Spreeinsel – Spreeøen (Berlin)
Spreeøen ligger mellem floden Spree og Spreekanalen i Berlin og øen består af 3 afsnit. Midt på øen ligger Spreeøen hvor Berlins Byslot lå indtil 1950, hvis delvise rekonstruktion som sæde for Humboldt Forum ses idag. I DDR-tiden opstod på pladsen Palast der Republik. Den sydlige del kaldes Fischerinsel, mens den nordlige kaldes Museumsøen.
Den nordlige spids var i middelalderen stadig en sumpet flodbred der siden blev gjort til Have og benyttet som lysthave og givet det tyske navn Lustgarten. Fra det 19.århundrede opstod her forskellige museumsbyggerier. Idag kendes den som Museumsøen og har siden 1999 været verdenskulturarv under UNESCO.
I midten af øen har der siden middelalderen været en borg, der siden blev til Berlins Byslot. Det var residens for de brandenburgiske Kurfyrster, prøjsiske konger der i 1871 blev til tyske Kejser. Efter større ødelæggelser under Anden Verdenskrig blev byslottet sprængt i luften. DDR anlagde på samme sted Marx-Engels-Platz hvis formål var at blive udbygget til decideret Statsforum. De højest rangerede institutioner i staten lå her: Statsrådsbygningen fra 1964 mod syd og i 1976 åbnede Palast der Republik med Volkskammer (Parlamentet) mod øst og mod vest udenrigsministeriet, sidstnævnte imidlertid ikke længere på Spreeøen men på den anden side af Spreekanalen. Kun Statsrådsbygningen eksisterer den dag idag. Pladsen blev fra og med 1993 igen omdøbt til Schlossplatz (slotspladsen). Berliner Dom i nærheden af slottet overlevede Anden Verdenskrig – dog med svære ødelæggelser, hvor restaureringerne stod på frem til 2002.
Syd for øen lå byen Cölln, der indtil 1709 var søsterby til det gamle Berlin, der lå nord for Spree. Den sydlige del af øen – syd for Gertraudenstrasse – er idag kendt som Fischerinsel (Fiskerøen), opkaldt efter det lille fiskersamfund på den allersydligste del af øen. Fiskerøen er idag præget af ens højhuse med grønområder.
Mellem Fiskerøen og Slotspladsen er der grundet Anden Verdenskrigs ødelæggelser i Anden Verdenskrig meget få historiske mindesmærker der idag fungerer som Museum i form af Nicolaihaus, Galgenhaus, Jungfernbrücke, Neue Marstall hvor magasinet for Berliner Stadtbibliothek befinder sig og hvor mellemkrigstidens største indkøbshus befandt sig i form af Rudolph Hertzog.
Øen blev efter den tyske genforening et omstridt areal for den tyske mindesmærkepleje, der viste den vigtigste historie for to modsatrettede ideologiske systemer.
Pingback: Berlins byslot/Zwirnburg/Humboldtforum | Historiskerejser.dk