Følg Historiske Rejser
mail@historiskerejser.dk +45 20 93 17 14

Sächsische Staatskapelle Dresden

Det Saksiske Statskapel i Dresden hører til blandt de førende og mest traditionsrige orkestre i verden. 

Fra det Saksiske Statskapels grundlæggelse 22. september 1548 har man tiltrukket og været med til at skabe fremragende kapelmestre samt internationalt værdsatte instrumentalister. Det blev oprindeligt grundlagt på vegne af Kurfyrste Moritz von Sachsen af Johann Walter og gælder som det længst eksisterende stadigt aktive orkester, der uden afbrydelser har opført koncerter, og som har bibragt musikken i de forskellige epoker dets musik.

Med 310 års orkesterhistorie kan det påtage sig titlen af det ældste orkester. I nutiden behersker man 150 spilleplaner. Statskapellets nuværende spillested er den Saksiske Statsopera også kendt som Semperoperaen i Dresden, hvor der årligt opføres omkring 250 opera- og balletforestillinger samt 50 symfoniorkesterkoncerter såvel som kammermusikalske opførelser. Særlige koncerter opføres i Frauenkirche i Dresden ofte direkte transmitteret af den tyske TV-station ZDF.

Siden 2008 har Statskapellet været hovedorkesteret i Meetingpoint Music Messiaen i den tysk-polske grænseby Görlitz-Zgorzelec og siden 2010 med til at føre de såkaldte Schostakowitsch Tage Gohrisch i det Saksiske Schweiz videre, der som den eneste festival på verdensplan hylder den russiske komponist. Siden 2013 har man ydermere deltaget i påskefestspillene i Salzburg i Østrig. Dets nuværende (2018) chefdirigent er Christian Thielemann. Derudover deltager statskapellet hvert år i begivenheder i hele verden.

Den lyd – diskografi – som man spiller med i dag, rækker tilbage til 1923. I 2007 modtog Statskapelle en europæisk kulturpris for bevaring af den musikalske verdenskulturarv.

Det Saksiske Statskapel i Semperoperaen. Foto wikipedia

Musikkapellets Historie

Det oprindelige Hofkapel, der blev stiftet 22. september 1548 af Johann Walter under Kurfyrste Moritz von Sachsen, oplevede allerede sin første storhedstid under Heinrich Schütz i det 17. århundrede, men stort samtidig også sit lavpunkt grundet Trediveårskrigens hærgen i årene 1618-48.

I årene 1697-1763 lød det navnet Kurfürstlich-Sächsische und Königlich-Polnische Kapelle, da de to saksiske kurfyrster Friedrich August I. og hans søn Friedrich August II. var konger af Polen, hvilket man naturligvis ønskede at oplyse om.

Ved det saksiske hof i Dresden havde musikken imidlertid allerede oplevet en guldalder under kurfyrsterne Johann Georg II. (1656-80) og Johann Georg III. (1680-91). Det fik imidlertid et yderligere opsving i højbarokken. I 1697 – året, hvor Friedrich August blev udråbt til konge af Polen – modtog Hofmusikken 15.000 daler, hvor man i 1691 kun havde fået 7.600. Dette steg til 17.000 daler om året og i 1719 til 26400 daler. Det skal dog nævnes, at i det regnestykke er medregnet den katolske musik i Hofkirche, som var nødvendig, efter at kurfyrsten var konverteret til katolicismen for at kunne blive konge af Polen. I disse år hed kapelmesteren Johann Christoph Schmidt, der indledningsvis rådede over 31 musikere medregnet kapeldrenge.

I 1709 blev violinisten Jean-Baptiste Volumier koncertmester med den fornemme årsgage på 1.200 daler. Stribevis af store navne blev engageret i disse år. I 1712 blev den unge opadstræbende violinist Johan Georg Pisendel ansat, i 1715 den berømte Pantaleon Hebenstreit og i 1716 en anden kapelmester Johann David Heinichen og i 1717 den tredje i form af Antonio Lotti. Dertil kom at bl.a. hans frue, sopranen Santa Stella og kastraten Francesco Bernardi – kaldt “Senesino” – med en gage på 70.000 daler – og den italienske violinvirtuos Francesco Maria Veracini. Da Heinichen blev syg i en længere periode, der endte med hans død i 1729, vikarierede komponisten Jan Dismas Zelenka som kapelmester.

I 1716/17 blev Pisendel sendt til Italien, hvor han skulle informere om de nyeste tendenser indenfor violinbyggeri. Her lærte han Antonio Vivaldi at kende, hvis musik han blev særdeles imponeret af. Han bragte det tilbage til hoffet i Dresden, hvor man stod for at skulle fejre den saksiske tronfølgers bryllup med den østrigske ærkehertuginde Maria Josepha. 

Efter 1763 skiftede kapellet igen navn, da kurfyrsterne ikke længere bar de polske kongetitler. I 1807 blev det kurfyrstelige navn skiftet ud med det kongelige, der igen i 1918 blev skiftet ud med det Saksiske Statskapel. I DDR-tiden hed det Staatskapelle Dresden, inden det siden 1990 igen har fået sit nuværende navn.

Det var i slutningen af det 18. århundrede, at man begyndte at give offentlige koncerter og i 1858 abonnementsbaserede koncerter.

Det Saksiske Statskapel har siden den første tredjedel af det 17. århundrede opført operaforestillinger, der indtil 1945 og igen efter dets genopførelse i 1985 har foregået i Semperoperaen.


Nutidens kapel

I perioden fra 1992 til sin pludselige død 20. april 2001 stod Giuseppe Sinopoli i spidsen for orkesteret. Derefter overtog Bernard Haitink positionen som chefdirigent, omend han forlod orkesteret igen i 2004. Sin sidste koncert gav han i november 2004 på en turné i Wien. I september 2007 overtog Fabio Luisi ledelsen efter at have været chefdirigent for Wiener Symphonikerne. Siden Christian Thielemann blev engageret i 2012/13, har chefdirigenterne forpligtet sig til 7 års ansættelse.

Hver sæson giver Statskapellet 12-15 symfoni- og specialkoncerter og spiller derudover samtlige operaforestillinger og dermed stort set dagligt. Blandt særforestillingerne hører koncerterne i Frauenkirche.

I forlængelse af tidligere frugtbare og berømte samarbejder med komponister som Johann Adolf Haase, Carl Maria von Weber, Richard Wagner og Richard Strauss har man siden 2007 spillet en koncert med titlen “Capell-Compositeur” – der skal give mulighed for uropførelser og portrætkoncerter.


Komponister og værker

Statskapellet er forbundet med forskellige værker, store værker, som er blevet uropført. Det gælder værker af Vivaldi, Wagner, Schumann, Liszt, Strauss, Hindemith, Weill, Blacher til nyere kompositioner af Geissler, Kochan, Zimmermann, Matthus, Rihm, Kantscheli og Ruzicka.

I særdeleshed var Richard Strauss forbundet med kapellets musik, og orkesteret kaldes ofte for “Strauss-Orkesteret, idet han virkede over 60 år som komponist, dirigent og som ven af orkesteret. 9 af hans operaer blev uropført i Dresden, heriblandt Salome, Elektra og Der Rosenkavalier. Han viede Alpensinfonie til Dresdner Kapelle.

Om forfatteren
Alle artikler på historiskerejser.dk er skrevet af Anders Bager Eriksen. Anders er cand. mag. i historie og religion og har en lang rejseledererfaring. Kontakt Anders på tlf.: Telefon: +45 20 93 17 14.