Altmarkt (Dresden)
Siden middelalderen Dresdens centrale plads. Den blev totalt ødelagt under 2. verdenskrig og genskabt i en anden stil.
Pladsen blev første gang omtalt i 1370 som Circulus. Siden i 1400 som Margt, i 1410 som Ring og i 1452 som Forum. I 1550 etablerede man i Dresden en ny stor plads foran Frauenkirche, der blev kaldt Neumarkt, hvilket gav pladsen dens navn Altmarkt.

Altmarkt i Dresden fra et postkort fra 1915. Kreuzkirche ses i baggrunden. Lånt fra wikipedia
Pladsen har fra de første tider været retlinet og dækker et areal på 100 x 130 meter. De vigtige veje Wilsdruffer Gasse fra vest og Schlossstrasse fra nord møder pladsen. I den sydøstlige del løb en kunstig arm af Kaitzbach, der blev brugt til brandværnsopgaver og siden til rensevand. Pladsens betydning begyndte oprindelig med rådhuset, der lå sammen med klædemagerhusene. De nævnes begge i 1295. Rådhuset blev udvidet i det 14.-15. århundrede. Efterhånden tog det kurfyrstelige hof pladsen i brug, og rådhuset virkede forstyrrende. I 1707 lykkedes det August den Stærke at få rådhuset revet ned. Dermed blev pladsen ramme om de overdådige fremstillinger af kagen Dresdner Stollen til julemarkederne.
Pladsens mange borgerhuse havde i middelalderen været af træ, men i forlængelse af storbranden i 1491 blev de erstattet af stenhuse i renæssance. I det nordøstlige hjørne af pladsen anbragtes der i 1478 et vandtrug af træ, der blev erstattet med et af jern og i 1749 af springvandet Justitiabrunnen. Dette blev nedtaget i 1888.
På Sedandag (2. september) i 1880 blev der ydermere afsløret et enormt mindesmærke for sejren i den fransk-tyske krig. Det var omgivet af vand, og mange søgte henimod dette på bombenatten 13. februar 1945. Imidlertid var vandet så varmt, at de brændte ihjel.
Pladsens mange bygninger før ødelæggelsen har fået en varig plads i Dresdens bys hukommelse. Løveapoteket i det nordvestlige hjørne af pladsen fik licens til at drive apotek i 1631. Det havde dog ligget der siden 1560. Apoteket lød navnet Vogelapotheke (Fugleapotek), idet der oprindelig havde ligget en fuglehandler på dette hjørne. I 1707 brændte apoteksbygningen, og to år efter var et nyt fornemt apotek opført med en fornem hjørneudsmykning med en liggende løve. Dette førte til, at apoteket fik dets navn. I 1907 udviklede apotekeren Ottomar von Mayenburg Klorodont-tandpastaen i laboratoriet. Det udviklede sig siden til en stor industri med Leo-værkerne i Neustadt. Buegangene, der stadig ses, er skabt af Hans Erlwein i 1913 i forbindelse med udvidelsen af Wilsdruffer Strasse. Bygningen blev ødelagt under bombardementerne.
Siden 1295 har der ligget et rådhus på pladsen. I 1707 blev den oprindelige multifunktionsbygning med såvel klædehal og rådhus nedrevet på foranledning af August den Stærke. I 1741-45 opførte Knöffel og Fehre den fine 13-aksede bygning, der stod indtil dens ødelæggelse under 2. verdenskrig. På pladsen lå det traditionsrige og fine hotel Goldener Ring/Hotel l´Europe, hvor bl.a. Peter den Store residerede i 1711 på sin vej mod Karlsbad i Bøhmen. Et andet kendt bygningsværk var Arnolds boghandel. I Seestrasse 24 fandtes en af de mest udsmykkede bygningsværker Cafe Altmarkt udført af J.A. Henckel fra Solingen. Her blev der i 1920´erne holdt cabaret. Konditoren i Cafe Kreutzkamm var særlig kendt for at have lavet den specielle rosinkage Dresdner Stollen, der blev eksporteret udlands. Foran Kreuzkirche stod Kaufhaus Renner, som var en kendt manufakturhandler. I hjørnebygningen foran Kreuzkirche fandtes siden 1467 byens ældste apotek Marienapotheke. Pladsen var udsmykket med enestående jugendstil. Bombardementerne af Dresden 13.-14.februar 1945 gik hårdt udover pladsen, og der var praktisk talt ingen bygninger, der overlevede. Efter bombardementerne blev der lagt 6865 lig på pladsen og brændt.
I årene 1951-53 diskuterede man voldsomt, hvordan genopbygningen af pladsen skulle gribes an. SED foreslog, at dets hovedkvarter og bymagistraten skulle repræsenteres på pladsen. Det kom dog ikke til at foregå. Byggerihøjden blev forøget fra 21 til 33 meter, hvilket bragte byggeriet op i konkurrence med den historiske midtby-silhouet. Imidlertid blev stilarten en socialistisk klassicisme, der ikke brød med den historiske. Kreuzkirche blev rekonstrueret i sin oprindelige stil, og den østlige del af pladsen lå som græsareal indtil murens fald.
Pladsen ligger som en del af gågadestrækningen Prager Strasse, der går fra Hauptbahnhof til Altstadt. Den mest markante bygning er stadig Kreuzkirche med sit 92 meter høje tårn. Den eneste filial af Dresdner Bank ligger midt på pladsen, og ved at krydse Wilsdruffer Strasse kommer man til det historiske centrums eneste socialistiske arkitektur, Kulturpalast. På den vestlige side af pladsen måtte den fashionable Cafe Prag lukke ned, men har siden 2010 været genåbnet som Markthalle Cafe Prag. Denne del af pladsen er ydermere præget af et andet stort indkøbscenter, Altmarkt-Galerie, der ligger, hvor tidligere Webergasse gik igennem til Antonsplatz. Pladsen bliver endvidere brugt til diverse markeder, bl.a. det kendte julemarked Dresdner Striezelmarkt med juletræ og Dixieland-festivalen. Her findes tillige mindetavler over maj-opstanden 1848, bosædet for den tyske romantiske forfatter Ludwig Tieck og for bombardementerne og de efterfølgende brændte 6865 lig.