Husum Slot
Slottet udenfor Husum (Schloss vor Husum) – som det rettelig hedder, da det oprindeligt lå udenfor bygrænsen. Det blev opført i Nederlandsk renæssance i årene 1577-82 efter ordre fra Adolf von Gottorp. Inspirationen var Frederiksborg Slot i Hillerød fra 1560. Oprindelig fungerede det som en sideresidens for fyrstehuset Schleswig-Holstein-Gottorp, og tjente i det 18. og 19. århundrede lejlighedsvis som residens for det danske kongehus. Efter 1864 har det haft funktion som sæde for amtsforvaltningen. Slottet er det eneste bevarede slot på den Slesvig-Holstenske vestkyst. Dets funktion er i dag slotsmuseum og kulturcentrum. Slotsparken er åben hele året, og er en stor attraktion, når krokussen står i flor.
Forhistorie til slottet
Oprindeligt lå der et franciskanerkloster kaldet Graukloster på stedet, hvor slottet siden kom til at ligge. Klosteret blev anlagt i 1490. Husum var imidlertid et af de første steder, hvor Reformationen blev indført, endda så tidligt som i 1522. Det betød at klosteret i 1528 endegyldigt blev opløst, og gik over til istedet at være fattigdomsforsorg. Siden var reformatoren Hermann Tast med til at sponsorere en latinskole i de daværende bygninger.
I 1544 stiftedes hertugdømmet Slesvig-Holsten-Gottorp. Dets hertug Adolf von Gottorp understregede betydningen af det nye hertugdømme ved at bygge flere fornemme renæssanceslotte. Nogle af de andre slotte, der blev bygget i hans regeringstid, var Tønning Slot, Reinbek Slot og nordfløjen på Gottorp Slot. Adolf havde tidligt tænkt, at også Husum skulle have et slot. I lighed med Reinbek havde han tænkt, at et hidtidigt klosterområde kunne udgøre området for et slot. Han rev derfor fattigdomsforsorgen ned, og i stedet grundlagde han Gasthaus zum Ritter Sankt Jürgen. Det eksisterer den dag i dag.
Gottorpernes slot
Slottet blev bygget i årene 1577-82 og blev en residens for de Gottorpske fyrster på vestkysten. Størstedelen af deres områder var Nordfriesland, Ditmarsken og Eiderstedt. Området lå udenfor byen, derfor navnet Schloss vor Husum. I starten af det 19. århundrede blev området integreret i byen. Adolf I´s efterfølgere Friedrich II og Philipp Johann Adolf brugte alle slottet. Men det vedblev at være Gottorp Slot ved Slesvig, der var stamresidens. Slottet spiller ingen magtpolitisk kernerolle i historien om Slesvig-Holsten.
I det 17. århundrede blev slottet, i lighed med Reinbek Slot, bestemt som enkesæde. Hertuginde Augusta, – der var enke efter Johann Adolf og datter af Kong Frederik II, – boede på slottet 1610-39. Hun overtog de nærværende nabogodser Arlewatt, Hoyerswort og Rote Haubarg. Under hende og hendes efterfølger Maria Elisabeth(1660-84) oplevede byen en kort kulturel opblomstring, kunstnere kom på besøg, og man kunne udsmykke slottet med barok. Efter Maria Elisabeths død blev slottet nærmest forladt og forfaldt.
Danske kongers residens
I 1721 var de Gottorpske hertuger at finde på den tabende side i Store Nordiske Krig, hvilket betød, at de slesvigske besiddelser fuldstændig blev tabt til de danske konger, og at hertugdømmet kun levede videre i Holsten. Alle fyrsteslægtens slotte overgik til de danske konger, der ikke havde alverdens interesse i at vedligeholde endsige benytte disse slotte. I Tønning rev man slottet ned, på Gottorp Slot i Slesvig indstillede man ombygningen til barok, og i Husum fik slottet stort set lov at stå tomt. Den danske konge Frederik V (1746-66) ændrede imidlertid på dette, idet at han igen fandt interesse i sine vest-slesvigske besiddelser. Han iværksatte en større renovering med mindre barokke tilføjelser i årene 1750-52 under bygmesteren Otto Johann Müller. Siden 1752 har slottet været sæde for amtsforvaltningen, og i den nordlige del af slottet flyttede amtsmanden ind med sin familie. Forvaltningen foregik i værelserne nord for tårnet, mens kongen ved sine temmelig sjældne besøg havde beskikket værelserne syd for tårnet. Istandsættelsen udeblev dog på ny, og det førte til, at hovedtårnet forfaldt. I 1792 måtte det næsten helt nedrives. I første halvdel af det 19. århundrede blev kongelige besøg igen mere hyppige. Både Frederik VI og Christian VIII var ofte på slottet. Sidstnævntes besøg i Husum i 1845 er intenst beskrevet af Theodor Storm i breve til hans forlovede Contanze Esmarch. Kongen moderniserede slottet.
Slottet som forvaltningsbolig
I årene efter, at Slesvig-Holsten var blevet en preussisk provins, blev slottet sæde for amtsretten. Theodor Storm var amtrådsmand i årene 1867-80. I 1871 blev forfatterinden Fanny zu Reventlow født på slottet. Efter 1. verdenskrig overtog byen Husum slottet og fortsatte med at bruge det til administration. I 1970 blev amtsgrænserne udvidet, således at Husum blev lagt sammen med Sydtønder og Eiderstedt, hvilket betød, at de amtslige funktioner forsvandt fra slottet. Fra 1973 begyndte i stedet en større restaurering af slottet, som blev ledet af den danske arkitekt Karsten Rønnow, hvor bl.a. tårnet blev genskabt. Slottet huser musikskolen i Nordfriesland. Ved besøg kan man se de tidligere kongelige og hertugelige repræsentationslokaler. Der foregår regelmæssigt koncerter såsom klaverkoncerter og teateropførelser. I sidebygningerne findes der en café.
Slotsanlægget
Slottet befinder sig på en lille slots-ø, der er anlagt omkring en kunstig skabt voldgrav, som tidligere var et befæstningsanlæg. På den vestlige del var der tidligere et vagthus, ensalshuse og et større kompleks af godsforvaltning. Disse bygninger blev dog nedrevet i det 18. århundrede. Kun vagthuset og kavaliershuset har overlevet.
Slottet er bygget i årene 1577-82 og har tre fløje med to etager med et markant tårn i midten. Efter et langt midterparti følger to mindre sidefløje. Den sydlige fløj har en kontorfløj tilbygget og den nordlige en køkkenfløj. Grundridset er et ”E”. Stilarten er nederlandsk renæssance i rødsten. Der er blevet moderniseret flere gange i såvel 1612, 1750 og 1792. I sin mere end 400 år lange historie har det været amtslig residens længere end kongelig residens.
Tvillingeslottene Reinbek og Husum
Slottet står i direkte arkitektonisk forlængelse af slottet i Reinbek, der blev færdig i 1576. De er begge trefløjede bygninger i rødsten og med sandsten gående på tværs. Tårnene er kronet med barokke svingkupler. Arkitekten på begge bygninger er ukendt, men det formodes at være den nederlandske arkitekt Peter von Mastrichts, der bragte nye elementer fra den nederlandske renæssance til de gottorpske egne. Hvor slottet i Reinbek lå i en fjern sydholstensk exklave øst for Hamborg, var slottet i Husum beregnet som hertugelig residens på vestkysten, idet det ikke lå langt fra hovedsædet i Slesvig. Gottorp Slot i Slesvig var mere borgagtig og ikke særlig velegnet som residens. Imidlertid var det kun kortvarigt, at slottet kom til at fungere som residens. Det blev i stedet enkesæde og siden amtsforvaltning. I slutningen af det 18. århundrede ændrede det stærkt udseende, og er i slutningen af det 20. århundrede blevet grundigt restaureret, og tjener i lighed med slottet i Reinbek som kulturcentrum og museum.
Det Hertugelige Renæssanceslot
Slottet i Husum er en af de første symmetriske bygningsformer i hertugdømmerne. Byggeformen var et nybrud i hertugdømmernes arkitekturhistorie, der heller ikke kunne findes i tvillingeslottet i Reinbek. Symmetrien forsvandt under Hertuginde Augustas ombygning, da hun beordrede anlæggelsen af handelsfløjen, som dog er væk igen i dag. Slottet, som det tog sig ud før den store ombygning i 1750-52, var et slot, der havde været igennem flere ombygninger. De to korte sidefløje var ved slottets opførelse i det 16. århundrede en etage højere end den lange midterfløj. Begge sidefløje havde svingkupler på toppen. I overgangen mellem midterfløj og de højere sidefløje var der endvidere to slanke tårne med løgkupler. I midterfløjen var oprindelig den store sal i slottet, hvorfra der gik vindeltrapper ud til boligfløjen.
Bygningen reduceres 1750-52
Grundet alvorlige skader på bygningsværket reducerede man bygningens størrelse betragteligt i årene 1750-52. Den oprindelige facade med tårn og hjørnetårne blev fuldstændig ændret. De slanke hjørnetårne mellem midterfløj og sidefløj blev nedrevet, det samme gjorde adskillige af tilbygningerne, der ikke længere blev vurderet nødvendige. Tagryggen blev sat længere nede og i samme niveau som det øvrige slot. Renæssancevinduerne med en stenramme fik lagt en træramme i stedet. I 1792 pillede man løgkuplen af det midterste tårn. Under den danske konge Christian VIII ombyggedes flere af rummene i barok stil. I senere tid er flere af repræsentationslokalerne ombygget til mere praktisk indretning for administrationen. Før disse ombygninger var silhuetten af slottet sammenlignelig med kendte danske slotte som Rosenborg og Frederiksborg Slot. Noget af dets oprindelige glans fik det dog tilbage ved 1980´ernes restaurering, da midtertårnet fik sin løgkuppel tilbage. Det svarer til udseendet fra 1752.
Indvendig udsmykning
Slottet var ved dets opførsel et moderne renæssanceslot fuldt funktionelt som adelsbolig. Rummene var fyldt med loftsmalerier. I tiden, hvor slottet var enkesæde, fik det en større malerisamling, der talte 598 malerier. Der er kun bevaret et fåtal i dag. Undtaget de kongelige repræsentationslokaler tager slottet sig ret nøgternt ud indvendigt.
Hovedindgangen til slottet er fra en udvendig trappe i midterste tårn, der derefter er udstyret med en vindeltrappe, som fører en ind på selve slottet. Repræsentationslokalerne befinder sig på den øverste etage. De oprindelige malede loftspaneler er til tider afbrudt af stuk. Lokalerne i stueetagen fik under den ombygning, som Christian VIII iværksatte, en mere repræsentativ og tilgængelig åben udformning.
Det største rum på slottet er riddersalen med den barokt udsmykkede ”dødskampskamin”. Denne etage fylder hele den venstre del af øvre etage. Ved siden af findes soveværelser for de danske konger, der dog ualmindeligt sjældent var til stede på slottet. I stueetagen findes slotskapellet, som Hertuginde Augusta lod indrette i 1616. Det oprindelige alter af sølv er i dag udstillet på det danske nationalmuseum i København.
Den vigtigste udstillingsgenstand er Henni Ridtrieders Manieristiske pragtkamin, derudover inventar fra den hertugelige og kongelige tid. Endvidere findes over 100 kunstværker, der er blevet skænket og tilbageleveret til slottet primært gennem Nissen-Stiftung.
Sidebygningerne
Kun to sidebygninger til slottet findes i dag. Det tidligere vagthus (Torhaus), der ligger på den direkte vej ind til slottet, og som stammer fra den første ombygning i 1612 under Hertuginde Augusta. Huset fik siden navnet Cornilsches Haus. Det er en to-etagers bygning, der er opført i senrenæssance med en trappegavl. Ved indgangen har det en barok pilaster toppet med Hertuginde Augustas adelsmærke. Der er tre antikke figurer, Afrodite, Athene og endelig i 2003 restaurerede man udseendet af Hera frem på ny. Bygningen bruges til amtslig forvaltning for erhverv i Nordfriesland. Den anden bygning, der stadig findes, er Kavaliershaus, som også er senrenæssance, og som har fine trappegavle. Huset var i eje af familien til den kendte sociolog Ferdinand Tönnies og er også privat beboet i dag og ikke offentligt tilgængeligt.
Slotsparken
Slottet er omgivet af en stor slotshave på 5 hektar. Denne hører til blandt de mest kendte seværdigheder på den slesvig-holstenske vestkyst. Slotshaven ligger i franciskanerklosterets oprindelige køkkenhave, men der er dog ingen spor efter dette længere. I det 17. århundrede anlagde man et tidligt eksempel på en barokhave, hvor der ydermere blev anlagt et lysthus og et orangeri. Efter 1721 blev haven dog sløjfet og brugt til landbrug og græsareal. En bevaret sandstensportal fra det 17. århundrede fører til Grosser Garten, der blev anlagt i 1878 af havearkitekten Rudolph Jürgens fra Hamburg. Det var en bypark til Husum. Den er indrettet som landskabspark med græsarealer og forskellige planter i forskellige afdelinger. Parken er kendt for et ypperligt syn, når krokussen blomstrer. Det danner et lilla tæppe af omkring 5 millioner krokusser af arten Crocus Napolitanus. Det omtales ofte som Det lilla vidunder i Norden. Man mener, at det var hertuginderne, der plantede de første krokus. Andre peger på, at det går helt tilbage til munkenes forsøg på at dyrke safran. Siden 2008 har man lavet en lille prydhave, der er en rekonstrueret moderne fortolkning af hertugindens have fra det 17. århundrede.
Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen siger:
Der findes to museer på slottet i Husum. Der findes det lilla museum om Theodor Storms romanfigur for børn; Pole Poppenspäler. Derudover kan man komme på en rundtur igennem slottet, hvor man ser selskabslokaler, malerier, dødskampkaminen og kapellet. Det kan i den grad betale sig at bestille en rundtur. Der findes ydermere en fin museumsbutik.
I sidefløjen til venstre er der en slotscafé, hvor man om sommeren kan sidde i haven.
Åbningstider er 11-17 undtaget mandag.
Men det er muligt at gå rundt i haven og nyde denne, da det er en offentlig park.