Braunau am Inn
Braunau am Inn er den ældste og mest befolkningsrige bydel i Innviertel i den østrigske delstat Oberösterreich. Den ligger ved grænsen til Tyskland med delstaten Bayern hvor floden Inn danner grænse og nabobyen på den tyske side af floden Simbach am Inn tilsammen danner et grænseoverskridende centrum. Braunau er kommunalt centrum og kendt i hele verden for at være fødested for Adolf Hitler.
Geografisk beliggenhed
Braunau am Inn ligger i Innviertel i 352 meter højde omkring 15 kilometer øst for sammenløbet af floderne Inn og Salzach.
Den geografiske udstrækning fra nord til syd er 7,8 kilometer mens det er 9,1 kilometer fra vest til øst. Ialt strækker det byen sig over 24,7 km², hvoraf 16,2 % er med skov og 53% bruges til landbrug.
Byen ligger omkring 60 kilometer nord for Salzburg og cirka midt mellem byerne München og Linz – cirka 110-120 kilometer væk.
Der er 22 bydele i byen
- Aching
- Au
- Blankenbach
- Braunau am Inn
- Braunau Neustadt
- Gasteig
- Haiden
- Haselbach
- Himmellindach
- Höft
- Laab
- Lach
- Lindach
- Maierhof
- Neue Heimat
- Oberrothenbuch
- Osternberg
- Ranshofen
- Roith
- Scheuhub
- Tal
- Unterrothenbuch
Nabokommunerne er de to tyske kommuner mod nord Simbach am Inn og Kirchdorf am Inn, mens de østrigske kommuner er St. Peter am Hart, Burgkirchen, Neukirchen an der Enknach, Schwand im Innkreis og Überackern.
Historie fra det 8. til det 20.århundrede
I året 788 kan man finde den første skriftlige omtale af Rantersdorf (Ranshofen), mens man i 1120 første gang nævner Prounaw (Braunau am Inn). I hundredevis af år hørte Braunau – såvel som hele Innviertel – til Bayern. I 1260 modtog Braunau byrettigheder. I 1380 betød den store bybrand at den træskabte by der havde været siden byens start og broen over Inn blev ødelagt. I midten af det 15.århundrede blev sognekirken Sankt Stephan udbygget og i 1492 lagde man grundstenen til det 87 meter høje tårn på kirken. Byen blev beskudt af tropper fra Pfalz og kortvarigt besat.
Under den Bayerske Bonde og Folkeopstand i 1705-06 – kaldt Sendlinger Mordweihnacht – blev Braunau kortvarigt belejret af østrigske tropper på befaling af den habsburgiske Kejser Joseph I. Tropperne opgav besættelsen den 16.december 1705. Siden blev Braunau og Burghausen militære og politiske centre for oprørsbevægelserne. Byen blev ramme om den første demokratisk dannede Landforsvarskongressen – Braunauer Parlament. Under den Østrigske Arvefølgekrig blev Braunau endnu engang belejret i 1743. Det var dog først med Fredstraktaten i Teschen i 1779 at området Innviertel blev afstået fra Kurfyrstendømmet Bayern og overgivet til Habsburgerne.
Boghandleren Johann Philipp Palm blev i 1806 henrettet for højforræderi på direkte ordre fra Napoleon. I perioden 1810-16 tilhørte området Innviertel kortvarigt igen til Kongeriget Bayern. Den 28.marts 1874 ødelagde en brand, der var brudt ud på bryghuset på byens centrale plads mere end 70 huse.
I 1914 indsatte en garnison en Galicisk Feltjæger-bataljon Nr. 4. Allerede ved krigens begyndelse blev en fangelejr indrettet langs Mattig. I 120 barakker blev omkring 15.000 fanger sat ind. Den Kongelige og Kejserlige Akademi blev lagt hertil fra Pula året efter. I bydelen Laab anlagde man flygtningelejren Braunau med flygtninge fra Trentino – dengang kaldt Welschtirol.
Efter at Østrig i marts 1938 var blevet indlemmet i Østrig i det Tredje Rige blev det hidtidigt selvstændige område Ranshofen indlemmet i Braunau. Den 2.maj 1945 marcherede amerikanske tropper fra den 13. US-Panserdivision ind over en Pontonbro over Inn.
Efter slutningen på Anden Verdenskrig tilhørte Braunau den amerikanske besættelseszone i det besatte efterkrigs Østrig. Den amerikanske militærforvaltning indrettede en lejr for såkaldte Displaced Persons.