Stralsund er på UNESCO´s verdenskulturarv – her bor vi centralt 5 dage i september 2022. Turen er arrangeret af Ældresagen Aabenraa i samarbejde med Historiske Rejser og har alle entreer og måltider inklusive på rejsen. Vi oplever noget alle fem dage på rejsen og spiser sammen forskellige steder – nogle gange på en skøn restaurant og andre gange med en sandwich i bussen. Vi sejler ud for Rügens smukke kyster, ser smukke landskaber på samme ø, hører om nazisternes stjernefysiker Wernher von Braun på hans raketstation i Peenemünde, kommer ind på det smukke slot i Schwerin – Nordens Neuschwanstein og kører af mange små ruter i den nordlige del af det gamle Østtyskland og vi hører en masse historie, både Danmarkshistorie om Valdemar og Bisp Absalon på Kap Arkona om det tyske Tredje Rige og DDR samt om svenskernes og Prøjsernes Pommern. Vi glæder os til rejsen i dagener 19.-23.september 2022.
REJSEN KORT FORTALT
DAG 1: TIL STRALSUND OG RUNDT I HANSESTADEN
Vi starter med opsamling i Aabenraa hvor vi efter at alle er samlet får morgenmad i bussen efter afgang. Herefter går turen til Wismar, hvor vi får en god kold platte til frokost på en hyggelig restaurant. Vi bruger anledningen til at få en fornemmelse af Wismar, som vores værtsby Stralsund deler dens UNESCO-status med. Turen går dog forholdsvis hurtigt videre efter en kort spadseretur i byen. Herefter går turen videre fra Wismar, forbi Rostock og til Stralsund. Her indkvarterer vi os på vores dejlige Hotel Stralsund.
Kort tid herefter er vi klar til byrundtur til fods i den smukke Hanseby. Vi besøger Marienkirche og hører om det imponerende orgel, vi kommer på Neuer Markt og ser det sovjetiske krigsmonument og om byens genrejsning om de danske vikingeskatte på Skibsfartsmuseet om oprindelige klostre, om svenskertiden i byen om Rådhuset med skuefacaden på Alter Markt – turen sluttes af med en tur på byens livsnerve havnen med det moderne Østersømuseum og museumsskibene i havnen. Vi spiser aftensmad på restaurant på havnen og afhentes efter aftensmaden, hvor vi kører hjem til hotellet.
DAG 2: Rügen – Veterantoget Rasender Roland – Frokost ved vandet – Vendernes Kap Arkona
Efter morgenmaden kører vi fra fastlandet og til Tysklands største ø Rügen. Den krebseformede ø byder på et væld af små bugter og vige og med udsyn til diverse små øer, vi ser mod øen Vilm hvor Erich Honecker nød et tilbagetrække i DDR-tiden. Vi stopper og ser mod den øen og kører herefter til smukke residensby Putbus, hvis arkitektur på den smukke plads Zirkus vidner om fordoms rigdomme. Fra Putbus tager vi veterantoget Rasender Roland fra Putbus til Mönchgut hvor vi spiser frokost på en lokal restaurant ved vandet.
Vi fortsætter herfra mod den nordvestligste del af øen til Kap Arkona, som er den dramatiske nordspids af øen hvor guden Svantevit med sine fire hoveder markerede at de hedenske Vendere havde deres helligste sted. Vi får tid til at vandre ud til Kap Arkona og nyde naturen i området. Efter opholdet med kaffe ved bussen kører vi hjem over det vestligste Rügen med den lille færge ved Wittow og med udsyn til ferieøen Hiddensee, hvor blandt Asta Nielsen holdt mange ferier.
Om aftenen spiser vi sammen i fællesskab på restaurant i byen.
DAG 3: USEDOM/PEENEMÜNDE: WERNHER VON BRAUNS V1 OG V2 BOMBER OG UNIVERSITETSBYEN GREIFSWALD
Vi kører til Tysklands østligste ø; Usedom der også kaldes solskinsøen. Usedom er delt i en tysk og en polsk del. Vi bliver imidlertid i den tyske del og besøger nordspidsen Peenemünde. Her etablerede den tyske videnskabsmand Wernher von Braun sin raketfabrik, på et øde sted hvor de ideelle forhold var til stede for prøveforsøg ud over Østerseøn for bombetyperne V1 og V2. Vi får historien om, hvordan det i 1942 lykkedes for første gang i historien at skabe en raket, og om dilemmaerne mellem videnskabsmandens idealer og teknologiens ødelæggelsespotentiale.
Efter turen rundt bliver der tid til at se sig om på området inden vi fortsætter til Universitetsbyen Greifswald, hvor vi spiser frokost i bussen undervejs. Greifswald er kendt for at den tyske romantiker Caspar David Friedrichs kom fra byen. Vi får en byrundtur i den yderst dynamiske by, der usædvanligt for det ellers afvandrede område har en af tysklands yngste gennemsnitsaldre grundet universitetet. Byen er en perle og et sandt overflødighedshorn af rødstensgotik og med kulturelle perler som det pommerske teater, museum og bybiblioteket. Vi bruger eftermiddagen i Greifswald hvorpå vi returnerer til Stralsund.
Om aftenen spiser vi sammen på Bryghuset Störtebeker – der er opkaldt efter den berømte Østersøpirat Klaus Störtebeker.
DAG 4: SEJLTUR VED DE KRIDTHVIDE KLINTER – NAZISTISK FERIEPARADIS & BADEBYEN BINZ
Efter morgenmaden kører vi igen til Rügen, hvor vi sætter retning mod færgebyen Sassnitz. Herfra sejler vi ud forbi Nationalparken Jasmund og de smukke hvide kridtklinter – eksempelvis Königsstuhl. Klinterne er kendt for at være malet af den tyske berømthed Caspar David Friedrichs. Efterfølgende kører vi tilbage til Stralsund, hvor der er tid til at nyde byen vi bor og dens mange muligheder.
Efter sejlturen fortsætter vi mod PRORA som i årene 1936-40 blev bygget med det mål for øje at huse mere end 20.000 feriegæster i rammerne af et nationalsocialistisk folkekoncept. I Danmark kendes det måske bedst fra den populære TV-serie “Badehotellet” som det projekt Grosserer Madsen skulle ned og deltage i. Det blev aldrig færdigt og midlertidigt brugt som lazaret istedet, da Anden Verdenskrig brød ud. Vi ser det megalomane byggeri udefra og fra strandsiden. Vi får frokost i bussen i form af en sandwich og kører derefter til den charmerende badeby Binz, hvor vi går en tur langs promenaden i den mondæne by med hoteller der hensætter en til den kejserlige tid og den ubekymrede stemning af en Verden af igår før verdenskrigene. Særligt imponerende er de mange badehoteller og lange badebroer i byen.
Resten af dagen nydes tilbage i Stralsund – hvor vi spiser fælles aftensmad på restaurant i byen.
DAG 5: SCHWERIN OG HJEMKØRSEL
Efter morgenmaden kører vi af landeveje i kanten af de Mecklenburgiske søer og passerer igennem residensbyen Güstrow men har retning mod Schwerin – Residensbyen for fyrsterne i Mecklenburg. Byen ligger placeret utroligt smult ved flere større søer som der er muligheder for at gå langs med. Vi organiserer en rundtur på slottet i Schwerin der er kendt som “Nordeuropas Neuschwanstein” grundet sit eventyrlige udseende og dens smukke slotshave. Vi har organiseret frokost i byen i fællesskab.
Efter frokost kører vi af småveje over Ratzeburg og Mölln i det Lauenborgske Sølandskab og derefter går turen tilbage til Åbenrå, hvor vi forventer at ankomme sidst på eftermiddagen.
Rejsens pris er (ved 30 deltagere: 6899 DKR og ved 40 deltagere: 6399 DKR) inkluderer:
Det bemærkes at rejseforsikring samt afbestillingsforsikring ikke er inkluderet i rejsens pris. Det anbefales at man undersøger forlods om man har dette inden rejsen påbegyndes.
Depositum for rejsen er 2000 DKR som indbetales ved bestilling af rejsen. Girokort eller kontonummer oplyses ved bestilling af rejsen.
Bestilling af rejsen foregår ved henvendelse til Ældresagen Aabenraa – eller hos Historiske Rejser – eller hos begge?
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.