Slaget ved Dybbøl 7.-18.april 1864
Kampene ved Dybbøl fandt sted under den Anden Slesvigske Krig – eller krigen i 1864 – fra 7. april til 18. april 1864. Indtil klokken 10.00 den 18. april 1864 bombarderede den prøjsisk-østrigske hær den danske stilling, hvorefter den angreb skanserne med stormtropper. Det var som sådan dette, der var den egentlige træfning. Den varede kun få timer og mundede ud i et dansk nederlag og en tilbagetrækning til Als.
Danmarks officielle tabstal den 18. april var 379 faldne og 646 savnede, hovedparten var menige soldater. Dertil var der 1.250 sårede og 2.500, som blev tilfangetaget. På tysk side skrives følgende om slaget: “Der faldt 3.600 danskere og 1.200 prøjsere – 554 danskere blev såret, og 3.534 blev taget som krigsfanger.
Stillingen ved Dybbøl var oprindelig tænkt som en offensiv flankestilling, hvor man fra skanserne kunne støtte et fremstød mod en angribende fjende, ligesom hæren her ville være i stand til at genere en fjendes forsyningslinjer ved disses angreb op gennem Jylland, hvor styrker kunne bindes foran stillingen. Med Sønderborg liggende lige bagved var det ydermere nemt at opnå flådestøtte og forsyningsområde.
Danske ingeniørtropper havde i årene 1861-63 anlagt de 10 skanser i en halvbue af to kilometer fra Vemmingbund til Als Sund. Beskyttelsesrummene skulle have været opført i beton, men grundet besparelser blev dette ikke tilfældet, hvilket kostede mange soldater livet.
1864
Den prøjsiske Prins Friedrich Karl besluttede at bryde den låste situation ved at indlede en beskydning af den danske stilling. Fra den 15. marts blev Dybbøl Mølle sat under konstant beskydning, hvilket resulterede i, at møllen den 10. april 1864 blev skudt i brand af de tyske tropper. Møllehatten og vingerne brændte, og akslen styrtede ned. Officeren, der stod bag fuldtræfferen, blev dekoreret for bedriften.
I mellemtiden havde de danske tropper den 17. marts forsøgt et modangreb på de tyske forposter, men blev slået tilbage – hvor landsbyerne Ragebøl og Dybbøl blev stærkt beskadigede. Få dage efter forsøgte prøjserne en storm på stillingen. Det blev dygtigt afvist af danskerne ved at anvende såvel hær som flåde (panserskibet Rolf Krake). Danskerne havde fået et midlertidigt håb, som imidlertid blev slukket få dage efter. Prøjserne begyndte at bruge kanoner i parallelgrave tæt på de danske skyttegrave. Den 2. april begyndte Prøjsen at bombardere Sønderborg, hvilket førte til, at store dele af byen blev skudt i brand. Ud over kanoner opstillede prøjserne større batterier på halvøen Broagerland.
Broager Kirke
Ved Broager Kirke kunne den prøjsiske overkommando etablere en gangbro mellem kirkens tvillingetårne; her kunne den følge med i granatnedslagene mod skanserne ved Dybbøl Banke samt korrigere skuddene.
Den 7.april forberedte prøjserne det afgørende angreb ved at beskyde Dybbølstillingen. Den 11.april blev denne beskydning mere intensiv ved at afsende 4000 granater imod den danske befæstning. Derudover gravede prøjserne sig tæt på de danske skanser, således at parallelgravene nu kun var 300 meter fra den forreste del af den danske front.
I det ingenmandsland der lå mellem de to fronter blev der dagligt udkæmpet intense kampe med tab af flere hundrede soldater. Moralen blandt de kæmpende danske soldater var imidlertid ikke høj, mange var høreskadede af granaternes larm, øjenhæmmet af krudtrøgen og nedslidt idet at de manglede afløsning. Kampene i Ingenmandsland varede helt frem til 18.april, hvor prøjserne storbombede området – 7.900 granater på 4 timer.
Skanserne
Den danske stilling var placeret på den østligste del af Broagerland med Als øst for, hvor det smalle Als Sund forsvarede øen Als mens man vest for havde Vemmingbund.
Skanse I lå placeret ved Vemmingbund, mens skanserne II og III var placeret på den bakke der fører op mod Dybbøl Mølle. Skanse IV lå mere tilbagetrukket på buelinjen tæt på møllen. Skanse V lå på den nordlige side af vejen mod Sønderborg (tæt på dagens museumsbygning) mens Skanse VI lå nord for i retning Alssund.
Om morgenen den 18.april havde det vedvarende prøjsiske bombardement gjort skanserne så stærkt beskadigede at de værst ramte allerede var brudt sammen og der kun var få fungerende kanoner tilbage. Derudover var det lykkedes prøjsiske soldater at grave sig så tæt på som 150 meter af den forreste danske front i form af Skanse II og III i løbet af disse uger. Den 17.april var status at Danmark havde 4209 soldater i forreste linje og 5524 som reserve der kunne træde hurtigt til.
Soldaterne (infanteristerne) blev bakket op af 3 fæstningskompagnier med cirka 80 feltkanoner med ingeniørtropper og brokompagniet. Der var 18 kanoner direkte i skanerne. På Als lå 4., 5.- og 6.brigade samt Livgarden og 4 feltbatterier, medens 7.brigade og 4 feltbatterier. Endelig havde 7.brigade det som hovedopgave at forsvare Als. Reserven kom dog aldrig i kamp 18.april.
