Carillon (Berlin)
Carillon er et klokkespil, der sættes igang med håndkraft i bydelen Tiergarten, Berlin. Den står tæt på Haus der Kulturen der Welt – den tidligere kongreshal, kaldt Den Gravide Østers – i Grossen Tiergarten, ikke langt fra det sted, hvor Kroll-Operaen befandt sig indtil 1951.
Carillons tårn er lavet som 4 enkelttårne, der er 42 meter højt og beklædt med sort granit. Planen bag tårnet er fra arkitekterne Dietrich Bangert, Bernd Jansen, Stefan Scholz og Axel Schultes. Med hele 68 kirkeklokker er det verdens fjerdestørste klokkespil/Carillon og dens toneomfang er 5½ oktav. Den største klokke vejer 7,8 ton.
Carillon blev givet i gave til byen Berlin i anledning af 750-års-jubilæum i 1987 fra Daimler-Benz-AG under ledelse af Edzard Reuter. Klokkespillet blev givet med tanke på de historiske klokkespil i berlinske Parochialkirche og Potsdam Garnisonskirke, der begge blev ødelagt i 2.verdenskrig.
Hver søndag fra marts-oktober samt alle øvrige helligdage, normalvis klokken 15.00 (i december klokken 14.00), der spiller Carilloneuren (en der kan spille melodisk på klokkerne) selvkomponerede værker. Han sidder i spillekabinen øverst i tårnet og med sine fødder og knyttede næver, slår han takten an. Det er kun muligt at spille manuelt, hvis man vil styre melodien.
Ydermere spiller klokkespillet dagligt klokken 12 og 18 i syv minutter, såvel klokken 19 i tre minutter. Det sker pr. computerautomatik. Endelig der er der jævnligt koncerter i form af klokkespil.
Dets øgenavn Big-Benz spiller på, at gaven er givet af Daimler-Benz, og at Big Ben i London fungerer som klokketårn.
Den førnævnte Kroll-Opera, var den bygning nazisterne brugte som parlamentsbygning, men den var så skadet af krigen, at man lod den nedrive i 1951.
Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen Klokketårnet, hvor de vigtigste detaljer er at det genindførte klokkespillet i Berlin. Det store klokkespil i Parochialkirche, havde byen mistet og det var vigtigt for byen, at det blev genindført. Med sine 68 klokker er det det fjerdestørste i verden. Eftersom at Daimler-Benz var bidragsyderen til tårnet, så er en meget brugt joke om tårnet “Berlins Big-Benz”. Der er ofte klokkespil og koncerter.