Dresdens Elbdal

Dresdens Elbdal er en 45 kilometer lang og 10 kilometer forbredning af floden Elben imellem byerne Pirna og Meissen, hvor imellem delstaten Sachsens hovedstad Dresden ligger. Den lyder navnene Elbtal, Dresdner Elbtalweitung og Elbtalkessel på tysk, i oversættelse Elbdalen, Dresdens Elbdals forbredning og Elbdalens kedel.

Elbens forløb med Dresden i midten og Pirna længst mod syd og Meissen mod nord. Kort fra Länge – Diercke Schulatlas, 1930.

Elbdalens geografi

Elbdalen er dannet af udløberflanken fra de østlige Erzgebirge i det område, der hedder Lommatzscher Lösshügelland samt Lausitzer Bergland, hvor den løber ind i Westlausitzer Hügel & Bergland i den nordvestlige del af det Saksiske Schweiz. Det er en geologisk brudzone, der gennemkrydses af Elben som den vigtigste flod. Regionen ligger i læ og har et langt mildere klima end dens naboområder, og det betyder, at blandt andet gør vindyrkning mulig på de sydvendte bjerge – Sächsische Weinstrasse. Derudover foregår der en intensiv dyrkning af frugt. Dalklimaet er langt mere tørt og varmt endi  det omkringliggende højland. Gennemsnitstemperaturen i centrum af Dresden er 10,4 °C.

Elbdalen set fra Svævebanen over Loschwitzbrücke. Foto fra wikipedia

Elbdalen er næsten beboet på hele strækningen af de byer, der til sammen udgør Ballungsraum Dresden – Storbyområdet Dresden. Det er i Elbens flodretning – fra syd mod nord – følgende byer: Pirna, Heidenau, Dresden, Radebeul, Coswig (Sachsen) og Meissen.

Dalens historie

Området i Elbdalen blev tidligt bosat grundet den frugtbare jord og den forholdsvis bekvemme flodovergang. Det gjorde, at det kulturhistorisk kunne opnå den vigtige udvikling, der særligt er koblet på de saksiske herskere i såvel Meissen som i Dresden. De kulturelle skatte, som ligger tæt på Elben, havde i tidsrummet 2004-09 status af at være på UNESCO´s verdenskulturarv under navnet Welterbe Dresdner Elbetal. Imidlertid måtte man i 2010 acceptere at blive slettet fra denne liste, da et byggeri henover Elbdalen fik UNESCO´s komité til at mene, at Dresden havde misligholdt de principper, der oprindeligt havde placeret den på listen. 

I DDR-tiden havde Elb-kedlen det lidt drillende tilnavn – De intetanendes Dal, da den først i de sene 1980´ere var i stand til at fange signal fra vesttysk fjernsyn og dermed ikke fik mange nyheder udover den almindelige censurerede nyhedsstrøm fra statsligt TV. 

Print siden her