Bodemuseum

Bode-Museum er et af de 5 museer på Museumsøen i Berlin. Det åbnede i 1904 under navnet Kaiser-Friedrich-Museum. Det er på UNESCO´s liste for verdenskulturarv sammen med de øvrige 4 museer på Museumsøen. Det huser skulptursamlingen og Museet for Byzantinsk Kunst samt Møntkabinettet i Berlin.

Museumsbyggeriet

Tankerne om at bygge et kunstmuseum opstod i 1871 ved det netop etablerede kejserlige hof i Berlin. Det var den daværende kronprins Friedrich, der siden blev kendt som “99-dages-kejseren” -Friedrich III. – der var den største initiativtager bag dette.

Kunsthistorikeren Wilhelm von Bode (der blev adlet og fik tilført “von” i 1914) leverede de mest konkrete forslag til hvordan et sådant museum kunne tage sig ud. Hofarkitekten Ernst von Ihne stod for tegningerne og byggeansvarlig for byggerierne var Max Hasak for de byggerier der stod på fra 1897-1904. Wilhelm von Bodes idé var at der skulle indrettes en skulptur og malersamling, der strakte sig helt tilbage til de kunstkamre som kurfyrsterne af Brandenburg havde.

Museet åbnede 18.oktober 1904 på Friedrich III.´s fødselsdag. Kejseren døde en tidlig død i 1888 og blev efterfulgt af hans mere militært orienterede søn Kejser Wilhelm II. Til minde om ham lød museet navnet Kaiser-Friedrich-Museum.

Bygningsværket var udført i Neobarok på den nordvestlige spids af Museumsøen, på et uregelmæssigt trekantet grundstykke på 6000 m². I perioden 1824-97 havde berlins melhus ligget på denne plads, hvor mel blev leveret til de berlinske bagere. Siden 1876 havde den såkaldte “kunstbarak” været ramme til tidstypisk kunst fra Berlin.

Det er lykkedes arkitekten at få det uregelmæssige grundstykke til at fremstå symmetrisk og i lige former i bygningsværket: En halvrund indgangsportal med en kuppel, der på hver deres side har en bro gående ud til siderne. Byggeriet er beklædt med sandsten fra Schlesien (af typerne Rackwitz, Alt-Warthauer, Wünschelburger og Friedersdorf). Direkte fra Spree stiger en kvadersokkel med vinduer op fra vandet, den har halvsøjler fra Korinth med risalitgavle. Attikaen viser forskellige allegorier for kunst og kunstbyer udført af billedhuggerne August Vogel og Wilhelm Widemann.

Museets indre består af 5 gårde samt et væld af tværfløje. I forlængelse af Foyeren kommer der en række af indtryksfulde rum. Große Kuppelhalle med sin fornemme dobbelte trappeopgang og galvanoplastiske kopi af Andreas Schlüters Rytterstatue af den Store Kurfyrste ved Schloss Charlottenburg.

Derefter følger Kamecke-Halle med de figurer, der tidligere var på Villa Kamecke i Dorotheenstrasse, der idag er ødelagt.

Det næste er Basilikaen der er udført i Italiensk Renæssance, der i sidekapellerne rummer religiøse malerier med farvet glaseret terrakotta udført af Luca della Robbia og Opstandelsesalteret fra Firenze.

Det hele afsluttes med Kleine Kuppelhalle i Rokoko stil med et trappeanlæg. For foden af dette er såvel Venus og Merkurstatuer udført af Jean-Baptiste Pigalle, der oprindeligt befandt sig ved Vinbjerget i Park Sanssouci. På den øverste etage befinder der sig seks statuer i marmor der forestiller generaler under Frederik den Store. De stod oprindeligt på Berlins Wilhelmplatz, hvor de blev erstattet af kopier i bronze.

Rummene har ikke kun haft status af museumsrum, men har også huset fester for hoffet såvel som blandt borgerlige kunstmæcener.

I de egentlige udstillingsrum havde Bode samlet et meget stort antal af skulpturer, malerier, møbler og kunstobjekter, der tidligere havde befundet sig i højborgerskabelige privatsamlinger. De vigtigste af disse er privatsamlingerne fra Adolph Thiem og James Simon, disse samlinger er ikke tematiseret men grupperet efter deres tidligere ejere.

Den indvendige arkitektur brugte Bode til at fremkalde forskellige sindsstemninger hos de besøgende fra forskellige epoker, det gør at der er mange detaljer såsom portaler, marmorgulve, træskårede lofte, kaminer og altre. I de nogenlunde samme år opstod det nærliggende museum Märkisches Museum i Berlin, hvis arkitekt Ludwig Hoffmann fulgte samme koncept endnu mere konsekvent.

Museet var det af bygningerne på museumsøen, der slap billigst fra 2.verdenskrigs skader. Omend det dog først fik et nødtag i 1951. Det fik i 1945 officielt navnet Museum am Kupfergraben. 1.marts 1956 gav kulturminister i DDR Johannes R.Becher det navnet Bode-Museum.

Genetablering af museet

De første samlinger var klar til at blive fremvist i 1954. Efterfølgende blev museet restaureret skridt for skridt frem mod Berlins byjubilæum i 1987. Siden starten af 1990´erne fandt man talrige graverende fejl i den hidtidige restaurering. I 1997/98 satte man en større istandsættelse igang. Ved denne lejlighed fjernede man mange uoriginale elementer og satte mange originalelementer ind.

En af museets særlige attraktioner var fra starten i 1904 – og er igen blevet – Tiepolo-kabinettet, et relativt lille rum i farverne gammelrosa og hvid, rigt udsmykket i stuk i senbarokke båndværker. Her er hele 22 freskoer udført af den barokke maler Giovanni Battista Tiepolo i den særlige Grisaille-teknik. De var oprindeligt i Palazzo Volpato Panigai i norditalienske Nervesa. I 1899 opkøbte Wilhelm von Bode palæet og overflyttede det til Berlin og integrerede det i museet. I 2.verdenskrig blev rummet totalt ødelagt, malerierne var blevet bragt i sikkerhed, men gjaldt i lang tid som værende forsvundet. I forbindelse med den sidste store generelle istandsættelse af bygningen lykkedes det at genskabe store dele af kabinettet udelukkende udfra et sort-hvidt museumskatalog fra 1904.

Skulptursamlingen

Samlingen spænder over værker der tidsmæssigt strækker sig fra middelalderen og frem til det sene 18.århundrede og geografisk strækker sig fra de tysksprogede områder såvel som Frankrig, Holland, Italien og Spanien. De fornemste dele af samlingen er først og fremmest de værker fra den tidlige italienske renæssance, der tæller værker fra Andrea della Robbia, skulpturer af Donatello, Desiderio da Settignano, Francesco Laurana og Mino da Fiesole. Tyske træskærere og billedhuggere fra den sene del af gotikken er også fremtrædende i samlingen, hvor navne som Tilman Riemenschneider, Hans Brüggemann, Niclaus Gerhaert von Leyden og Hans Leinberger. Rytterhelgenerne i storformat fra tidsalderen omkring Trediveårskrigen i alabast samt elfenbensstatuer i renæssance og barok. Dertil skal lægges andre store billedhuggere og malere såsom Ignaz Günther, Joseph Anton Feuchtmayer, Edmé Bouchardon, Pierre Puget, Jean-Antoine Houdon.

I 2016 fandt man frem til at 59 statuer, der var forsvundet efter 2.verdenskrig var til stede på Puschkin-Museet i Moskva.

Museet for Byzantinsk Kunst

Denne samling består af kunstværker og hverdagsgenstande fra såvel det Vestromerske som det Byzantinske Rige i perioden fra det 3.- til det 15.århundrede. Geografisk dækker genstandene altså et enormt område over hele Middelhavet; Italien, Tyrkiet, Balkanlandene, Grækenland, Nordafrika, Nærøsten og såmænd også fra Rusland.

Udstillingen har fire særlige temaer der bestemmer profilen på museet: Senantikke sarkofager fra Rom; figurer med ornamental plastik fra det Østromerske Rige; Elfenbenskunst og mosaikteknik som eksempler på byzantinsk hofkunst; endelig genstande der viser den kristne religions hverdagsbrug i Egypten.

Møntkabinettet

Det er en af de ældste specialsamlinger blandt de preussiske kultursamlinger. Samlingens ældste dele strækker sig tilbage til de brandenburgiske kurfyrsters kunstkamre i det sene 16.århundrede. I 1868 fik kabinettet status af eget museum og i 1904 indrettede de kabinettet i museets stueetage.

Kabinettet er en af verdens største numismatiske samlinger. Møntprægningerne strækker sig helt tilbage til det 7.århundrede f.v.t i Lilleasien og Europa og op til nutiden. Af de mere end 500.000 genstande der findes i udstillingen kan man kun fremvise en mindre del. Man har lånt 1500 pragteksemplarer af antikke mønter på Pergamonmuseet, der ligger som nabo til Bodemuseum. På 2.sal vises mere end 4000 mønter og medaljer i fire forskellige rum. Udstillingsgenstandene er fremvist i et interaktivt møntkatalog. Alle øvrige møntkataloger kan man se i underetagen mod en forhåndsaftale, her er det også muligt at benytte det numismatiske specialbibliotek.

Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen anbefaler: Giv jer selv den oplevelse og gå rundt på et storslået museum, hvor bare det at begive sig hen imod bygningen er en fornøjelse. Jeg ville tage vejen ind over Museumsøen og passere forbi slotsbyggeriet, Berliner Dom, tage mig tid til at bese Schinkels smukke klassicisme i Altes Museum, derpå se på skudhullerne i arkadegangen ind imod Alte Nationalgalerie og Neues Museum. I de næste år er Pergamonmuseum noget rodet, men derefter er der tid til at se Merkels kontor, der har udsigt til Bodemuseet, der danner så harmonisk og perfekt en afrunding på Museumsøen. Når man så træder ind på museet, der møder man i Foyeren en harmonisk dobbelttrappe med den enorme rytterstatue af den Store Kurfyrste foran. Derefter er der en forholdsvis ro, i gangen rundt blandt de mange beskrevne kunstværker. Det er en stor oplevelse, også selvom man ikke interesserer sig for antikke, renæssance og barokke kunstværker. 

Print siden her