Stændermøde
Stænderforsamlinger var i bred forstand politiske forsamlinger, hvor deltagerne var organiserede efter samfundsmæssig stand. Den form for politiske forsamlinger var meget udbredt i de sidste århundreder af middelalderen, men var sjældne under de absolutistiske enevældige styreformer. Enkelte lande kan endda sige, at deres nutidige parlamenter er en fortsættelse af stænderforsamlingerne. England kan i særdeleshed se Underhuset som en fortsættelse samt Sverige, hvis nuværende Rigsdag indtil 1866 var en form for stændermøde. Storfyrstendømmet Finland bevarede den svenske regeringsform med fire stænder indtil 1906. De fire stænder var gejstlighed, adel, borgere og bønder.
I en del lande så man stænder så langt tilbage som 1200 og 1300-tallet, og i Danmark så man det første gang i 1468 under Christian I., men det var under kongerne Christian IV. og Frederik III., det fik betydning, hvor bønderne dog ikke længere blev indbudt efter år 1600. Det var en stænderforsamling, der i 1789 indledte den Franske Revolution.
