Skoda Fabrikken i Mlada Boleslav
Bilfabrikken i Mlada Boleslav blev grundlagt under navnet Laurin & Klement i 1895. Den blev i 1925 opkøbt af den multiproducerende Konglomerat Skoda. I 1991 blev Skodas bilafdeling opkøbt af tyske Volkswagen AG. Volkswagen har valgt at bevare navnet Skoda i deres bilproduktion.
Skodas omfangsrige produktion siden 1859 har på mange måder været med til at spille sammen med, at man ofte har omtalt Bøhmen og Mæhren som det østrig-ungarske dobbeltmonarkis industrikammer.
Firmaet i Mlada Boleslav blev grundlagt i 1895 af boghandler Vaclav Klement og cykelhandler Vaclav Laurin. Årsagen var, at den eneste fungerende cykelfabrikant i området, den tysksprogede Seidel & Naumann fra Dresden, ikke kunne begå sig på tjekkisk. Dette ærgrede cykelhandleren Laurin. Allerede i 1896 fremstillede firmaet den første cykel med motor. I 1899 fremstillede man en decideret motorcykel og i 1905 et automobil. Motorkørere af L&K var særdeles sejrrige ved stævner. I 1912 overtog L & K Reichenberger Automobil Fabrik. Man ansatte Otto Hieronymus, der tidligere havde været ansat hos Daimler og Benz, og han udviklede en stævnebil, der kørte rekordhøje 130 km/t. Under 1. verdenskrig blev bilproduktionen omstillet til rustningsproduktion.
I 1925 blev firmaet opkøbt af Skoda. I årene efter børskrakket i 1929 klarede Skoda sig glimrende, da de producerede modellen Popular. Under 2. verdenskrig producerede værket terrængående krigskøretøjer. 9. maj 1945 blev værket bombet og delvis ødelagt. Den røde hær overtog værket derefter. I 1947 blev produktionen af lastvogne indstillet, og der blev udelukkende produceret privatbiler til middelklassen i den socialistiske stat. I 1972 udviklede man en produktion af limousiner, men disse blev dog taget af programmet, da den socialistiske ledelse anså dem for at være for vestlige. I 1991 solgte den daværende tjekkoslovakiske regering Skoda til Volkswagen AG, og særlig modellerne Skoda Fabia og Skoda Octavia blev store salgssucceser.