Palais Stoclet

Palais Stoclet blev bygget i stilen Wiener Secession – der er den Wienske variant af Jugendstil – i årene 1905-11 som villa i bydelen Woluwe-Saint-Pierre i Bruxelles. Arkitekt var Josef Hoffmann, og Gustav Klimt stod for udsmykningen af Stoclet-Frisen.

Bygherren var den velhavende forretningsmand Adolphe Stoclet (1871-1949), søn af Victor Stoclet og Anne Kitty. Han var gift med Suzanne Stevens

Adolphe Stoclet bestilte Hoffmann til byggeriet,. Han var på dette tidspunkt i gang med sanatoriet i Purkersdorf ved Wien, og i fællesskab med sit samlede værksted i Wien at sørge for den samlede kunstneriske udsmykning og levere et samlet kunstværk. I det meget levende samlede koncept var der talrige andre kunstnere udover den allerede nævnte berømte Gustav Klimt, det gjaldt Carl Otto Czeschka, Ludwig Heinrich Jungnickel, Emilie Schleiss-Simandl, Richard Luksch, Elena Luksck-Makowsky og Franz Metzner.

Gustav Klimt blev bedt om at udføre en frise til spisesalen i palæet – den i kunsthistorien nævnte Stoclet-Frise – hvilket han gjorde i rammen af Mosaikværkstedet Leopold Forstner. Klimt kom med et første udkast i 1905, men ændrede siden sit koncept og tegnede i sommeren 1908 i sin sommerresidens ved Attersee skitserne i originalstørrelse – de findes i dag på Wiener Museum für angewandte Kunst. I 1909 begyndte wienerspecialister at afprøve materialer på skitsen. I 1911 var Klimt selv til stede i spisesalen for at tilse sit kunstværk.

Til opførelsen af palæet blev der overvejende brugt kostbare materialersom norsk turilmarmor til ydervæggene eller gulbrun italiensk paonazzo-marmor til de indre vægge. Den belgiske kunstner George Minne lavede enkelte skulpturer og gipsfigurer, og Fernand Khnopff udførte farverige tegninger til musikværelset.

Den 4. oktober 1955 blev palæets 50-årige beståen fejret. Den 85-årige Josef Hoffmann deltog, og den nye herre Jacques Stoclet tog imod.

Palæet øvede stor indflydelse på den parisiske arkitekt Robert Mallet-Stevens, der var nevø til Adolphe Stoclet.

Siden slutningen af juni 2009 har palæet været UNESCO Verdenskulturarv. Det er, som det hele tiden har været, i privatbesiddelse og dermed ikke offentlig tilgængeligt.

Print siden her