Stormont Parlament
Stormont er navnet på det nordirske parlamentssæde. I perioden 1932-72 havde det første nordirske parlament samt regering til huse i bygningen, et parlament, der blev opfattet som stærkt diskriminerende overfor den katolske del af befolkningen. I perioden 1973-1998 husede det midlertidige kuldsejlede forsøg på at genoplive parlamentarismen i Nordirland. Siden 1998 har bygningen igen været ramme om det nordirske parlament samt regeringssæde.
Navnet på Nordirlands parlament stammer fra slottet Stormont.
Nordirlands parlament blev stiftet som følge af loven om regeringsdannelse i Irland fra 1920. Her blev det vedtaget, at såvel Nordirland som Sydirland (det som senere skulle blive til republikken) skulle have lokale parlamenter med en vis grad af autonomi. Sydirlands politiske situation udviklede sig i en noget anden retning, end hvad tiltænkt var, da man vedtog loven.
Nordirlands parlament blev taget i brug med en indvielsesceremoni 21. juni 1921 med deltagelse af den engelske kong George V. Det første parlament havde til huse i Belfast rådhus og på den presbyterianske kirkes universitet.
Den oprindelige arkitektoniske plan var inspireret af Capitol Hill i USA, hvor både den lovgivende, udøvende og dømmende magt var repræsenteret i en omfangsrig bygning med kuppel i midten. Imidlertid blev byggeriet sat i stå af den økonomiske krise, der fulgte i kølvandet af børskrakket på Wall Street i 1929. Bygningen blev i stedet modereret noget, således at kun den lovgivende magt med Common House of Northern Ireland (Underhuset) samt Senatet fik til huse her, mens regering samt premierminister fik til huse på Stormont Castle, der ellers oprindeligt var tænkt til nedrivning. Arkitekten Sir Arnold Thornley droppede at sætte en kuppel på bygningen, den klassiske græske stil i Portlandsten blev dog bibeholdt. Højesteret kom til at ligge i centrum af Belfast.
16. november 1932 kunne bygningen indvies under tilstedeværelse af kronprins Edward, der senere skulle blive Kong Edward VIII af England.
Indvendig i Great Hall hænger en guldlysekrone, der er en gave fra det engelske kongehus, men gaven blegner dog lidt, da den blev givet videre efter at englænderne selv havde fået den i gave fra den tyske kejserfamilie før 1. verdenskrig, men da krigen brød ud, nægtede man at have den hængende selv. Bygningen har haft adskillige politiske funktioner siden dens indvielse.
Den hollandske regering har skænket et maleri The Entry of King William into Ireland. Imidlertid har den berømte Wilhelm af Orange mistet sit ansigt, da en skotsk prædikant skændede billedet, fordi dette viser, at Wilhelm modtog pavens velsignelse.
Foran bygningen står en statue af Edward Carson, et af de få eksempler på en person, der har fået en statue før sin død. Carson var stifter af Ulster Unionist Party og den person, der organiserede bevæbningen af protestanterne i Nordirland. I forhallen står en statue af hans efterfølger Lord Craigavon.
Belfast blev bombet flere gange under 2. verdenskrig af tyske Luftwaffe,og for at camouflere bygningen, farvelagde man den i sort. Malingen var en blanding af asfalt og kolort. Imidlertid var farven svær at rense af. Denne proces betød 7 års restaurering efter krigen, og den oprindelige lysende farve har den aldrig genvundet.
Indtil 1972 fungerede bygningen som nordirsk parlament. Den blev af republikanske katolikker opfattet som symbolet på protestantisk unionistisk magtmonopol. Indtil 1972 regerede unionisterne absolut. I takt med et svindende befolkningsflertal var unionisterne kun i stand til dette i kraft af en stærk omdiskuteret valggeometri (gerrymandering), hvor valggkredsene blev skabt med det ene mål for øje at sørge for at opretholde magtmonopolet. I 1972 opløste briterne parlamentet, og frem til 1998 blev Nordirland direkte styret fra London.
Det katolske og republikanske parti Sinn Féin foreslog i 1990´ernes forhandlinger, at der skulle bygges en ny bygning til et fremtidigt parlament, men disse planer blev dog aldrig effektueret.
I 2005 dannede bygningen ramme om den populære og folkekære fodboldspiller George Best´ begravelse, da bygningen var den eneste, der kunne rumme et masseopbud på omkring 30.000 deltagere.
I 2006 genåbnede bygningen som parlamentsbygning i Nordirland. I november samme år blev et storstilet unionistisk bombeattentat ved bygningen afværget.
Der sidder 108 medlemmer i parlamentet, som stiller foreslag til en regering, hvor alle større partier er garanteret ret til et antal af ministerposter. Justitsministerposten kan endvidere ikke bestrides af et parti alene.
Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen rejsetips:
Der er to tilkørselsveje til Stormont, begge er bevogtet. Hvis man vil se Parlamentet fra frontsiden og nedefra og op, skal man ankomme fra Newtonards Road (A20), men hvis man blot vil have et fotografi nedefra, kan man holde på en lille parkeringsplads ved indgangsporten og fotografere i ro og mag. Hvis man vil tættere på, men derimod ankomme fra siden, så kan man vælge at komme fra A2, skifte til A55 og derefter følge anvisningerne mod Stormont.
Adgangstider for fodgængere er 7.30-18.00. Tilladelse til at køre ind på området er en flydende, men mere begrænset tidsperiode.
Parlamentsbygningen er åben for offentligheden i tidsperioden 9.00-16.00 fra mandag til fredag.
Der arrangeres guidede ture på 30-45 minutter i parlamentet. Dagligt klokken 10.00 og 15.00 kan man deltage uden tilmelding på offentlige rundvisninger, ellers kan grupperundvisninger arrangeres på følgende mail: events.office@niassembly.gov.uk