Waldschlösschen
Område ned til Elben i den østlige del af Dresden. Det kendes primært for det smukke udsyn, hvor Elbens krumning og Altstadts historiske silhuet med alle dets tårne ses. Dette blik kendes populært under begrebet Waldschlösschenblick og er sammen med Canalettoblick de to mest kendte motiver over Dresden.
Det smukke udsyn fra Waldschlösschen
Waldschlösschen ligger i Radeberger Vorstadt og mere specifikt i Preussisches Viertel, et område, der blev helt forskånet for ødelæggelser under 2. verdenskrigs ødelæggelser. Specifikt afgrænses Waldschlösschen af gaderne Bautzner Strasse og Radeberger Strasse. For de fleste indbyggere i Dresden er området forbundet med udsigten fra terrassen ved Brauhaus am Waldschlösschen.
I årene 1785-90 fik grev Marcolini-Ferretti anlagt et lille jagtslot til sig selv og sin skotske hustru, som bar det irsk-klingende navn O´Kelly. Ferretti var kammerherre for den saksiske kurfyrste Friedrich III. Arkitekten på projektet hed Johann Daniel Schade. Fra og med 1829 blev der drevet udskænkningsvirksomhed på stedet. I 2008 blev slottet udbudt til salg efter en tvangsauktion, der endte med, at det blev solgt og istandsat af en privatperson i 2010. Siden har det gennemgået en større sanering.
Ved siden af jagtslottet blev der i 1838 indviet et større bryggeri. Her bryggedes øl ved navn Waldschlösschen, og det blev ikke bare blev solgt til Berlin og Leipzig, men også til Brasilien. I midten af det 19. århundrede udviklede bryggeriet med dets tilstødende Biergarten sig til et gastronomisk samlingspunkt i Dresden. Bryggeriet har eksisteret til den i dag. I midten af 1980´erne besluttede styret i DDR, at der kun måtte produceres alkoholfrie øl. Efter en større sanering åbnede bryggeriet i 1997 igen for bespisning, og dets produktion er primært målrettet til restauranten.
Nedenfor Bautzner Strasse, hvor bryggeriet ligger, findes det bedste udsyn mod midtbyen af Dresden, og som kendes som Waldschlösschenblick. Udsynet kendetegnes ved, at Elbens bredder udvider sig betragteligt – i særdeleshed den højre bred – og efterlader beskueren med et fremragende udsyn mod Dresden Altstadts silhuet, hvor Elben krummer sig harmonisk. Et syn, der har været lovprist adskillige steder i litteraturen, bl.a. af Heinrich von Kleist. Dette syn har imidlertid ikke været genkendeligt siden 1838, hvor bryggeriet blev opført. I 1842, da bryggeriet åbnede sin sydvendte terrasse, blev Waldschlösschenblick forbundet med denne. Imidlertid voksede træer op foran terrassen i løbet af århundredet, således at det ikke længere var muligt at få det oprindelige udsyn. I 1936 anlagdes en ny terrasse, der lå på selve Bautzner Strasse, som ligger hævet over Elben og dermed tillader beskueren at kigge henover træerne.
I 1908 købte byen Dresden engene ned mod Elben af Marcolinis slægtninge for at sikre området mod at blive bebygget. Disse enge kaldes Waldschlösschenwiesen. Ved engene har Elben nogle meget stærke strømforhold, der øges af, at floden snævrer ind efter engene, hvor den møder bymæssig bebyggelse. Engene danner overgang mellem den bymæssige bebyggelse i Dresden og de mere landskabelige forhøjninger i byen kaldet Elbhänge. En del af engområdet er blevet taget i brug af den stærkt omdiskuterede Waldschlösschenbrücke. Beslutningen om opførelse broen er blevet udskudt utallige gange grundet ophedede diskussioner. UNESCO har bl.a. besluttet at fjerne Elbens dal ved Dresden fra verdenskulturarvslisten, da det oprindelige udsyn mod midtbyen er blevet ret så betragtelig begrænset.
En anden og mindre konflikt har været stavekonflikten, fordi det officielt blev besluttet i 1996 at ændre den hidtidige stavemåde med β til et ss.
