Seevorstadt (Dresden)
Seevorstadt er en forstad i Dresden beliggende i byområdet Altstadt. Prager Strasse – indkøbsgaden – deler sig i Seevorstadt Ost og Seevorstadt West. Begge dele ligger i den administrative del af Altstadt I, og der bor 8.600 personer. I Seevorstadt ligger indkøbsområdet Prager Strasse og Dresden Haupbahnhof med Wiener Platz.

Navnet på bydelen kommer fra, at området tidligere havde flere søer, som kom fra de vandgrave, der var på bybefæstningen, og som brugte området mod syd til at lagre vandet som søer – det gjaldt Kaitzbach og Judenteich. Vandet løber via det oprindelige forløb af Kaitzbach tilbage til Seegraben, der ligger vest for Altstadt ikke langt fra udmundingen af Weisseritz. Søerne har været tørlagt siden den sene middelalder. Den sydligste port i Dresdens bybefæstning hed Seetor (Søporten) på Altmarkt, hvorfra Seestrasse udgik. Tidligere hørte også dele af Südvorstadt med til Seevorstadt.

I det 19. århundrede opstod i den østlige del af området Englisches Viertel tæt på Palais Moszinska. Dette område blev næsten totalt lagt i ruiner under bombardementet af Dresden 13.-14. februar 1945. Villa Salzburg har som den eneste bygning overlevet og bruges i dag som hovedindgang til Dresdner Zoologisk Have.
Pingback: Dresden Hauptbahnhof | Historiskerejser.dk
Pingback: Südvorstadt (Dresden) | Historiskerejser.dk
Pingback: Wiener Platz (Dresden) | Historiskerejser.dk
Pingback: Prager Strasse (Dresden) | Historiskerejser.dk