Porta Nigra

Porta Nigra – der på latin betyder den Sorte Port – er en romersk byport, som blev påbegyndt omkring år 170 e.v.t. i den romerske by Augusta Treverorum, og som i dag står på Porta-Nigra-Platz i Trier og samtidig fungerer som byens vartegn. Navnet Porta Nigra er fra middelalderen. Byens beboere betegner ofte bare porten som Porta.

Siden 1986 har porten været en del af UNESCO-verdenskulturarvslisten i Trier. Bygningen er ydermere på den beskyttede liste over kulturgods, der er beskyttet af konventionen i Haag. Porta Nigra er den bedst bevarede romerske byport i Tyskland.

Opførelsen af Porta Nigra

Byggeriet af byporten blev påbegyndt i år 170 e.v.t. som den nordlige adgang til byen Augusta Treverorum – Augustus-byen i Treverernes Land. Dateringen af porten var længe omstridt, og man gættede på et sted mellem det 2. og 4. århundrede. I januar 2018 viste dendrokronologiske undersøgelser, at træet i den tilstødende bymur var fra 169/70, samme år, træet blev fældet. Dermed var en årelang diskussion bragt til ende, og man kunne fastsætte byggeriets start til år 170.

På forskellige steder finder man tegn, der er indmejslet i stenene, hvoraf nogle står på hovedet. Det handler om indgraveringer, som har kunnet hjælpe til med opførelsen af porten. Tegnene i vesttårnet har indridset datoer, men da de er uden årstal, var det ikke en gangbar måde at fastlægge noget på. Over mærkerne finder man imidlertid tømmer, der er lagt særdeles identisk, og som kunne undersøges dendrokronologisk. Det dannede grundlag for dateringen. Råskitsen til byggeriet har bygget dette på 2-4 år med byggepauser i vinterhalvårene.

Porten blev ikke endegyldig færdig under Kejser Markus Aurelius (161-180). Eksempelvis er borehullerne til ophæng af hængsler kun midlertidigt færdiggjort i denne periode. I drejeaksen til portens døre rager stadig udsmykningsstenene i døråbningen – bosserne – ud, og dermed kunne man endnu ikke præsentere en bevægelig port.

Uøvede øjne vil også kunne se, at Porta Nigra giver et ufærdigt indtryk, da eksempelvis søjlerne, der vender ud mod oplandet, er påsat som råmateriale. Hullerne, der ses, er efterladenskaber fra de middelalderlige metalrøvere, som stjal dette til brug i deres egne huse. I alt er der brugt omkring 7.200 stenkvadre, hvoraf de tungeste vejede omkring 6 tons.

Tidligere gik mange forskere ud fra, at Porta Nigra – som den romerske bymur – var blevet opført for at beskytte sig mod de mange angreb fra germanske stammer i det 3. århundrede. Det synspunkt har de fleste forskere forladt og anser i stedet porten opført som et repræsentativt storstilet projekt, der imidlertid måtte opgives midtvejs og dermed står ufuldendt.

Udover Porta Nigra var der ligeledes på nordsiden af byen Porta Alba – også kaldet den hvide port – på østsiden af byen Porta Media og på sydsiden Porta Inclyta – den berømte port ved Romerbroen.

Betegnelsen Porta Nigra

Siden middelalderen har navnet Porta Nigra været alment, og man antager, at det kommer af den mørke farve, der har at gøre med den mørke farve sandsten – Kordeler Sandstein – får, når den forvitrer. Første gang, man hører betegnelsen, er i kronikken Gesta Treverorum fra det 12. århundrede. Afsnittet lyder i dansk oversættelse således

De – Trevererne – benævner den som Mars-Porten efter Mars, som de anså for deres Gud for krig; Når de gjorde sig klar til at drage i krig, marcherede de ud af byen via denne port. Den Sorte Port – Porta Nigra – blev den også kaldt grundet den sorg, man følte, når man kom hjem fra slagmarken.

D

Den middelalderlige skribent antog endvidere, at porten var blevet bygget 2003 f.v.t. – det på trods af, at romerne først grundlagde en by på stedet omkring år 18/17 f.v.t. Begrundelsen for portens navn hos selvsamme stammer formodentlig kun fra hans fantasi. Betegnelsen Porta Martis – Mars-Porten – ses første gang i denne tekst, men blev i middelalderen brugt som alternativt navn.

Porta Nigra i middelalderen

I år 1028 bosatte den byzantinske munk fra Sicilien Simeon sig i bygningen som eneboer. Angiveligt skulle han endda have ladet sig mure inde. Han blev begravet i stueetagen efter sin død i 1035. Allerede selvsamme år lykkedes det ærkebiskoppen i Trier, Poppo, at få Simeon helgenkåret via den daværende pave. For at ære den hellige mand oprettede man derefter Simeonstiftet og ombyggede porten til en dobbeltkirke, hvor Simeon lå begravet i det nedre kapel. Den bevarede stiftbygning går altså dermed tilbage til 1040. Dertil var der yderligere to over for hinanden liggende kirkerum, hvor man stadig kan se apsis. Orgelrummet i den øverste kirke på vesttårnet er stadig tydeligt at se. Da man kun havde behov for et tårn for at bruge det til kirke, blev det andet tårn på Porta Nigra nedrevet. Dette udgør den mest tydelige og graverende ændring af den oprindelige bygning.

Den egentlig portåbning på Porta Nigra var overdækket, og man gik via en trappe direkte ind på første sal i bygningen. Funktionen som byport overgik til Simeontor, der lå direkte opad Porta Nigra mod øst. Denne – i forhold til Porta Nigra – lille port blev beskyttet af det høje fæstningstårn – det såkaldte Ramsdonkturm.

Porta Nigra i moderne tid

Napoleon ophævede kirkestiftet i 1802, og ved selvsammes besøg i byen i oktober 1804 beordrede han en tilbagebygning af kirkelige byggerier, der havde hæmmet romersk arv. I perioden fra 1804-09 udhulede man den middelalderlige kirkelige kerne. Preussen fuldendte nedrivningen af kirken, således at man derefter igen kunne se den romerske port. Den nederste del af den middelalderlige apsis lod man stå af bevaringshensyn. Efter arbejdet var færdigt, åbnedes Triers første antikmuseum i bygningen.

I 1870´erne nedrev man bymuren samt næsten alle middelalderlige byporte, herunder også Simeonsporten, der stod ved siden af Porta Nigra. Porten vedblev at være symbol for byen. Det var måske også derfor, at atomkraftmodstandere den 11. september 1979 besatte bygningen i symbolsk protest.

I 1986 blev porten sammen med en lang række andre romerske kulturmindesmærker i Trier og omegn del af UNESCO´s verdenskulturarvsliste. 

Den 27. januar 2014 udbrød der brand i østtårnet, efter at to 13-årige havde kastet en raket udefra og ind. Grundet varmeudviklingen blev flere af kvaderstenene tydeligt mærket.

Porta Nigras reception

I 1921 blev Porta Nigra afbilledet på en nødudstedt pengeseddel. I 1940 så man første gang porten på et frimærke over det Tyske Rige. I såvel 1947 som 1948 var Porta Nigra på frimærker som officielt symbol på Rheinland-Pfalz. I 1984 udsendte Det tyske Postvæsen et særfrimærke til en værdi af 80 Pfennig for at fejre Triers 2000-års-fødselsdag, og her var der også et motiv med Porta Nigra. I 2002 udkom der et frimærke til en værdi af 1 Euro med Porta Nigra. 3. februar 2017 kom der en 2 Euro-mønt med Porta Nigra som motiv.

Print siden her