste bjerg Snowdon i baggrunden.
Vi kommer ind i England sydom Chester og kører igennem det charmerende Cheshire og forbi Birmingham, hvor vi gør et kort eftermiddagsstop i Coventry – byen der engang var kendt for Lady Godiva og de mange motorfabrikker. Byen blev tæppebombet under 2.verdenskrig og blev siden symbol på forsoning og genopbygning i efterkrigstiden. Vi gør holdt ved ruinerne af byens domkirke og den smukke nyskabte kirke ved siden af. Efter et kortere ophold fortsætter vi videre på den smukke tur igennem England, hvor vi spiser aftensmad på en restaurant i Colchester – Englands ældste by med den smukke normanniske borg. Derefter fortsætter vi til Harwich hvor vi sejler klokken 23.00 efter vi er blevet installeret i vores kahyt.
10.dag: Hoek van Holland – Hjem
Vi får tidligt morgenmad og derefter går det hjemad. Vi holder frokostpause undervejs og takker af for en indholdsrig tur.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.