Augustusbrücke (Dresden)
Den kulturhistorisk vigtigste af broerne i Dresden, der ofte ses som Dresdens pendant til Karlsbroen i Prag.
I takt med forøget handel mellem Bøhmen og Sachsen var det vadested øst for det nuværende Altstadt, noget der trængte til at blive udbygget. Det betød, at der opstod en træbro i årene 1070-1118. Denne blev i årene 1173-1222 erstattet af en komplet stenbro, der forlagde handelsvejen mellem Prag og Leipzig til at gå igennem Dresden. I 1344 udførte man et mesterværk af en bro med 24 piller og 23 buer, der med sine 500 meter blev Europas længste buede bro.
Augustusbrücke med Altstadt i Dresden i baggrunden (ca. 1900). Fra wikipedia
Den næste omdannelse foregik først under August den Stærke i årene 1727-31, hvor broen blev 11.04 meter bred og 402 meter lang og fik navnet Augustusbrücke. Det var i disse år, at Dresden blev befæstet rundt om såvel Altstadt som Neustadt, og Augustusbrücke blev et særdeles vigtigt forbindelsesled over Elben indenfor befæstningen.
I 1813 sprængtes en bropille i forbindelse med kampen mod Napoleon. Imidlertid brød større dele af broen sammen, og i 1845 led broen yderligere skade grundet en oversvømmelse. I perioden 1907-10 blev broen revet helt ned for at genopbygge den, således at skibstrafikken kunne gå under broen. 7. maj 1945 sprængte værnemagten broen i luften, hvilket var dagen før krigen sluttede.
Broen blev genopbygget i sin hidtidige form allerede i 1949 og lød navnet Georgij-Dimitroff-Brücke indtil 1990 efter den bulgarske kommunist og leder af Komintern, der lærte sig tysk, da han blev af nazisterne blev beskyldt for at stå bag rigsdagsbranden i Berlin. Utroligt nok lykkedes det for Dimitroff at opnå frikendelse efter selv at have forsvaret sig på tysk i en nazistisk ret.
Siden 1990 har den igen lydt navnet Augustusbrücke og har væsentlig mindre trafikal betydning end nabobroerne Carola- og Marienbrücke. I 2002 undgik den ødelæggelser under oversvømmelserne.
Der findes flere kunstværker på broen, mest kendt er de små bromænd, der efter sigende skulle forestille den italienske Matteo Focci, som stod bag broen i det 13. årh. Det er tradition at berøre et lille kors på midten af broen og afgive et ønske, særligt for navere på valsen. På Neustädtersiden findes en buegang med keramiksgraffito af Hans Nadler fra 1938. I 2006 blev Die Wooge udført som minde om oversvømmelserne i 2002. Broen har ganske usædvanligt bevaret begge sine vagtbygninger intakte, Schinkelwache i Altstadt og Blockhaus i Neustadt.
