Wörlitzer Park
Wörlitzer Park – eller Wörlitz anlæggene – er en landskabshave i Wörlitz der ligger i delstaten Sachsen-Anhalt i området mellem byerne Dessau og Wittenberg. Det er en del af UNESCO verdensarven i Dessau-Wörlitz Haverige der opstod i anden halvdel af det 18.århundrede under Fyrst Leopold III. Friedrich Franz von Anhalt-Dessau (1740-1817). Parken blev anlagt ved Wörlitzer See – en sidearm til Elben. Den strækker sig over et areal på 112,5 hektar og grænser direkte op til byen Wörlitz. Parken har årligt over en million besøgende.
Gotisches Haus i Wörlitzer Park. Foto fra wikipedia
Parkens historie
Parken blev anlagt i årene 1769-73 og udvidet indtil 1813; parken gælder som en af de første og som den største tyske landskabspark efter engelsk forbillede. Samtidig havde parken et dannelsesmæssigt formål, hvor man pædagogisk lærte om arkitektur, havekunst og landbrug.
Fyrstens mål med at etablere parken var følgende:
- Parken var et billede på fyrstens dannelsesideal overfor hans undersåtter
- Mennesket stod i centrum
- Praktisk brug af parken skulle vægtes højere end ren æstetik.
Parken med alle dens bygninger var lige fra dens åbning åben for alle til besigtigelse. Undtagelserne var Graue Haus og Roseninsel, som fyrsten havde helliget hans kone – Fyrstinde og senere Hertuginde Luise Prinsesse af Brandenburg-Schwedt – som tilbagetrække.
Anlægget er godt bevaret i sin sammenhæng og i år 2000 blev det samlede Haverige Dessau Wörlitz optaget på UNESCO´s verdensarvsliste.
Slottet er det første klassicistiske slotsbyggeri i Tyskland. Udkastet til haven er lavet af Hofgartner Johann Friedrich Eyserbeck og byggerierne i parken er overvejende udført af arkitekten Friedrich Wilhelm von Erdmannsdorff (1736-1800).
Den tidligere kostald i parken vidner om at der blev bygget smukt og funktionelt samtidig. Foto fra wikipedia
Parkens forskellige dele
Wörlitzer Park består af kun få naturlige afgrænsninger. Mod nord er parken afgrænset af en vold der fungerer som dige for eventuelt højvande på Elben og de engområder der skiller parken og hovedstrømmen af Elben. Fra diget kan man se mange af de sigtakser som haven også er kendt for – eksempelvis til slottet – til stenen eller til landsbyen Coswig med deres lille slot. Allerede i det 18.århundrede inddelte man parkene i flere forskellige afdelinger.
Slotsområdet
Ved slottet finder man både Slot, Køkkenbygning, Graues Haus samt staldbygningen – Marstall.
Slottet og køkkenbygningen
Schloss Wörlitz er en af de tidligste klassicistiske slotsbyggerier udenfor England. Det gælder som byggeriet der grundlagde klassicismen i Tyskland. Arkitekten Friedrich Wilhelm von Erdmannsdorff anlagde slottet i årene 1769-73 for det unge netop forlovede fyrstepar. I stueetagen grupperer der sig 10 rum og 2 sale rundt om lysgården i forhallen.
Slottet i Wörlitz. Foto fra wikipedia
Siden slottet stod færdigt i det 18.århundrede har slottets værelser været tilgængeligt for offentligheden. Den indre indretning er særdeles godt holdt. Den afspejler fyrstens interesse på hans store dannelsesrejse. I vinteren blev fyrsten særdeles begejstret for Roms antikke samlinger og statuetter med hans rejsefører Johann Joachim Winckelmann. Vennens kunstteorier og de kunstværker han købte i Rom udgjorde fundamentet for rummets udsmykning. Møbelensemblet stammer fra et møbelværksted fra Abraham og David Roentgen. Endelig er det også værd at nævne keramiksamlingen, der overvejende stammer fra porcelænsmanufakturfabrikken Wedgwood.
Fyrsten fandt masser af inspiration på hans mange udlandsophold og derudover lod han også tilføje særdeles fremsynede indretninger i byggeriet. Således var der små elevatorer og i væggene fandtes døre der kunne sænkes. Derudover var der i sovekammeret et badeværelse, der ikke længere eksisterer.
Ved siden af slottet opstod i årene 1770-72 en køkken og erhvervsbygning. Den huser en køkkenbygning – en restaurant med forskellige forretninger.
Slottet og køkkenbygningen er forbundet via en underjordisk gang, der stadig tages i brug i forbindelse med rundvisninger på slottet.
Slottet i Wörlitz set ved anlægsstedet for de robåde hvor haven opleves mest imponerende. Foto fra wikipedia
Graues Haus
Overfor kirkebygningen befinder sig Graues Haus. Idet såvel Park som Slot allerede i årene hvor den blev anlagt var åbent for besigtigelse, da benyttede Fyrstinden det grå hus som hendes private opholdssted – derfor fik den også det foreløbige navn Haus der Fürstin. Fra 1790 til 1811 blev det Hertugindens midlertidige bolig. Det blev kaldt det grå kloster – ligesom Franciskanerklostrene efter disse munkes grå kutter.
Idag er der en udstilling om Hertuginden og hendes liv i Graues Haus.
Graues Haus hvor Hertuginden boede og som til dels kunne minde om et Franciskanerkloster – heraf navnet det “Grå Kloster”. Foto fra wikipedia
Synagogen
I den østlige del af parken blev der anlagt en synagoge på det sted hvor mange sigtakser havde deres fokus. Det jødiske gudshus blev anlagt i årene 1789-90 efter udkast af Erdmannsdorff og var symbol på den tolerante politik som Fyrst Franz stod for. Forbillede for byggeriet var det antikke romerske tempel dedikeret til Herkules Victor. Under synagogen fandtes et ritualbad – en såkaldt Mikwe. Synagogens indretning blev desværre ødelagt i forbindelse med Rigspogromnatten i 1938. Den ydre del af bygningen lykkedes det Hans Hallervorden – den daværende havedirektør – at redde, hvilket imidlertid kostede ham hans daværende arbejde. Idag finder man en udstilling om jødernes historie i Anhalt.
Synagogen set udefra. Foto fra wikipedia
Kirke i Wörlitz
Oprindeligt var der en kirke i Wörlitz der var bygget i romansk stil i det 12.århundrede. Under Fyrst Franz von Anhalt-Dessau blev den ombygget i årene 1804-09 i neogotisk stil. Fra kirketårnets – også kaldt Bibeltårnet – platform i 66 meters højde har man et fantastisk blik over hele parken og det nærmeste landskab. Betegnelsen Bibeltårnet har det fået i nyere tid, da der ofte er udstillinger omhandlende religiøse temaer. Man ser stadig omridset af den oprindelige kirkegård, der ved ombygningen blev lagt ud i byens udkant.
Kirken i Wörlitz Park. Foto fra wikipedia
Gasthof “zum Eichenkranz”
