Tysk-russisk Museum Berlin-Karlshorst
Er et museum, der har til huse i et tidligere officerskasino for den tyske værnemagt i bydelen Karlshorst i Berlin. Natten mellem 8.-9. maj 1945 underskrev repræsentanter fra de forskellige enheder af det tyske militær den betingelsesløse kapitulation, som Sovjetunionen henholdt sig til som den endelige krigsafslutning. Bygningen er i dag viet til et museum for tysk-sovjetiske og tysk-russiske forhold. Den største del af museet er viet til en permanent udstilling om den tysk-sovjetiske Krig 1941-45.
Museumsbygningen
DDR oprettede sidenhen i samarbejde med den sovjetiske regering Museet for det fascistiske Tysklands betingelsesløse kapitulation i den Store Fædrelandskrig. Det blev åbnet i 1967 og var en underafdeling af Moskvas Centrale Museum for Stridende Kræfter.
Efter den tysk-sovjetiske overenskomst om at trække de sovjetiske tropper ud af Tyskland mødtes parterne på dette historiske sted og besluttede, at der også fremadrettet skulle være et minde for den tysk-sovjetiske krig og afslutningen på det nationalsocialistiske styre. Efter en ombygning åbnede det Tysk-Russiske Museum i 1995.
Den Permanente Udstilling
Den permanente udstilling formidler det tysk-sovjetiske forhold i perioden fra 1917-1990 på et areal, der cirka er 1000 m². Der er årligt omkring 40.000 besøgende. Centralt i udstillingen står den tysk-sovjetiske krig 1941-45 og i særdeleshed hverdagen for soldater og civile på begge sider.
Museets centrale rum er den oprindeligt bevarede Kapitulationssal. I denne kører der filmoptagelser af underskrivelsen af den betingelsesløse kapitulation. Ved siden af de moderne udstillingsrum er der endvidere udstillet oprindelige sovjetiske mindesmærker, faner og andre kendetegn for det sovjetiske styre. Uden for museumsbygningen står der et mindesmærke fra den sovjetiske tid, hvor man har integreret T-34-panser.
Specialudstillinger og andre aktiviteter
Museet viser 2-3 særudstillinger om året. Siden 1997 har der stået et 100 m² stort rum til afbenyttelse. De gennemgående tematikker er erindringen af krigen formidlet igennem tysk-sovjetiske forhold, i særdeleshed krigsfotografier. Museets medarbejdere har en meget omfangsrig samling at kunne disponere over.
En andel af særudstillingerne vises også i andre tyske såvel som russiske og ukrainske byer.
Ved siden af arbejdet med udstillingerne offentliggør museet i forbindelse med hver særudstilling et katalog på såvel russisk som tysk, der kan købes i boghandelen samt videnskabelige konferencer som studierejser.
Ejerskab
Det Tysk-Russiske Museum er indtil nu drevet binationalt, det vil sige af såvel den Tyske Forbundsrepublik som den Russiske Føderation. Ejerskabsforeningen er ligeligt fordelt mellem tyske og russiske institutioner. Det vil sige, at fra tysk side sidder museumsdirektøren fra Deutsches Historisches Museum og fra russisk side museumsdirektører fra Moskva, Kiev og Minsk. De forpligter sig til at skabe museumsformidling med en kritisk omgang med historien og til at øge forståelsen tyskere og russere imellem. Hvert år afholdes en fest 8. maj for at fejre afslutningen på 2. verdenskrig i Europa.
Samlinger
Museet består af et specialbibliotek med mere end 3.000 bind, der behandler de tysk-sovjetiske forhold på østfronten. De står til disposition for videnskabelige forhold.
Historiske Rejser siger: Dette sted var det sovjetiske militære hovedkvarter i slutfasen af krigen og i mange år Den røde Hærs hovedkvarter i Østberlin. Museet er interessant, hvis man vil forstå det russiske engagement i Tyskland. Udover udstillingerne, der bærer præg af at være et kompromis mellem tyske og russiske institutioner, er det interessant at være i den sal, hvor storadmiral Dönitz og general Sjukov underskrev den endegyldige kapitulation.