Halle an der Saale
Halle ved floden Saale er en større by i den sydlige del af delstaten Sachsen-Anhalt. Den har 239.000 indbygggere (2017) og er dermed den største by i Sachsen-Anhalt og den fjerdestørste i det gamle DDR.
Byen danner i fællesskab med nabobyen og metropolen Leipzig en større metropolregion kaldet Leipzig-Halle, hvor der i alt bor mere end 1 million mennesker i Sachsen, Sachsen-Anhalt og Thüringen. Halle ligger i et trafikalt knudepunkt og er et vigtigt erhvervscentrum i de nye delstater.
Den første skriftlige benævnelse af byen foregik i år 806. I 1890 havde byen mere end 100.000 indbyggere.
I 1698 stiftede August Hermann Francke Franckesche Stiftung, hvilket har gjort Halle til udgangspunkt for socialhumanistisk uddannelse i Tyskland.
Halle er sæde for et af de ældste universiteter i Tyskland, Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg, den Evangeliske Højskole for Kirkemusik såvel som Burg Giebichenstein Kunsthøjskole. Derudover er byen sæde for det Nationale Akademi for Videnskab Leopoldina og Kulturstiftelsen i Tyskland, der har til opgave at repræsentere Tysklands kulturnationale forskningsopgaver. Der er en række kulturhistoriske institutioner i byen såsom Stiftung Moritzburg, Landesmuseum für Vorgeschichte samt Weinberg Campus.
Derudover har byen Halle et af de ældste drengekor i Tyskland – Stadtsingechor zu Halle.
Geografi, Hydrografi og Geologi
Halle ligger i den nordvestlige rand af Leipziger Tieflandsbucht og ved den bredere del af den østlige og sejlbare del af floden Saale, der her spreder sig i flere brede flodarme og undervejs får Weissen Elster der udmunder i floden. Floden flyder igennem Halle by over ialt 27 kilometer og med en højdeforskel på 9 meter ialt. Den flyder igennem 5 sluser. Hvis man medtager sidearme, modforanstaltninger til oversvømmelse, sluser og slusekanaler såvel som havnebækkener der er den samlede længde mere end 47 kilometer. Dertil kommer at Weisse Elster har et løb på 6,3 kilometer samt løbet af floden Reide og flere mindre bække giver meget vand i byen. Den største sø er Hufeisensee (73 ha), derudover er der Osendorfer See (21 ha) og Heidesee (12, 5 ha).
Byens højeste punkt er Galgenberg (136 m.o.h) det laveste punkt er ligger ved bredden til Forstwerder (71 m.o.h) en ø i Saale ved Trotha. På Marktplatz ved Händelmindesmærket er højden 87 meter over havets overflade.
Jordbundens vurdering og nytteværdi
Halle ligger på et gunstigt sted hvilket gør at jordbundsforholdene i byområdet har en høj værdi. Det har været til særdeles positiv gavn for byens erhvervsliv. Brunkulsforekomster eksisterer under større dele af byområdet. I århundreder har der været såvel overflade-, og dybdebrud af brunkullene, det gælder i særdeles i den vestlige del af byen i området Nietleben; mod nord i områderne Seeben og Frohe Zukunft og mod sydøst mellem Osendorf og Büschdorf. Stenkul blev brudt i det tidligere kongelige stenkulsbjergværk Dölau og området ved Wittekindtal. Ler er blevet gravet ved Angersdorf, mens der blev fundet Muskelkalk ved Neustadt og Porfyr ved Galgenberg og grus ved Saaleaue og Kaolin nordvest for bygrænsen ved Salzmünde. Den største betydning er fundet af salt i byområdet, der er fundet under eksempelvis markedspladsen. De fremragende jordbundsforhold spiller ikke længere nogen rolle i byen. Mange minebrud danner idag søområder.
Pingback: Leipzig | Historiskerejser.dk