Preussen (Hertugdømme)
Hertugdømmet Preussen eller det Hertugelige Preussen var en eksisterende stat fra 1525 til 1701, der omfattede den østligste del af den oprindelige Tyske Ridder Ordensstat, der i 1466 var blevet delt i øst og vest, og hvor den østlige del i 1525 var blevet sækulariseret og indførte den lutherske tro. Dets hovedstad var Kønigsberg.
Preussen var det første Fyrstendømme i det førmoderne Europa, der konverterede til den lutherske Protestantisme. Under den første landsfyrste Albrecht af Hohenzollern – der herskede i mere end 40 år – oplevede de en særlig kulturel blomstringstid (særligt fra 1544 til 1568). Blomstringstiden blev særligt fremmet af evangeliske trosflygtninge der kom til fra Polen-Lithauen. Hans efterfølger Albrecht Friedrich led af – hvad man på det tidspunkt kaldte – åndssvage, og dermed var ude af stand til at regere. Hertugdømmet blev istedet regeret af et Hertugeligt Overråd og forvaltet af en række andre Hohenzollerske regenter.
Hertugdømmet lå udenfor det Hellige Tysk Romerske Rige og var dermed et len under den polske krone. Hertugdømmet tilfaldt i arvelinje Kurfyrsterne af Brandenburg og fra 1618 dannede de Staten Brandenburg-Preussen. I 1657 opnåede Kurfyrsterne suverænitet da Polen afstod fra lenshøjheden. I 1701 ophævede kurfyrsterne titlen Hertugdømmet Preussen til fordel for Kongeriget Preussen, omend de kun havde lov til at kalde sig Konger i Preussen, da der stadig var en polsk vestlig del. Området blev dermed navngivende for det preussiske monarki.

Hertugdømmet Preussen udgør det mørkegule område med Kønigsberg som hovedstad. Kilde fra wikipedia
Pingback: Friedrich Wilhelm I. af Brandenburg-Hohenzollern – Den Store Kurfyrste | Historiskerejser.dk
Pingback: Fredstraktaten i Oliva 1660 | Historiskerejser.dk