Attentatet på Reinhard Heydrich 27.maj 1942 i Prag

Den tyske topnazist Reinhard Heydrich blev myrdet i Prag i maj 1942 af tjekkiske modstandsfolk. Heydrich var leder af Rigsprotektoratet Bøhmen og Mæhren (store dele af dagens Tjekkiet) og ledede det med jernhånd.

For at forstå vigtigheden af det attentat, som de to tjekkiske modstandsfolk Josef Gabcik og Jan Kubis udførte den 27. maj 1942, starter vi med at kigge lidt på personen, de myrdede. Efterfølgende ser vi på, hvilken betydning attentatet fik konkret samt politisk.

Bilen som Reinhard Heydrich blev kørt i, da han 27.maj 1942 blev udsat for et attentat der få dage efter kostede ham livet. Foto fra Bundesarchiv med serienummerer 146-1972-039-44

Heydrichs Karriere

Reinhard Heydrich blev født i Halle i 1904 af kunstneriske forældre, der levede af musik og opera. Heydrichs politiske bevidsthed blev vakt, da han i 1918 – i lighed med store dele af Tyskland – forfærdet så til, da kejser Wilhelm II i 1918 abdicerede. Heydrich gik i 1926 ind i flåden, hvor han holdt til i Kiel. Her blev han i 1928 medlem af marinens efterretningstjeneste. I 1931 meldte han sig ind i NSDAP og gjorde meget snart et stort indtryk på Heinrich Himmler, der grundet Heydrichs vidtgående kendskab til efterretningstjeneste blev sat til at opbygge denne under navnet SD – Sicherheitsdienst. Organisationen var et af de mest effektive apparater – efter Hitlers magtovertagelse i 1933 – til at kvæle enhver opposition. En af de mekanismer, der gjorde sig gældende for det tredje rige i 1930´erne, var de mange organisationers interne magtkampe, og resultatet var en drabelig udryddelseskampagne af politiske modstandsorganisationer. Heri var Heydrich en sand mester.                                                 

I 1934 var han den person, der praktisk udførte Himmlers ønske om at skille sig af med organisationen SA under ledelse af Ernst Röhm, med aktionen de Lange Knives Nat. Heydrich gennemførte siden lignende kampagner mod selve militæret og flere af dets generaler til fordel for SS, som snart blev den mest magtfulde organisation i Tyskland.

Heydrich ses her bag hans nære ven og allierede Heinrich Himmler i Wien i 1938 kort tid efter Østrigs indlemmelse i det Tredje Rige. Foto fra wikipedia

Fra 1936 blev Heydrich også leder af den nye enhed SiPo – Sicherheitspolizei, der lagde kriminalpolitiet sammen med det politiske politi. I denne organisation spillede Heydrich en kynisk rolle i Rigskrystalnattens fængslinger 10. november 1938, da han opfordrede politiet over hele Tyskland til at fængsle så mange jøder som muligt. Ordren lød endvidere “er der ikke plads i cellerne, skulle jøderne i stedet slås ihjel“.

I 1939 blev SD og SiPo lagt ind under den nye organisation RSHA – Reichssicherheitshauptamt med Heydrich som chef. I forbindelse med angrebet på Polen 1. september 1939 indsatte Heydrich SS-soldater i polske uniformer, der skød KZ-fanger fra KZ-Sachsenhausen i forsøget på at få det tyske angreb til at ligne et forsvar. Forsøget blev dog gennemskuet. I 1941 var Heydrichs SS-tropper nogle af de mest bestialske under Operation Barbarossa, hvor de krigsforbrydelser, som de begik, stødte mange protyske ukrainske og hviderussiske oppositionsgrupper fra sig. Heydrichs ideal var, at han selv burde tage del i kamphandlingerne og ikke bare være en skrivebordssoldat, så derfor fløj han flere gange bombetogter mod såvel Norge som Holland i krigens indledning, men måtte imidlertid rette sig efter et dekret om at holde sig ude grundet manglende professionalitet i sin ageren. Han trodsede dog dekretet i den første fase af felttoget mod Sovjetunionen. Hans fly blev skudt ned, men han reddede sig ud, og til hans held blev han indsluset i en tysk kommandogruppe i området.

Allerede i 1938 havde Heydrich begyndt en omfattende indsamling af informationer om alle jøder i det Tredje Rige, og initiativet blev hjulpet godt på vej af Adolf Eichmann. De to var begyndt at planlægge, hvorledes jøderne kunne udsluses af samfundet. Først og fremmest skulle det foregå gennem dannelserne af ghettoer samt KZ-lejre, hvor jøderne kunne bruges som arbejdskraft. Men man sandede snart, at taktikken gik for langsomt, og derfor begyndte man at gå over til andre metoder som massenedskydning. Til Heydrichs store forbitrelse så han dog en – for ham uforståelig – tendens til, at ideologisk velskolede SS´ere fik kvalme og begyndte at vakle i troen ved udførelsen af disse nedskydninger.

Man begyndte i stedet at omlægge planerne. En af de mere alternative var ideen om at erobre Madagaskar og internere jøderne dér.

Men det blev den videnskabeligt dokumenterede udsryddelsesfremgang, hvor man etablerede seks udryddelseslejre i de polske ødeområder, der blev løsningen – den endelige løsning. Heydrich satte underskriften som øverste ansvarlige for dette 20. januar 1942 ved Wannseekonferencen i Berlin-Wannsee. Efter at Sudeterlandet var blevet indlemmet i Tyskland, var det resterende Tjekkiet blevet oprettet som Rigsprotektorat Bøhmen-Mæhren. Heydrich var interesseret i hvervet og mente, at den siddende rigsprotektor Konstantin von Neurath var for mild. I 1941 blev Heydrich udnævnt til ny rigsprotektor, og han indrettede sig på slottet i Panenske Brezany 15 kilometer nord for Prag, hvor han i hen ved et år terroriserede den tjekkiske befolkning.

Heydrich på Prags borg med en anden topnazist Karl Frank. Foto fra Deutsche Bundesarchiv med serienummeret: B-146-1972-039-26

Attentatet

Da tyskerne i overensstemmelse med Münchenaftalen oprettede Sudeterlandet og siden erobrede det resterende Tjekkiet, blev den siddende tjekkoslovakiske regering under Eduard Benes nødsaget til at flygte til London, hvor man dannede en eksilregering. I London kneb det dog med den internationale anerkendelse, så eksilregeringen måtte være offensiv i sit forsøg på at overbevise de allierede i deres modstandsvilje.

Efter Heydrichs udnævnelse til rigsprotektor havde eksilregeringen fået et oplagt mål for en modstandsaktion. Den 29. december 1941 blev to eksilerede tjekker smidt ud med faldskærm tæt ved Pilsen, og  det var Josef Gabcik og Jan Kubis, der snart kom til Prag. Her begyndte de at notere adfærdsmønstre hos Reinhard Heydrich.

Et af de kendetræk, som de så, der gik igen, var, at Heydrich dagligt lod sig fragte i åben vogn fra sit slot i Patenske Brezany og til Prag. Heydrich var af den opfattelse, at folk ville miste noget af frygten for ham, hvis han gemte sig bag vogtere, og så var det ydermere imod hans soldateropfattelse, at andre skulle beskytte ham. Endvidere konstaterede de to modstandsfolk, at den åbne vogn, hvori Heydrich fragtede sig selv, måtte køre ned af en meget stejl kurve i Prag-Liben, hvor bilen nødvendigvis måtte meget langt ned i fart. Der var sammesteds ingen politistationer, hvilket gjorde sagen klar for de to attentatmænd.

Den 27. maj 1942 fandt Josef Gabcik og Jan Kubis sig et godt sted, Gabcik med en maskinpistol og Kubis med en håndgranat. Til at signalere bilens komme havde de udstationeret en tredje medsammensvoren Josef Valcik, der med et spejl skulle signalere, at bilen var i anmarch. Efter megen forsinkelse ankom Heydrich 10.32 i sin åbne vogn, og chaufføren sænkede ganske rigtigt farten, da bilen var ud for Josef Gabcik. Gabcik trådte frem, men hans maskingevær låste imidlertid. Herefter handlede Heydrich skæbnesvangert i den tro, at der var tale om en enkel forbryder, han greb sin pistol og gik til modværge. Kubis kom frem af sit dække, kastede håndgranaten, der ramte Heydrich og hans chauffør Klein. Efter en kort ildkamp – hvor det lykkedes de to attentætsmænd at flygte – sank Heydrich hårdt såret sammen på køleren. Der gik nogen tid, inden tjekkiske politifolk fandt ham og bragte ham til et nærliggende sygehus. Efter nogle dages lidelser døde han 4. juni 1942.

Konsekvenser af attentatet

Til at starte med stod den tyske efterretningstjeneste på bar bund i sagen. Heydrich blev udstillet på en båre til offentlig beskuelse i to dage på Prags borg og fik en statsbegravelse uden tidligere sidestykke i Berliner Dom. Ved talen garanterede Himmler for, at gengældelsen ville frygtelig og mangefoldig hævnet.

Den 9.-10. juni mente efterretningstjenesten at have fundet frem til, at byen Lidice tæt på Kladno skulle have huset attentætmændene. Om aftenen 9. juni blev alle indfaldsveje til den 500 personer store by spærret og alle mænd over 15 forsamlet på en gård, hvor de blev skudt prompte, mens alle kvinder blev sendt til kvindelejren KZ-Ravensbrück. For børnenes vedkommende blev nogle sendt til udryddelseslejren Chelmno, og de yngste blev sendt til tyske forældre i Bayern, hvor de blev germaniseret. Efterfølgende er det konstateret, at Lidice ikke havde noget med attentatsmændene at gøre.

I den brede befolkning i Tjekkiet var man ikke særlig positiv overfor attentatet, da det havde affødt ufattelige lidelser for civilbefolkningen, og at herre-slave forholdet mellem tyskere og tjekkere blev endnu mere udtalt. Den negative opfattelse af attentatet blev efterfølgende delt af det kommunistiske parti  der så attentatet som udtryk for individuel planlægning, som stod i modsætning til den kollektive kommunistiske modstandsbevægelse. Dette syn på attentatet indgik i den generelle smædekampagne, der udviklede sig mod eksilregeringen og Benes efter 1945. Denne blev leder af den tjekkoslovakiske regering umiddelbart efter 1945, men blev mere og mere isoleret af kommunisterne. I 1948 kuppede disse sig til magten.

I den vestlige verden så man omvendt meget positivt på attentatet, der var med til at sikre eksilregeringen i London stor anerkendelse og til entydigt at placere det hårdt prøvede land som et land, der ydede hårdnakket modstand.

Den 18. juni 1942 blev modstandsmændene bag attentatet opdaget, da en af deres egne, Karel Curda, forrådte dem og afslørede deres skjulested i krypten i Skt. Methodios og Kyrillios-kirken i Prag-Novo Mesto. Gabcik og Kubis skød sig selv, inden tyskerne fangede dem.

Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen siger:

Attentatstedet ligger på den større vej, når man kører fra Patenske Brezany/Teplice, hvor Heydrich havde indrettet sig, og videre mod Prag centrum. Vejen slår nogle kraftige sving. Der ligger i dag et busstoppested til højre, og parken ”FN na Bulovce” ligger til venstre. Når man selv kommer kørende ad A8, mærker man tydeligt, at man må sætte farten ned. I øvrigt ligger hospitalet, hvortil Heydrich blev bragt, stadig lige bag parken. Der er et monument, som viser 3 faldskærmssoldater på toppen af en høj brun søjle. De skal erindre om faldskærmssoldaternes rolle i dette.

Museumsmæssigt kan det anbefales at besøge Sankt Methodios og Kyrillios Kirken i Novo Mesto, da den har et glimrende museum over den tjekkiske rolle i 2. verdenskrig. Det var her, at attentatmændene blev nedkæmpet flere uger efter attentatet. I Prag kan man ydermere finde mere om attentatet på Teknisk Museum og Militærhistorisk Museum.

På TV2 Nord har der været kørt en lille serierække, der lufter den tese, at et nordjysk ægtepar har Heydrichs Mercedes. 

Print siden her