Siegestor (München)
Siegestor er en klassicistisk triumfbue i München, som blev opført efter planer af arkitekten Friedrich von Gärtner. Den danner den nordlige afslutning på Ludwigstrasse og udgør den arkitektoniske modvægt til Feldherrnhalle i bybilledet. Begge er symboler på sejren over Frankrigs Napoleon I. og det skrækregime, som havde fået Kongeriget Bayern viklet ind i utallige krige.
Beliggenhed og størrelsesforhold
Sejrsporten ligger omkring en kilometer nord for Feldherrnhalle og deler Ludwigstrasse, som slutter, hvor Leopoldstrasse ender. Dermed markerer Sejrsporten grænsen mellem bydelene Maxvorstadt og Schwabing. Porten er 24 meter lang, 12 meter bred og 21 meter høj og krones af en 22 ton tung Quadriga – et firspand af 4 løver. Midt mellem hestene står den 6 meter høje figur Bavaria, der danner link mellem løverne.
Sejrsportens historie
Ludwig I. tildelte i 1840 sin arkitekt Friedrich von Gärtner den opgave at lave en triumfbue med forbillede i Konstantinbuen i Rom som afslutning på hans pragtavenue Ludwigstrasse. Triumfbuen skulle kobles til de bayerske hære og stå som modvægt til Feldherrnhalle, der lå i pragtgadens begyndelse.
Sejrsporten blev opført i kalksten fra Kelheim i årene 1843-45, hvilket også var tilfældet for Feldherrnhalle. I forlængelse af, at Friedrich von Gärtner døde i 1847, da overtog hans elev Eduard Metzger arbejdet. Den 15.oktober 1850 blev Sejrsporten overdraget München af Kong Maximillian II. på vegne af hans fader Ludwig I., der dog demonstrativt udeblev fra indvielsen – idet han to år forinden havde abdiceret på baggrund af den såkaldte Montez-affære.
Porten blev fra starten kaldt Siegestor, men den var dog først i stand til at danne ramme om en militær sejr den 16.juli 1871, da de bayerske tropper der havde deltaget i den fransk-tyske krig drog igennem den udsmykkede port.
Ved luftangrebene over München i Anden Verdenskrig blev porten svært beskadiget. Den blev i 1958 genopført under ledelse af arkitekten Josef Wiedemann – hvor sydsiden blev bevidst forenklet. Før man nåede dertil, var den blevet kaldt “fascistisk” og “en trussel mod den offentlige sikkerhed” og skulle have været revet ned i juli 1954, men dette blev forhindret af Mindesmærkeplejen. I 1972 genskabte Elmar Dietz Quadrigaen ovenpå Sejrsporten.
Arkitektur og Program
Det lykkedes Friedrich von Gärtner at skabe mere end bare en kopi af Konstantinbuen i Rom. Søjlerne stod på høje podier og med vertikal form. Den vægtige tværlægger sørger for en harmonisk rytme over de tre buer. Dermed fik Triumfporten den arkitektoniske kraft, der skulle bære sejrsfølelsen videre til markerne og engene, som i 1852 stadig dominerede oplandet. Quadrigaen svævede tronende over Sejrsporten og fremhæver midteraksen. Samtidig er Bavaria på Quadrigaen på vej ud af byen til “engene og markerne” og skal symbolisere den bayerske hær, hvilket indskriften på nordsiden viser. Det kolossale firspand med løver er udført af Johann von Halbig, og Johann Martin Wagner kom med udkastet til Bavaria efter en model af Friedrich Brugger.
Billedmotiverne på reliefferne viser kampscener, der understreger den bayerske hærs kampvilje. Medaljonerne viser allegorier over de daværende bayerske landsdel.
- Amterne Ober- og Niederbayern: Alpernes kvægdrift
- Amterne Ober- og Mittelfranken: Håndværk og kvægdrift
- Amt Unterfranken: Vin, korn og skibsfart
- Amt Rheinpfalz: Vin og fiskeri
- Amt Oberpfalz: Hammer
- Amt Schwaben: Væveri
Efter Anden Verdenskrig spillede genopførelsen bevidst på sydsiden med indskrift af Hans Braun og udkast af Franz Hart: „Dem Sieg geweiht – Vom Krieg zerstört – Zum Frieden mahnend“. Dermed fik Sejrsporten en ny symbolsk betydning: Krig bringer ikke kun sejr, men også lidelser og ødelæggelser – det ødelægger sågar symbolet på sejr. Dermed kan løsningen kun være fred. Sejrsporten blev dermed symbol på fred.
Pingback: Ludwig II. af Bayern | Historiskerejser.dk