Skotland er det vilde nord på de britiske øer. Det kendes for deres klaner, deres stolte identitet og for det vilde og storslåede landskab. På denne rejse i det smukke september, hvor lyngen forventes at stå i fuldt flor vil vi både kunne nyde landskabet, hvor vi både kommer til det vestlige Glencoe, ud at sejle på Loch Ness, bor i Inverness 3 dage hvorfra vi oplever den helt store naturdag på nordkysten af Skotland med udsigt til Orkney. Endelig besøger vi spændende steder som Stirling Castle, Glenfinnan hvor vi ser Harry Potters tog og Culloden Moor hvor skotterne tabte endeligt i 1746 til Englænderne samt til Whiskybæltet i Speyside hvor vi skal smage på livets vand. Rejsen er med fly og bus i dagene 13.-20.september 2020.
Tag med til det skotske højland hvor betagende bjerge, søer og lyng krydres med smukke slotte og historier om Bonnie Prince Charles, William Wallace, Walter Scott og Macbeth mens vi drømmer os hen til filmscener fra Braveheart og Outlander. Turen er med rejseleder Anders Bager Eriksen, der 7 år i træk har været i Skotland hvert år og som ynder at udbrede hans store kendskab til landets historie.
Rejsen koster 12.995 DKR – Men kun 10.199 DKR uden flybillet. Eneværelsestillæg: 2175 DKR (begrænset antal enkeltværelser på denne rejse).
Rejsen indeholder:
1.dag: Aalborg Lufthavn (Eller fra Billund, Kastrup, Hamborg) – Edinburgh
Vi starter dagen i Aalborg Lufthavn, hvorfra vi flyver via Amsterdam til Edinburgh. Som nævnt er det også muligt selv at stå for transporten til Edinburgh og få dette modregnet i prisen, da der flyves direkte på dagen fra Kastrup, Billund og Hamborg. Herfra kører vi med transfer-bus til vores centralt beliggende hotel MacDonald Holyrood Hotel, der ligger få meter fra Royal Mile og det Skotske Parlament med Maria Stuarts berømte slot Holyrood. Vi kører igennem Edinburgh og ser en del andre seværdigheder på vores vej til hotellet. Efter ankomst spiser vi aftensmad på hotellet.
SE MACDONALD HOLYROOD HOTEL & SPA
2.dag: Edinburgh
I forlængelse af morgenmaden tilbyder rejselederen at tage jer med på en gåtur i Edinburgh. Vi starter med at gå omkring det skotske parlament, der blev bygget i forlængelse af landets selvstyre blev anerkendt i slutningen af 1990´erne. Derudover ligger det ved Holyrood, hvor Maria Stuart samt og Dronning Elisabeth har sat deres tydelige præg. Den berømte Royal Mile strækker sig fra slottet og op til Edinburgh Castle – langs siderne bliver der gradvist mere stejlt og herfra kan man gå fra Royal Mile og direkte ud på de mange baggårde. Vi vil undervejs også se en masse af de ting der ligger opad milen, som eksempelvis John Knox´ fødehjem, St. Giles, Harry Potters café, Oldtown med den fantastisk levende plads Grassmarket inden at vi nærmer os Edinburgh Castle. For de interesserede går vi ind og ser slottet, hvor de skotske kronjuveler er udstillet sammen med det rum hvor Maria Stuart fødte sønnen James, der blev konge af England.
Der er mulighed for at bruge eftermiddagen i Skotlands skønne hovedstad, der gentagne gange er kåret som den smukkeste større by i det britiske. Det kunne være at en tur i Newtown eller Botanisk Have kunne være tillokkende. Om aftenen er der spisning på hotellet og en glimrende mulighed for bagefter at gå ud og opleve den fine atmosfære på en af byens mange pubber.
LÆS Historiske Rejsers artikel om Edinburgh
3.dag: Falkirk Wheel – Stirling Castle – Bonnie Bonnie Banks of Loch Lomond
Vi forlader Edinburgh og kører ud af byen via Dean Village og New Town. Herfra går det vestpå mod Falkirk, der i 2002 demonstrerede at Skotland stadig nyder en fornem placering for deres ingeniørkunst – man lavede en nyopfindelse inden for slusesystemer, hvor slusen er et enormt drejende hjul, der har et enormt kar i hver ende fyldt med vand, hvor der sejler skibe ind der hæves eller sænkes. Vi bliver og oplever hjulet dreje.
Vi fortsætter herfra forbi de store hestehoveder – kaldt The Kelpies – og mod Stirling Castle, slottet der er kendt for at ligge tæt på Bannockburn, hvor skotterne med Robert the Bruce vandt deres uafhængighed med den afgørende sejr over Englænderne og hvor William Wallace små 15 år tidligere ligeledes havde givet skotterne håb ved at besejre de selvsamme englændere. I Stirling vil der være tid til frokost i den hyggelige slotsby og for de interesserede ser vi slottet, hvor William Wallace – kendt fra filmene om Braveheart står foran slottet.
Vi fortsætter derefter videre vestpå hvor vi snart ser bjergene The Trossachs – hvor Rob Roy huserede og stjal fra de rige og gav til de fattige. Vi kører den smukke vej op langs Loch Lomond, hvor der også bliver tid til at stoppe og synge om “Bonnie Bonnie Banks of Loch Lomond”. Vi overnatter nord for Loch Lomond midt ude i naturen på hotellet Muthu Ben Doran Hotel.
4.dag: Glencoe og Glenfinnan – Loch Ness med sejltur
Vi starter dagen tidligt og kører igennem Glencoe – den utroligt smukke dal, der i særligt er blevet kendt i Skotland grundet den utroligt triste skæbne der overgik Klanen MacDonald i vinteren 1692, hvor den blev nedslagtet af Englænderne. Vi hører om deres skæbne mens vi nyder den smukke vej igennem dalen – hvor der også vil være tid til at fotografere.
Vi fortsætter videre op over fjorde og igennem Fort William. Her kører vi vestpå til Glenfinnan, der er kendt for at være det sted hvor Bonnie Prince Charles – den afsatte engelsk-skotske konge af slægter Stuart – der i 1745 samlede klanerne her for at gøre krav på at blive genindsat på tronen. Det er der et museum over. Stedet er i nyere tid blevet endnu mere kendt for dens fantastiske jernbaneviadukt Glenfinnan Viaduct – den imponerende viadukt er med i filmene om Harry Potter når Hogwarts Ekspressen kører henover; det rigtige tog er Jacobite Steam Train og vi koordinerer turen således at vi også kan få det imponerende billede af damplokomotivet på viadukten.
Derudover er der tid til museet for Bonnie Prince Charles samt til frokost hvorpå vi fortsætter videre forbi Skotlands højeste bjerg – Ben Nevis – og derpå gør vi holdt ved Commando Memorial, der i godt vejr tillader en fantastisk udsigt. Turen herfra går forbi flere søer og vi kører parallelt med den Caledonske Kanal – en af de flotteste sejlruter i verden. I Fort Augustus gør vi holdt for at se Thomas Telfords imponerende slusesystem – en trappesluse. For de interesserede tager vi herfra på en sejltur på Loch Ness – Skotlands vel nok mest berømte sø. Her er der en fantastisk udsigt og mulighed for at spejde efter Uhyret på Loch Ness, hvor der vist aldrig opnås enighed om det er indbildt eller sandfærdigt.
Efter sejlturen fortsætter vi op langs søen, hvor der bliver fotostop ved Urquhart Castle der ligger ualmindeligt smukt ved søen. For enden af søen ligger Inverness, der kaldes højlandets hovedstad. Her bor vi centralt direkte i centrum de næste 3 nætter.
SE ROYAL HIGHLAND HOTEL I INVERNESS
5.dag: Macbeths Cawdor Castle – Whisky og Cairngorm Mountain
Vi starter dagen med at køre til det charmerende Cawdor Castle, der er kendt for at have givet inspiration til Shakespeares Macbeth. Vi gør holdt ved slottet og ser den smukke have. Derefter går turen via Elgin til Skotlands Whiskybælte og stop i Whiskybyen Dufftown- hvor der først bliver tid til frokost og derefter rundvisning på destilleriet Glenfiddich hvor der smages på de gyldne dråber. Efterfølgende går det igennem de smukke bjerge Cairngorm Mountains over Tomintoul og Grantown-on-Spey og tilbage til hotellet midt på eftermiddagen.
6.dag: Den Skotske Nordkyst – North Coastal 500
Denne dag er viet til en fantastisk smuk og lang udflugt der går hele vejen rundt om det nordlige Skotland. Vi starter dagen tidligt og kører nordvest på mod Ullapool, hvor vi passerer flere imponerende udsigter undervejs. Herfra bliver naturen kun mere og mere imponerende, vi har udsyn til bjerge, fjorde, sandstrande og øer og rev der ligger ud for kysten, vi forsøger at holde flere korte fotostop undervejs. Når vi når Durness bliver der tid til at gå ned på de næsten sydlandske strande, hvor vi spiser dagens frokost med udsigt til stranden.
Vi fortsætter langs nordkysten hvor den danske kunstner Lotte Glob har sit kunstatelier og som vi ser mens vi passerer forbi, nordkystens fantastiske view nydes med fotostop og forbi Thurso og derefter igen sydpå, hvor vi gør holdt ved det usigeligt smukke Dunrobin Castle – hvor Klan Sutherland har holdt til. Derpå kører vi den sidste del af rejsen langs bugterne Dornoch og Cromarty Firth inden vi er sent tilbage i Inverness og til spisning på hotellet.
7.dag: Culloden Moor – Skotlands Waterloo og det Victorianske Pitlochry
Vi bruger rigtig god tid på morgenmaden den sidste morgen i Inverness inden det dagens første besøg finder sted ved Culloden Moor lige udenfor Inverness, hvor moseområdet den 16.april 1746 var rammen om det totale nederlag for Bonnie Prince Charles´ og hans støtter. Slaget og stedet står i skotsk historie som symbol på højlændernes fornedrelse og engelsk dominans. Selve slaget var en massakre men det er betydningen der er værd at få mere at vide om. Vi ser museet og går tur på slagmarken. Det går derefter sydpå igennem Cairngorms Mountains. Vi gør holdt ved Killiecrankie, hvor der bliver god tid til at gå tur på det utroligt smukke natursted hvor Bonnie Dundee vandt en storslået sejr 1689 – der var det første slag i Skotland, hvor Stuart-kongerne blev afsat.
Vi kommer derefter vi til Pitlochry, der var blandt Dronning Victorias absolutte yndlingssteder og som byder på glimrende handelsmuligheder samt mulighed for at se en laksetrappe på floden Tummel. Vi spiser frokost i byen og kører sidst på eftermiddagen videre inden vi sidst på eftermiddagen ankommer til vores hotel i Perth.
8.dag: Scone Palace og de tre broer over Firth of Forth og hjem
Efter at have haft god tid til morgenmad på vores centralt beliggende hotel i Perth, der kører bussen til Scone Palace, hvor vi skal have en rundvisning på slottet der ligger hvor det oprindelige skotske palæ lå, der dannede ramme om de middelalderlige kongekroninger – slottet af idag er et victoriansk slot. Efterfølgende har vi booket frokost ind til gruppen. Der er også tid til at gå i den fornemme slotspark. Derefter går det sydpå til Queensferry, hvor vi har et fantastisk blik på de tre broer over Firth of Forth og hvor der findes mange fine caféer vi kan drikke en kop kaffe på.
Midt på eftermiddagen fortsætter vi i lufthavnen hvor vi flyver klokken 17.25 og derpå via Amsterdam til Aalborg hvor vi lander 22.30.
Ved flyvning fra Edinburgh tidligere på eftermiddagen end øvrig gruppe forsøger vi at arrangere transport til lufthavn i forbindelse med den øvrige gruppes ophold i Queensferry. Ved tidligere flyvning er vi praktisk behjælpelig men ikke økonomisk behjælpelig med transport fra Perth. Ring til os for yderligere afklaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.