Tønning

Tønning er en by der ligger på den nordlige side af Ejderen i Ejdersted i Nordfriesland. Byen ligger tæt på Ejderens udmunding i Nordsøen og beskyttes idag af Ejderdæmningen. Byens havn var af ret stor betydning indtil Kielerkanalen blev opført og dermed ledte trafikken mellem Nordsøen og Østersøen andetsteds. Der bor cirka 5000 indbyggere i byen.

Tønning ved Ejderen med kirken i baggrunden. Foto fra wikipedia

Tønnings placering

Byen ligger på den nordlige side af Ejderen tæt på udmundingen i Nordsøen i den Slesvig-Holstenske marsk der ligger på halvøen Ejdersted. Området blev i det 12.århundrede omgivet af 1,5 meter højt sommerdige.

I forbindelse med opførelsen af Ejderdæmningen blev den nordlige purstrøm der løb nord for byen inddæmmet, hvilket gjorde at man fik det inddæmmede område Kating Vad som del af byen.

Tønnings historie

Første gang at Tønning nævnes skriftligt er som Tunnighen haeret i år 1187. Den var del af Uthlande. Allerede i 1186 blev den fremtidige St.-Laurentius-kirke grundlagt. Biskop Valdemar indførte at kirken skulle betale tiende. Ellers hører man ikke meget til Tønning i disse år udover at Ditmarskerne berettes at have nedbrændt byen i 1414.

I årene 1580-83 blev Tønning Slot bygget under Hertug Adolf von Schleswig-Holstein-Gottorp. Adolf var den første hertug af det nyligt grundlagte hertugdømme Schleswig-Holstein-Gottorp; på baggrund af dette grundlagde Adolf Slottet ved Husum og lidt derefter Tønning Slot.

Tønnings opblomstring begyndte da indvandrere til Ejdersted fra Nederlandene sørgede for en kraftig erhvervsmæssig fremgang til området. De indførte først og fremmest en større osteproduktion til området; hvor Tønning blev den vigtigste eksporthavn for ost. I rekordåret 1610 blev der udskibet 3 millioner pund ost fra havnen i Tønning. I årene 1607-24 var der tale om 2,7 millioner pund årligt. I det 17.århundrede blev der årligt eksporteret 60.000 pund hvede fra havnen; dertil kunne man ligge større mængder af levende dyr, kød og uld.

Den hidtil ubetydelige by var fra 1590 blevet retsby for det østlige Ejdersted og fra og med 1630 afholdt Ejdersteds Landsforsamling deres møder i byen. Hertug Adolf von Schleswig-Holstein-Gottorp udbyggede endvidere de trafikale veje til og fra byen. Indtil da havde Tønning kun været forbundet med baglandet via mudderforhøjninger der oftest var våde og dermed umulige at bringe noget frem via; men under Adolf blev der bygget mindre kanaler til Garding og videre til Katingsiel – kendt som Süderbootfahrt og mod Tetenbüll kendt som Norderbootfahrt mens bedre dræningsteknikker kraftigt forbedrede landbrugets muligheder kraftigt.

Havnen blev udgravet i sin nutidige form i 1613, hvor den bød skibe en anlægsplads der bragte Ejdersteds landbrugsprodukter ud til hele Vesteuropa.

Efter erfaringerne med Trediveårskrigen drog Hertug Friedrich III. – mens krigen stadig var igang – og begyndte at udbygge byen til fæstningsby. Han brugte 30 ton guld på at enorme bastioner med bombesikre kamre under. Fæstningen kunne man passere gennem portene Oster-, Norder- og Westertor. Mod syd var byen sikret af Ejderen. Det samlede skanseanlæg udgøres af Rødemis-skansen mod nord, Tielener-, Sorgen- og Holm-skanserne mod øst. Finansieringen af bastionen blev foretaget af Sverige og Hertugdømmet hvor de lokale borgere i Ejdersted stod for hovedparten af finansieringen. Gottorpernes sæde var Gottorp Slot der lå langs den store hærvej igennem Slesvig-Holsten, hvilket dermed gjorde slottet udsat ved hver eneste krigsindsats. De første planer for at have en alternativ residens på øen Strand måtte droppes, da øen forsvandt ved den Anden Groote Mandränke i 1634. I Tønning ødelagde den 15 bygninger og kostede 34 menneskeliv. Men i 1644 havde byen retableret sig. Tønning blev i årene 1644-75 fæstningsby og med en fæstning der blev udbygget i årene 1692-1714.

De danske tropper under den danske konge Frederik III belejrede Fæstningen 1659 i Karl-Gustav-Krigen hvor Gottorperne stod på den svenske side. De danske tropper var imidlertid ikke i stand til at erobre fæstningen. I 1675 lykkedes det den danske konge Christian V. at fordrive hertugen af Gottorp i form af Christian Albrecht for en stund. Det førte til at fæstningen i selvsamme år blev sløjfet.

Efter at Christian Albrecht havde generhvervet sig sit Hertugdømme med hjælp fra den tyske kejser og dets europæiske forbundsfæller, da genopførte han fæstningen i 1692. Fra oprindeligt ni bastioner der udbyggede han dem til elleve og fik hjælp fra erfarne svenske fæstningsbyggere med ledelse af Zacharias Wolf. I årene 1709-10 byggede han Tøjhuset i byen.

I den Store Nordiske Krig hvor Gottorperne var allieret med Sverige i kamp mod Danmark, Rusland, Polen og Sachsen udspillede der sig flere store slag i Tønning. I år 1700 marcherede den danske konge Frederik IV. med 14.000 mand ind i de Gottorpske områder. Den 22.april 1700 omringede de fæstningen i Tønning til en belejring. Trods kraftig beskydning var byen og fæstningen i stand til at modstå belejringen frem til de svenske soldater kom fra Holsten 2.juni år 1700

Print siden her