Altes Museum
Kong Friedrich Wilhelm III (1797-1840) var en af de preussiske konger, der gik mest op i, at folket skulle have del i de fremskridt, som videnskaben og oplysningen havde tilvejebragt.
I 1809 var han med til at åbne Humboldtuniversitetet, hvorefter han ønskede at videreforfølge det humboldtske ideal. I 1820 overlod han til Karl Friedrich Schinkel at opføre et museum i Lustgarten på Spreeinsel, der nu skulle omdøbes til Museumsinsel.
Schinkel mente, at en så ambitiøs ide skulle følges op af en lige så ambitiøs bygning. Forbilledet måtte være det antikke Grækenland, når oplysning igen skulle blive folket til dels. En 87 meter lang facade, hvis forreste del er en søjlehal med 80 ioniske søjler. Indvendig har den en rotunde med Pantheon i Rom som sit forbillede. Denne prægtige sal er det indre højdepunkt,med en korinthisk søjlegang forneden og ydermere med mytologiske figurer i rødt marmor .
Museet regnes blandt de allervæsentligste klassicistiske bygningsværker overhovedet og som højdepunktet i Schinkels glorværdige arkitektkarriere. Museet var det første af museerne på Museumsøen, der siden med Neues Museum, Berliner Dom, Alte Nationalgalerie, Bodemuseum og Pergamonmuseum voksede til et kulturelt forum. Schinkel havde også været ansvarlig for ombygningen af Domkirken i barok.
Museet udbrændte næsten til grunden på krigens sidste dag 8. maj 1945. Museet var imidlertid det første museum, der blev genopbygget i DDR i perioden 1951-66. Det eneste, der ikke er genskabt, er overgangen til Neues Museum. Museet huser permanente antiksamlinger fra Grækenland, Rom og Etruskerne samt en række vekslende udstillinger.
