Schlosskirche (Cottbus)
I 1701 flyttede der en større flok franske huguenotter (det franske navn for calvinister) til Cottbus. De var generelt blevet indbudt til Brandenburg-Preussen i 1685, da Ludvig XIV havde opløst Ediktet fra Nantes, der sikrede religionstolerance i Frankrig. I 1705 tillod den preussiske konge Friedrich I dem at bygge en reformert kirke, samme trosretning som han selv og store dele af den øvre adel tilhørte. 7. januar 1714 stod den enskibede kirke med valmtag færdig efter 7 års byggetid.
I 1757 blev der udnævnt en tysk reformert til hof-og slotsprædikant, hvilket bevirkede, at kirken kom til at gå under navnet Slotskirken. På dette tidspunkt foregik gudstjenesterne for såvel de franske som tyske reformerte i kirken. I 1870 blev tårnet tilføjet. De to sideindgange blev muret til i 1855 og kan kendes som blinde vinduer. I 2003 blev kirken omfattende saneret. Den byder på 140 siddepladser og 42 caféborde. Idag fungerer den som synagoge og er ofte ramme om koncerter.
Pingback: Cottbus – en byrundtur til fods | Historiskerejser.dk