I 1864 forhandlede man i London efter Danmarks nederlag ved Dybbøl om hvor grænsen skulle drages og hvad konsekvensen af den overlegne prøjsiske sejr skulle være. Dronning Viktoria af det Britiske Imperium spurgte nysgerrigt Lord Palmerston om han ikke kunne forklare det Slesvig-Holstenske problem lidt overordnet. Palmerston forklarede til dronningen at kun 3 personer havde den evne; den ene var en prøjsisk general, han var uheldigvis død, den anden var en britisk professor, men han var imidlertid blevet sindssyg og den tredje var ham selv. Palmerston måtte dog tilkendegive overfor dronningen at han havde glemt den egentlige konflikt. Sådan forholder det sig imidlertid ikke på denne tur. Vi har kyndig guide med i form af Anders Bager Eriksen, der har beskæftiget meget med krigene og delingen og Slesvig og derudover har vi tilrettelagt en rejse, hvor vi ydermere besøger en lang række interessante steder der vil belyse konflikten. Anders Bager Eriksen er uddannet Historiker og ejer af selskabet Historiske Rejser.
REJSEN KORT FORTALT
Rejsen tager sin begyndelse med opsamling i Næstved og derefter Slagelse den 2.april og går derefter over Storebælt. Straks som vi kommer til Nyborg kører vi på mindre veje i det fynske, hvor bindingsværkshuse, smukke slotte og søer danner en fantastisk ramme for køreturen hvor særligt strækningen mellem Svendborg og Faaborg skal nydes.
Midt på formiddagen sejler vi mellem Bøjden og Fynshav, hvor vi ankommer til Als. På vej til Sønderborg slår vi et slag omkring Augustenborg og ser slottet, hvor de såkaldte Hertuger af Nør holdt til. På Sønderborg Slot ser vi slottet der måske mest kendes for at have huset Christian II. men som har en fremragende udstilling om den sønderjyske historie fra Tre-årskrigen og 1864, til de 50 år under det Tyske Kejserrige til Genforeningen i 1920, som også kan kaldes delingen af Slesvig og til tiden derefter. Vi sætter god tid af til at se udstillingen og at spise frokost.
Først på eftermiddagen fortsætter vi den korte vej videre til Historiecenter Dybbøl. Her får vi en rundvisning der fokuserer på den ulykkelige krig i 1864 – hvis konsekvenser for Danmark vi alle er bekendte med, men som også var ualmindelig blodig set med datidens normer og som satte gang i den tyske samling – der blev af enorm betydning. Efter det fremragende besøg på Historiecenter Dybbøl kører vi en flot panoramatur over Broagerland, Egernsund og Rønshoved og krydser grænsen ved Wassersleben og derefter den interessante strækning mellem Flensborg og Slesvig, hvor vi passerer Sankelmark og Isted – der begge var slagmarker i krigene – og i Slesvig forbi Gottorp Slot og Hedeby. Derefter videre til Kappel ved Sliens udmunding ved Kappel og derefter op igennem halvøen Angel til vores lækre hotel Strandhotel Glücksburg, der ligger direkte til vandet ved Flensborg Fjord, hvor vi kan spejde over til Danmark på den anden side. Efter vores aftensmad på hotellet kan man gå en tur ved stranden.
Dagen efter starter med god tid til at nyde vores dejlige morgenmad. Derefter har vi en rundvisning på Glücksborg Slot, familien der fra 1863 blev den primære linje i det danske kongehus. Vi får en rundvisning på det smukke slot ved søerne i Glücksborg.
Vi kører derpå til Flensborg, byen der fyldte meget i diskussionerne ved afstemningerne efter Første Verdenskrig. De mange dansksindede i byen forblev dansksindede men forblev også i den tyske stat. Det danske i byen er tydeligt og en rundtur i byen indbefatter en tur med rejselederen igennem byen fra Sønderport til Nørreport, men hvor vi også går op på Museumsbjerget og ser Isted-Løven. Der bliver tid på egen hånd til at nyde frokost og gå i handelsgaden og komme ned til havnen. Midt på eftermiddagen kører vi af landevej nordpå igennem Åbenrå og Haderslev inden vi ved Christiansfeld gør holdt ved Grænsemuseet, der markerer hvor grænsen ved Kongeåen blev trukket i 1920. Her får vi en lille rundvisning og medbringer en krans og siger tillykke fra Vestsjælland med de 100 år tilbage i Danmark. Vi spiser herefter aftensmad på den hyggelige Tyrstrup Kro ved Christiansfeld.
PRIS:
I prisen følger: Moderne ****-stjernet bus med chauffør, ekspertrejseleder, halvpension 2.dag, , alle udflugter med sejltur og rundvisninger, landskabshotel med udsigt over Flensborg Fjord, medlemskab af- og bidrag til Rejsegarantifonden (Historiske Rejser nr. 2592), alle skatter og afgifter. Enkeltværelsestillæg DKR.
Sådan tilmelder du dig rejsen:
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.