Augusta Treverorum

Augusta Treverorum – er latin for “Augustus´ by i Treverernes land” – det var en romersk by ved floden Mosel, der lå, hvor byen Trier ligger i dag. Tidspunktet for byens grundlæggelse sættes til at være mellem den første romerbro i Trier omkring år 18/17. f.v.t og til den sene del af Kejser Augustus´ regeringstid i år 14 e.v.t.

I kejsertiden udgjorde Trier hovedstedet for borgerskabet – civitas – for Trevererne, hvor flere tusinde mennesker boede som en del af provinsen Gallia Belgica. Byen opnåede særlig betydning i senantikken, da den mellem det sene 3. århundrede og udgangen på det 4. århundrede fungerede som kejserresidens i den vestlige del af det enorme imperium, bl.a for Kejser Konstantin den Store. Det førte til enorme monumentalbyggerier såsom Kejsertermerne og Konstantinbasilika, som stadig kan ses i dag. Omkring år 300 blev byen med et femcifret indbyggertal omdøbt fra Augusta Treverorum til Treveris og var på dette tidspunkt den største by nord for Alperne samt havde status af en verdensby. De mange bygningsværker fra romertiden, der stadig er bevaret op til i dag, blev i 1986 del af verdenskulturarvslisten hos UNESCO sammen med de middelalderlige bygningsværker domkirken og Liebfrauenkirche.

Beliggenhed 

I modsætning til næsten alle andre romerbyer i dagens Tyskland var Augusta Treverorum ikke en del af de to germanske provinser, men derimod af Gallien. Byen lå ved en bred bue ved floden Mosel, og den blev lagt mellem floden og det omkringliggende højdedrag – Hunsrück – hvor den lå i sikkerhed for oversvømmelse på et dalplateau. Trier-dalen, der regnes fra Schweich (retning Koblenz) og Konz (retning Frankrig), er den tættest beboede del af området. Siden sidste istid har floden bibeholdt sit nuværende forløb. De dybe bække, der løber ned fra klipperne såsom Olewiger Bach/Altbach, Aulbach og Aveler Bach, sørger for friskt vand fra de omliggende højdedrag. Siden den ældste stenalder (lige efter sidste istid) har der været beboelse i området.

Historien før romernes ankomst

De tidligste bebyggelser i dagens byområde i Trier lå i det område, hvor der i Romertiden kom til at ligge keramikværksteder ved Pacelliufer ved Moselbredden. Det handler om fund fra den båndkeramiske kultur. Allerede i jernalderen – før romertiden – var der i dalen ved Trier en heftig bebyggelse. Der befandt sig højst sandsynligt et vigtigt vadested, hvor den første romerske bro over Mosel blev bygget som det første beviseligt romerske byggeri år 17. f.v.t. I den sene Latènetid – fra 450 f.v.t til omkring Kristi fødsel – var der en spredt bebyggelse på den højre bred af Mosel. Man kan konkludere, at der har været en større beboelse i området mellem Mosel, St. Irminen, Ostallee og Gilbertstrasse.

De betydningsfulde centre på denne tid formodes dog ikke at have været i dalen. Treverer-stammen, der gav navn til Trier, forbindes med at have været bosat i højdedrag (oppida), eksempelvis Oppidum på Titelberg i Luxembourg, Castellberg ved Wallendorf, Ringwall von Otzenshausen samt Oppidum ved Martberg.

Den lille bebyggelse var under alle omstændigheder nok til få år efter den romerske erobring af Gallien under Gaius Julius Cæsar, at romerne etablerede en militærstation ovenover dalen ved Trier på Petrisberg. Enkelte fund har kunnet stadfæste dette i form af keramik fra området ved Arezzo og træstykker, der dendrokronologisk har kunnet stadfæstes til tiden omkring 30 f.v.t. Nogle sætter dette i sammenhæng med de vejbygningstiltag, som Agrippa satte i gang i sin første periode som statholder i Gallien i årene 39/38 f.v.t.

Grundlæggelsen af Augusta Treverorum

Byen blev formodentlig grundlagt omkring år 18/17 f.v.t af Kejser Augustus. Navnet Augusta Treverorum tyder imidlertid på, at den først har fået sit navn efterfølgende, hvor Augustus bar kejsertitlen. De andre byer i det tyske sprogområde, der ligeledes er opkaldt efter Augustus, er Augusta Vindelicorum (Augsburg) og Augusta Raurica (Augst i det nordlige Schweiz). Det specifikke tidspunkt kan ikke siges ud fra de forhåndenværende kilder, menkan dog indkredses ud fra de historiske fikspunkter:

• Nyetableringen af de galliske provinser under Kejser Augustus, der påbegyndte en folketælling i år 27 f.v.t., og som med etableringen af Ara Romae et Augusti ved Lugdanum (Lyon) fandt sin afslutning. I dette tidsrum har etableringen af et centralt sted for Trevererne også fundet sted. 
  
• Agrippas 2. statholderhverv i Gallien fra 19 f.v.t.
• Augustus ophold i Gallien 16.-13 f.v.t.
  
• Man kan så indskrænke dette tidsrum betydeligt via arkæologiske fund. Her er det første sted for grundpæle fra den første romerske træbro over Mosel værd at nævne. De viser, at broen er grundlagt i sammenhæng med vejbyggeriet i årene 18-17 f.v.t. Derudover har man fundet fragmenter af monumentale indskrifter fra Augustus’de to døde børnebørn i årene 2 og 4 e.v.t. (Lucius og Gaius Cæsar), hvilket viser, at henimod Augustus´ sene regeringstid var der visse bymæssige strukturer, da sådanne indskrifter ikke er sandsynlige uden, at byen har haft status som central by for Trevererne. Opsummeret på de tidlige romerske fund i byen er det ikke tænkeligt, at der har været en større beboelse før i Augustus sene regeringstid. Dette hænger sammen det administrative stammecentrum på Titelberg, der først på dette tidspunkt synes at have overdraget sine funktioner til byen. Dette var fremgangsmåden for romerne flere andre steder ved såvel Rhinen og Donau. 

Den tidlige og centrale kejsertid

Under Kejser Augustus blev den hidtidige provins Gallia comata opsplittet i de tre nye provinser Aquitania, Gallia Lugdunensis samt Gallia Belgica, hvor Trier hørte til sidstnævnte med hovedstaden Durocortorum Remorum – forgængeren til Reims. Trier var sæde for provinsens finansprokurator –procurator provinciae Belgicae et utriusque Germaniae) – og siden også for de to andre germanske provinser. Mens man ikke har meget konkret at nævne om bebyggelsen i de første år efter dens grundlæggelse, kan man allerede i løbet af det 1. århundrede se en planmæssig koloniby udvikle sig. Gadenettet afveg mere i de nordlige og sydlige yderområder fra de regelmæssige kvadratiske blokke – kendt som Insulae – således, at det område kunne kendes fra den indre kvadratisk anlagte kerne. I nærheden af Mosel-floden blev beboelsesområderne henimod slutningen af det 1. århundrede  forhøjet væsentligt for at skabe områder, der ikke var truet af oversvømmelse. Flere af søjlerne på Moselbroen blev derved tildækket. Samtidig blev der på det vestlige brohoved af Pfahlrostbrücke opført en triumflignende port.

De tidligste skriftlige kilder, der omtaler stenbroen over Mosel, er fra den berømte romerske historiker Tacitus, og han skriver om Batavernes opstand i år 69 e.v.t. Tacitus nævner ved samme lejlighed, at Trier var en koloniby – Colonia Trevirorum. Byen har formodentlig fået denne status – i lighed med Køln – under Kejser Claudius. En milesten i Buzenol – i dagens Belgien – fra 43/44 e.v.t. beskriver Trier udelukkende som Aug(usta) og ikke som Colonia, hvilket er med til at hjælpe os til at tidsfæste, at betegnelsen som koloniby har været imellem 43/44 og 69 e.v.t. Kolonigrundlæggelsen førte imidlertid ikke til det samme som i Køln, hvor veteraner fra de romerske legioner bosatte sig som romerske borgere. Der er to forskellige teser om, hvad Triers kolonistatus har dækket over. En tolkning går på, at der har været tale om Titularkoloni, hvor titlen colonia ikke har medført civile rettigheder – civitas Romana – og dermed gjort borgerne frie. Kritikerne af denne tese har argumenteret med, at der ikke findes andre tilfælde endsige beviser for, at man havde denne form for ærestitler i Romerriget, og de tenderer endda til at forestille sig, at rettighederne har været givet. Endelig er det også uklart, om Tacitus har brugt den præcise betegnelse eller kun har beskrevet byen i almene vendinger.

Det er også usikkert, hvordan det har forholdt sig med retsstillingen mellem byens beboere og stammefællesskabet hos Trevererne i kejsertiden. Man har fundet flere indskrifter med betegnelser som Treveri eller Cives Treveri – de hjælper dog ikke til at finde frem til Treverernes borgerrettigheder. Andre steder omtales byen – colonia – og stammesamfundet – civitas – samme sted, hvilket tyder på, at de to samfund har eksisteret parallelt og samtidigt. Uafhængig af Treverernes retsstilling var den romerske by Augusta Treverorum del af en romanisering af området. Allerede i 40´erne i det første århundrede beskrev geografen Pomponius Mela byen som en blomstrende rig by: urbs opulentissima. Værdien af denne efterretning er imidlertid omstridt, da Mela orienterer sig så langt tilbage i historien som Cæsars Gallerkrige, der fandt sted lang tid før, at byen skulle være grundlagt og ved samme lejlighed ikke nævner vigtige byer som Lugdunum og Køln. 

Arkæologiske fund bevidner dog, at byen og området i det 1. århundrede oplevede et stort opsving. Der blev anlagt talrige bygningsværker som eksempelvis Thermen am Viehmarkt omkring år 80 og omkring år 100 Amfiteater Trier, som blev lagt op ad Petriberg. Allerede i midten af det 2. århundrede var de førnævnte termer for små til byens befolkning, således at man byggede Barbara Termerne over et langt større område. De var, da de stod færdige, det største termalanlæg udenfor Rom i det Romerske Rige. Under Markus Aurelius og Commodus opstod omkring år 170 byens befæstning og dermed den nordlige port med den dekorative Porta Nigra, hvilket fik stor betydning for byen i det 2. og 3. århundrede. Den hektiske byggeaktivitet hænger formodentlig sammen med, at byen fik status som provinshovedstad i Gallia Belgica. Hvornår Trier overtog denne status fra Reims kan ikke helt tidsfæstnes, men det foregik i midten af det 3. århundrede.

Grundlaget for byens opsving var – udover den trafikalt gunstige position ved Mosel og de veje, der førte ind i den indre del af Gallien, handel.  Triers Terra Sigillata Manukfaktur havde sammen med keramikværkstederne i Rheinzabern i det sene 2. og 3. århundrede en dominerende stilling på markedet. De værksteder, der hørte til denne produktion, befandt sig overvejende på den sydøstlige side af Mosel på Pacellibredden.

Ligeledes var de såkaldte Trierer Spruchbecher meget afholdt i det meste af den nordlige del af det Romerske Rige. Det var keramik til drikkevarer, der på glaserede overflader havde indskrifter. Lejlighedsvis finder man butikker og håndværk beskrevet på stenmindesmærker, som repræsenterede byens elite. Et berømte eksempel på en virksomhed er Igeler Søjlen, der er et gravmindesmærke for klædehandler-familien Secundinius, hvor der er beskrevet forskellige elementer af klædefremstillingen i reliefform. Allerede i romertiden har handelen med vin også spillet en ikke uvæsentlig rolle, hvilket ses som et fornemt eksempel i gravmælet Neumagener Weinschiff fra omkring år 220.

I borgerkrigen i årene 193-97 – også kaldet det Andet Firekejserår – belejrede Clodius Albinus tropper byen, da hans rival Septimius Severus var i byen. Denne holdt stand under belejringen og blev slutteligt reddet ved, at den blev undsat af tropper fra Mainz, hvilke byen i en senere indskrift takkede for. Fundet af en større skat mønter fra år 196/97 sættes i forbindelse med denne belejring eller det faktum, at Porta Nigra endnu ikke var færdigbygget. Det formodes, at den i sidste ende sejrende Severus ville takke byen for dens troskab – som det også var tradition for andre steder. Trier forblev i lang tid skånet fra de mange angreb fra germanske stammer under den såkaldte Rigskrise i det 3. århundrede, da byen lå langt inde i baglandet. Denne krise førte til den såkaldte grænsedragning kaldet Limes Germanico Retico. Køln blev residens i det midlertidige galliske særrige, der opstod i kriseårene. Imidlertid rykkede Tetricus denne residens til Trier i årene 271-74, da det var mere sikkert at opholde sig her. Da byen allerede havde fungeret som kejserresidens og forvaltningscentrum, kom denne oplevelse til at række ind i fremtiden. Kort efter Kejser Aurelians død i 275 blev byen plyndret af de hærgende Frankere og Alemannere og samtidig også delvis ødelagt.

Print siden her