Dessau-Wörlitzer Gartenreich
Er den første landskabspark i Tyskland efter engelsk forbillede, der fungerer som en gennemgang af hele kunsthistorien. Den består af flere landskabsparker og byggerier og har siden år 2000 været på UNESCO´s liste for verdenskulturarv.
Landskabsparken ligger i og omkring Dessau og blev grundlagt af fyrst Leopold III Friedrich Franz von Anhalt-Dessau. Han så sig selv som en del af oplysningstiden og forsøgte at distancere sig fra de barokke haveanlæg, og hans forbillede for haverne var de britiske i Stourhead og Ermenonville.
Haverne omfatter et areal på 142 km² langs Elben i biosfærereservatet på den midterste strækning af floden. Havearealet omfattes af slottene og parkerne Luisium, Georgium (hvor Anhalts malerisamling findes), Schloss Mosigkau, Großkühnau, Leiner Berg, Sieglitzer Berg, Oranienbaum og Wörlitz.
Havearealet blev i den Blå Bog fra 2002 over kulturelle fyrtårne i de nye delstater placeret i top 20.
Ideen om, hvordan haven opstod
“Her er uendeligt smukt. I går, da vi vandrede langs med søernes kanaler og gennem skoven, slog det mig, hvorledes guderne har tilladt fyrsterne her at fuldende denne drøm”.
Johann Wolfgang von Goethe i Brevene til Charlotte von Stein (1778).
I 1758 overtog den kun 18-årige fyrste Leopold III Friedrich Franz von Anhalt-Dessau regeringsførelsen i det lille fyrstedømme ved Elben og Mulde. 5 år senere foretog han en dannelsesrejse til England med sin gode ven og rådgiver Friedrich Wilhelm von Erdmannsdorff. I 1765/66 tog de på en større rejse rundt i Europa, hvor de besøgte såvel Italien, Frankrig og Storbritannien, og hvor de fik en stribe kunstneriske indtryk undervejs.
Indtrykkene og erfaringerne fra disse dannelsesrejser tog fyrsten med sig tilbage og begyndte allerede i 1765 at målrette områder i sit fyrstedømme til at lade de bedste erfaringer fra sine rejser komme til udtryk i Anhalt. Landskabsparken ved Wörlitz var den første af sin slags i Kontinentaleuropa, eller lad os sige udenfor Europa. I årene 1769-73 byggede man Landhaus Wörlitz, der var det første klassicistiske byggeri i Tyskland. I årene 1773-1813 opstod det gotiske hus, der også blev en inspiration for fremvæksten af nygotikken.
Kirker i haven
I de år, hvor haven opstod, lå der i området talrige kirker, der indgår – og i flere tilfælde i former, hvor de er blevet ombygget eller udvidet. I oplandet til Dessau ligger kirkerne i Waldersee, Mosigkau, Mildensee og Großkühnau. De er i dag indlemmet i bydelen Dessau-Roßlau.
I den østlige del af haveriget blev kirkerne Oranienbaum, Riesigk, Wörlitz, Vockerode og Horstdorf bygget eller ombygget. Kirken i Goltewitz lå dengang i Preussen, men i dag er dette en del af Anhalt.
Det består af Schloss Georgium, Die Wallwitzburg, Schloss Mosigkau, Schloss und Park Luisium, Mausoleum, Tierpark Dessau, Schloss Grosskühnau, Schloss Wörlitz, Gustavusburg, Leiner Berg, Sieglitzer Berg, Wallwachhaus samt Wallwitzburg.
Historiske Rejser anbefaler: Vi har flere gange sejlet en gondolsejlads igennem parkanlægget ved Wörlitz. Det er en oplevelse, hvor man nærmest bevæger sig gennem et landskabeligt Venedig. De tyske gondolierer fører os roligt frem og fortæller om de mange kunsthistoriske oplevelser. Er der god tid, er der masser at foretage sig. En rundvisning på Schloss Wörlitz vil være oplagt.
Pingback: Wittenberg | Historiskerejser.dk
Pingback: Luisium | Historiskerejser.dk
Pingback: Schloss Mosigkau | Historiskerejser.dk