Belfried (Gent)
Klokketårnet Belfried er 91 meter højt og står i centrum af den flamske by Gent. Det står midt imellem to andre betragtelige tårne på Sint-Baafs-Katedralen og Sint-Niklaaskirke, hvor Belfried dog har det højeste tårn. De danner den berømte tårnrække i Gent Drie torens van Gent. Klædehallen i Gent er forbundet med Belfried, og for at træde ind i tårnet skal man igennem klædehallen.
Særligt kendt er de fire vagtfigurer i sten fra 1339, der hænger på hvert hjørne, den store Rolandklokke fra 1660 (6070 kilo), et klokkespil fra 1659, tårnuret fra 1912 og den legendariske “Drage fra Gent”, der ses på tårnspidsen.
Rummet Secreet i Belfried var opbevaringssted for de vigtige byprivilegier, hvor byens frihedsrettigheder fra fyrste og kejser var bekræftet. Det var sikret med to døre, der kun kunne åbnes med hver tre nøgler. Nøglerne var opbevaret hos forskellige håndværkslaug. Andre blev opbevaret hos de vigtige jurymedlemmer og hos byens foged.

Belfried. Det imponerende klokketårn med klædehallen ved siden af. Foto fra wikipedia
Belfrieds historie
Byggeriet af Belfried begyndte sandsynligvis noget før 1314 – i dette år kendes det ældste dokument, hvor Belfried nævnes – bygmesteren har formodentlig været Jan van Haelst. Den originale byggeplan findes på Gent Byhistoriske Museum – Stadmuseum Gent (STAM).
I 1323 var fire af de planlagte 6 byggesider færdigopført. I årene 1377-1380 satte man en foreløbig trækrone på byggeriet. Det var på denne at man første gang satte den legendariske Drage fra Gent på tårnet. Den var blevet støbt i nabobyen Brügge. I det efterfølgende århundrede tilpassede man tårnspidsen ved flere lejligheder.

Dragen på toppen af Klokketårnet. Foto fra wikipedia
Tårnet tjente som nævnt både som opbevaring af byens vigtigste privilegier, men også for klokkeringning både i forbindelse med forsamlinger, arbejdsdagens begyndelse og afslutning og i tilfælde af brand, som var livstruende i middelalderen. Denne klokkeringning var også en vigtig magtmanifestation, da dens placering midt imellem to kirker viste borgernes vigtigere magt over hverdagen, mens kirkerne kunne ringe i forbindelse med kirkedagen.
Tårnets største klokke – Klokke Roeland – gav signal til at åbne og lukke byens porte og var også klokken, der lød ved vigtige begivenheder såsom sejre i militære slag. Gent havde mange kampe med Kejser Karl V. , der var født i byen, men da denne havde nedkæmpet en opstand fra byens borgere, fjernede han Klokke Roeland.
I 1852 påsattes tårnhatten en neogotisk jernstøbt spids efter i århundreder at have haft træhatte. Den var i så dårlig forfatning, at der i forbindelse med Verdensudstillingen i Gent i 1913 blev udskrevet en konkurrence til en ny. Forslaget fra Valentin Vaerwyck blev vinderen, da det baserede på den middelalderlige tårnspids. Imidlertid skulle arbejdet hastes igennem, hvilket gjorde, at der ikke var en fuldbyrdet sammenhæng mellem tårn og tårnhus. Det blev der imidlertid udbedret ved store restaureringsarbejder i 1967 og 1980.
Siden 1936 har byggeriet været mindesmærkebeskyttet og siden 1999 på UNESCO´s Verdenskulturarvsliste sammen med Klædehallen og dennes tilbygning Mammelokker.
Klædehallen
Byggeriet af Klædehallen, der er integreret i Belfried, blev påbegyndt i 1425. Arbejdet blev indstillet i 1441. Ud af 11 planlagte gavle var kun 7 færdiggjorte. Det var først i 1903, at de resterende blev færdiggjort.
Siden 1613 gjorde fægterne Koninklijke en Ridderlijke Hoofdgilde van Sint-Michiel brug af den øverste etage i klædehallen. Det daværende byregiment havde tilladt dem dette mod, at de indvilligede i at deltage i forsvaret af byen. Denne forordning findes stadig, og gildet eksisterer den dag i dag, og beslutningen fra 1613 er stadig retsmæssigt gældende, hvilket også gør, at gildet kan bruge etagen til sammenkomst.
Mammelokker
Bygningen “Mammelokker” er en lille tilbygning fra 1741 i stilarten fra Ludvig XV efter et udkast af David ´t Kindt og var vagtstue for byens fængsel, som befandt sig i kælderen under klædehallen i perioden 1742-1902.
Navnet kommer fra Gents Dialekt og betyder direkte oversat “Brystsuger” – Mamme = bryst og Lokken = suger). Det kommer fra en gammel romersk legende Caritas Romana, der er fremstillet som relief på bygningen, hvilket de lokale tog til sig. Den oprindelige legende stammer fra Dictorum factorumque memorabilium libri IX – et værk af Valerius Maximus fra omkring 31. e.v.t.

Mammelokker – Fortællingen om datteren, der reddede sin far i fangenskab. Foto fra wikipedia
Ifølge legenden er en fange ved navn Cimon dømt til at skulle lide sultedøden, men han nægtede at dø. Hans datter Pero – der netop havde født – måtte besøge ham hver dag i fængslet, omend hun var nægtet at bringe nogen form for næring med sig. Det lykkedes hende imidlertid i al hemmelighed at lade faderen die ved hendes bryst, hvilket sikrede hans overlevelse. Da faderen efter længere tid ikke døde, lod fangevogteren hende fastholde og kiggede hende dybt i øjnene, idet fangevogteren havde opdaget, hvad hun havde gjort. I den version, der blev givet i Gent, svarede datteren, at hun havde gjort det grundet sin tro på Gud, og at hun dermed følte sig forpligtet hertil. Fangevogteren fandt denne forklaring så rigtig og smuk, at han viste nåde og både lod hende og faderen gå.
Praktisk: Man kan komme i tårnet ved at gå ind i hallen, og der kan man komme op til en udsigtsplatform.
Pingback: Gent : Seværdigheder | Historiskerejser.dk
Pingback: Gent | Historiskerejser.dk