Detlev-Rohwedder Haus (Finansministeriet)
Det tyske finansministerium, der ligger på Wilhelmstrasse i Berlin. Bygningen har haft flere særdeles vigtige historiske funktioner. Den blev bygget som ministerium for Hermann Görings Luftwaffe, men overlevede utroligvis 2. verdenskrigs ødelæggelser i et af de mest ødelagte kvarterer. I DDR lød den navnet Haus der Ministerien og var en af de vigtigste bygninger, hvorfra DDRs magt blev forvaltet. I det genforenede Tyskland er den Finansministerium. Det er herindefra, at Tysklands økonomiske politik vedtages. Bygningen er den eneste komplet bevarede af det, man har kaldt Terrorens Topografi. Ministeriet lå på det ene hjørne af Wilhelmplatz, hvor Wilhelmstrasse og Leipziger Platz krydsede, derudover lå Goebbels Propagandaministerium og Reichsbank og i Prinz Albrechtstrasse det frygtede hovedkvarter for RSHA, SD, SS og Gestapo.
Nazismen:Det preussiske krigsministerium havde siden 1819 ligget på adressen. I 1919 blev dette opløst, og bygningen blev brugt delvis som forsvarsministerium og til den berlinske arbejdsret. Bygningen blev givet til det nystiftede Rigsluftfartsministerium, hvis leder var Hermann Göring. Han brød sig imidlertid ikke om den hidtidige arkitektur. I årene 1935-36 blev den kasernelignende bygning opført efter planer fra Hermann Göring selv og Ernst Sagebiel med mere end 2000 kontorrum fordelt over 7 etager. Ministeriet spillede en afgørende rolle for beslutninger i forhold til den tyske oprustning. I den spanske borgerkrig besluttede de at sætte såvel Stuka og Messerschmitt ind, der var mest kendt for at stå bag de første luftbombardementer af en civilbefolkning i baskiske Guernica. Dette blev et forvarsel til de massive ødelæggelser, det øvrige Europa gik i vente, også de tyske byer selv. Luftwaffes overlegenhed spillede en meget stor rolle i erobringen af Polen, Danmark, Norge, Benelux og Frankrig. Siden blev det ødelæggende brugt over britiske byer. Først i mødet med Royal Air Force blev de udsat for modstand. Det er skæbnens ironi, at den bygning, hvor udgangspunktet for så store ødelæggelser foregik, selv som noget af det eneste i området overlevede uden skrammer.
Uddrag af Max Lingners frise Aufbau Der Republik. Kilde: Wikipedia
I DDR: DDR rev mange nazistiske byggerier ned. Men ikke denne. 7. oktober 1949 blev DDR oprettet som stat, og det første parlament trådte sammen i bygningen. På det tidspunkt lød denne navnet Gebäude der Deutschen Wirtschaftskommission. I 1950 blev bygningen omdøbt til Haus der Ministerien. Alle de centrale ministerier i DDR holdt til huse i denne bygning. Det var i disse år, at kunstneren Max Lingner udførte en lang frise i søjlegangen ud mod Leipziger Strasse, der fremviser unaturligt glade DDR-borgere, som opbygger socialismen. Lingners frise blev rettet til af Ullbricht adskillige gange og er mere et udtryk for hans ønske. Man siger, at kunstneren selv undgik at gå forbi sit eget værk, da han skammede sig. Bygningen var mål for demonstrationerne i Berlin 17. juni 1953. Et mindesmærke af Wolfgang Rüppel erindrer om de døde fra opstanden.
Efter Genforeningen:Efter genforeningen indstallerede man Treuhand i bygningen. De skulle administrere den juridiske del af genforeningen. Deres leder Detlev Karsten Rohwedder blev dræbt i slutningen af 1991 af Rote Arme Fraktion. I 1992 omdøbte man huset efter ham. Samme år blev Berlins afdeling af Finansministeriet indviet i bygningen. I årene 1994-99 blev bygningen ombygget til finansministerium, som den siden 1999 har været det primære sæde for. Bygningen står under beskyttelse.
Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen anbefaler
1) Bygningen er først og fremmest unik, da den fremtræder, som da den blev bygget i nazismen. Stilarten er den typisk nazistiske neoklassicistiske og kaserneagtige. Den kan ikke besøges.
2) På siden ud mod Leipziger Strasse findes der billeder indlagt i fortovet af de demonstrerende 17. juni 1953. Det er foran Max Lingners idealiserede frise af de glade borgere i DDR. Begge dele er værd at se. Derudover findes der et citat af Harry Schulze-Boysen, der tilhørte den kommunistiske modstandsbevægelse Rote Kapelle. Han blev fængslet af nazisterne i 1942 og hyldet af Sovjetunionen og DDR, da han var kommunist.
3) Læs om historiske rejsers artikel om DDR´s historie
