Carrauntoohill
Carrauntoohil er Irlands højeste bjerg med 1.038 m.o.h. Det ligger i County Kerry og er det centrale bjerg i bjergkæden MacGillycuddy´s Reeks. Fortsættelsen af bjergkæden mod nord fører til Irlands næsthøjeste bjerg Beenkeragh – 1.010 m.o.h – og mod vest fører bjergkæden over i Irlands tredjehøjeste bjerg Caher – 1.001 m.o.h. Fra toppen ser man ud over tre skålformede dale, der hver har deres egen sø. Mod øst er det Hag´s Glen også kaldet Coomcallee ( Com Caillí “Cailleach´s hule), vestpå ligger Coomloughra (Com Caillí : Siv-hulen) og mod syd ligger Curragh More (Currach Mór ” De store marsker”.).
Et privat selskab rejste i 1950´erne et trækors på toppen af bjerget. Det blev i 1976 erstattet af et 5 meter højt stålkors. Dette kors blev væltet af ukendte i 2014 i protest mod den katolske kirke, men blev hurtigt erstattet med et nyt kors.
De skotske bjergbestigerklubber har klassificeret bjerget som Furth – der er betegnelsen for bjerge over 910 meter udenfor Skotland. Mange gange refererer man til det som en af Irlands Munros.
Navnet Carrauntoohil
Navnet på bjerget kan staves på flere måder og har flere teorier om, hvor navnet stammer fra. Den mest brugte måde at stave det på er som her i artiklen – Carrauntoohil. Andre måder er ‘Carrantoohil’, ‘Carrantouhil’, ‘Carrauntouhil’ og ‘Carrantuohill’. De er alle anglificeringer af et irsk stednavn, hvis betydning dog ikke forekommer helt klar. I modsætning til andre lavere bjerge i Irland såsom Mangerton og Croagh Patrick er de ikke nævnt i nogle af de tidlige irske tekster.
Det officielle irske navn er Corrán Tuathail. Det menes at betyde “Tuathal´s segl”. Tuathal er et mandenavn. En af de første benævnelser var Isaac Weld i 1812, som refererer til Gheraun-Tuel, der igen henviser til géarán, som skulle betyde Hugtand – hvilket man også finder som navn på andre bjerge i Kerry. Dermed skulle det tidligere navn for bjerget have været Géarán Tuathail (“Tuathal’s Hugtand”).
Klatreruter
Bjerget bliver oftest besteget fra nordøst – langs med Hag´s Glen og op ad de stejle Devil´s Ladder (Djævlestigen) til bjergpasset mellem Carrauntoohill og Cnoc na Toinne og derefter mod nord-vest til toppen. Ruten er blevet farligere de seneste år grundet løse sten og langt flere, der vil bestige det. Der kræves ikke nogle særlige hjælperedskaber for at bestige bjerget, men det anbefales at tage det stille og roligt. Alternativt kan man bestige de to andre høje bjerge, der også er over 1.000 meter i en hesteskoform, startende fra vest. Overgangen mellem det højeste og det næsthøjeste bjerg kræver decideret bjergbestigning og hjælperedskaber.
Pingback: MacGillycuddy´s Reeks | Historiskerejser.dk
Pingback: Gap of Dunloe | Historiskerejser.dk
Pingback: Ring of Kerry (udflugt) | Historiskerejser.dk
Pingback: Killarney | Historiskerejser.dk
Pingback: Beaufort, County Kerry | Historiskerejser.dk