Ulsters Røde hånd
Ulsters røde hånd er symbol på tilhørsforhold til provinsen af samme navn.
Der er udbredt enighed om, at den røde hånd stammer fra den keltiske solgud Labraid Lámh Dhearg (Labraid med den røde hånd).
Der knytter sig imidlertid også nogle mytologiske fortællinger til den røde hånd.
På et tidspunkt stod Ulster uden tronarving. For at få afgjort hvem den næste høvding af området skulle være, iscenesatte man en kapsejlads, hvor vinderen var den, der kom først fra den ene bred til den anden. Dysten var tæt, og da de dystende nærmede sig kysten, skar en af deltagerne ved navn O´Neill sin ene hånd af, og kastede den ind på bredden. Dermed vandt hans blodrøde hånd overherredømmet over Ulster. Siden har den røde hånd været tæt forbundet med klanen O´Neill.
Der er en variation af denne fortælling, der fortæller at det var O´Neills mytologiske forfader Niall Noígíallach/Niall med de ni gidsler, der blandede sig for at sikre sejren.
En anden fortælling siger, at to kæmper dystede, og den ene mistede sin hånd, hvilket efterlod en rød hånd på klipperne i Ulster.
Brugen af hånden som våbenskjold kan spores til 1243 og blev brugt generelt under Niårskrigen 1594-1603, idet O´Neill ledede de irske tropper. Mange vil sige, at den røde hånd er et unionistisk symbol, fordi man ser den brugt oftest af disse, men en del nationalistiske irske organisationer bruger gerne den gamle gæliske O´Neill-fyrstes hånd.
Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen fortæller:
Man ser brugen af hånden på mange husgavlsmalerier. Det er særligt udpræget i de protestantiske miljøer i Belfast. Jeg vil mene, at den oftest ses brugt blandt protestanter.