Christian III. af Danmark

Christian III. var konge af Danmark fra 1534 til 1559 og i Norge fra 1537-1559. samt hertug af Haderslev fra 1525. Han var ikke født som tronarving, men blev det grundet den uro, som Skandinavien gennemlevede, fordi man afsatte Christian II. fra tronen samt på grund af reformationen. Hans fader Frederik I. blev konge fra 1523-33 ud fra at have været Hertug af Gottorp, hvilket sikrede Christian III. magten. Han huskes først og fremmest for at have indført reformationen i Danmark og Norge.

LÆS OM DEN DANSKE KONGERÆKKE

Christian III. Maleri udført af Jacob Binck cirka 1550 der hænger på Nationalhistorisk Museum, Frederiksborg Slot

Fakta om Christian III.

Christians valgsprog var: Ske Herrens Vilje. Christian regerede fra 4. juli 1534 til 1. juli 1559. Hans kroning som konge i Danmark fandt sted 12. august 1537 i Vor Frue Kirke i København. Han efterfulgte Frederik I. – hans far – som konge og blev selv efterfulgt af Frederik II. – hans søn. Han var gift med Dorothea af Sachsen-Lauenburg. De fik børnene Frederik II. Konge af Danmark-Norge, Anna Kurfyrstinde af Sachsen, Magnus af Øsel, Hertug Hans af Slesvig-Holsten-Sønderborg og Dorothea af Braunschweig-Lüneborg. Han døde 1. juli 1559 på Koldinghus og blev begravet samme år i Roskilde Domkirke.

Christians barndom og ungdom

Christian blev født 12. eller 13. august 1503 på Gottorp Slot ved Slesvig. Han var ældste søn af Frederik I. og dennes kone Anna af Brandenburg. Hans far var på dette tidspunkt fælles om at regere Hertugdømmerne Slesvig-Holsten med Kong Hans af Danmark. Christians mor – Anna – døde allerede i 1514, da Christian endnu kun var 10 år gammel, og da faderen giftede sig fire år senere med Sophie af Pommern, stod Christian og hans søster Dorothea ofte i opposition overfor faderen og deres nye halvsøskende.

Som 15-årig trådte to mænd ind i Christians liv, der skulle få stor betydning for ham: dels hans lærer, den højt begavede Wolfgang v. Utenhof, som havde været i Wittenberg og oplevet Martin Luther og reformationen udspille sig i den tyske by, samt den energiske hofmester Johan Rantzau – med begge fortsatte han med at have tæt kontakt og søge råd hos livet ud. I 1521 blev Christian sendt til sin morbror Kurfyrst Joachim af Brandenburg-Hohenzollern, der var gift med Christian II.s søster Elisabeth. Johan Rantzau fulgte ham, og under opholdet var de med under Rigsdagen i Worms, hvor de overværede Luther træde frem foran Kejser Karl V. og svare, at Luthers 95 teser ikke kunne trækkes tilbage. Christians møde med Luther blev uudsletteligt og var en kernebegivenhed i hans liv med store følger.

Kort tid efter at Christian vendte tilbage til Danmark, da blev hans fader i marts 1523 hyldet i Viborg som konge af Danmark. Christian blev gjort til Hertug af Haderslev og Rigets øverste befalingsmand sammen med Johan Rantzau red han over Fyn og Sjælland for at belejre København. Han forblev dog i de kommende år primært i sit hertugdømme syd for kongeåen, da der udviklede sig et modsætningsforhold mellem det katolsk sindede rigsråd og Christian der var en overbevist Lutheraner. Christian anklagede direkte Rigsrådet for at være oprørere mod deres konge. Hans fader blev tvunget til at tage afstand fra ham, da han ikke ønskede at splitte landet yderligere efter de mange anstrengelser der var gjort for at holde det sammen i de foregående år. 

Print siden her