Erindringen af Battle of the Boyne
I Nordirland er 12. juli årets vigtigste dato. På denne dag markeres de protestantiske troppers sejr under kong Vilhelm af Oranjen, der besejrede den katolske konge James II i slaget ved Boyne 12. juli 1690.
LÆS OM SLAGET VED BOYNE 12.JULI
I tiden efter slaget blev dette ikke anset for at have været udslagsgivende. De protestantiske erindringer koncentrerede sig derimod om at mindes de blodige massakrer, de katolske samfund havde udført mod dem under den irske opstand i 1641. Derudover fremhævede man slaget ved Aughrim i 1691 fra den sidste krig, da dette militært set havde været det afgørende.
Da Orangeordenen blev dannet i Armagh i 1795, valgte ordenen, at festlighederne holdtes for at holde mindet om den storslåede protestantiske sejr i slaget ved Boyne 1. juli 1690 i hævd (i 1752 var Irland overgået til den julianske kalender: hvilket ændrede datoen til 12.juli). Man påstod, at dette erindringsskift må skyldes, at katolikkerne kæmpede bravt i slaget ved Aughrim(1691), hvor de omvendt flygtede som kujoner i slaget ved Boyne (1690).
Hvert år den 12. juli vandrer nordirske protestanter i stort festoptog langs ”Queens Highway”, hvilket har givet anledning til problemer, idet katolikker anser denne manifestering som en stor provokation. Det er ikke blevet bedre af, at der langs dele af ruten bor store flertal af katolikker. Men ethvert forsøg på at nægte orangeordenen deres march, får et kæmpe protestkor til at lyde. Det hævdes, at det er at nægte dem fejringen af deres protestantiske identitet, deres loyalitet overfor kongehuset og til det britiske. Alt det, der blev vundet i ”The Glorious Revolution”.
IRA sprængte i 1923 det sejrsmonument i luften, der stod ved slagmarken. For mange udenforstående er det svært at forstå, hvordan et slag, der blev udkæmpet for over 300 år siden, kan have så stor betydning stadigvæk.
Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen fortæller:
Jeg har hele 3 gange været i Nordirland 12. juli. I 2010 ankom jeg 12. juli om aftenen og vil sige, at min efterfølgende oplevelse var, at dette jo barevar en folkefest. Sådan opleves den også af mange protestanter, og er det ikke for volden og provokationen på visse strækninger, kan det også have sin rigtighed.
I 2011 ankom jeg allerede den 11. juli sen eftermiddag til Belfast. Her erfarede jeg traditionen med at afbrænde bål til midnat. Vi andre brænder Sankt Hans bål. I Belfast brænder man bål af, og de bål, jeg har set, har irske flag og jomfru Maria figurer. I løbet af 12. juli er der naturligvis steder, man ikke bør opholde sig, det gælder i særdeleshed de steder, hvor marchen går igennem, og hvor de to samfund grænser op til hinanden, sådan som Short Strand/Newtonards Road i Østbelfast og Shankill Road/Ardoyne – Falls Road i det vestlige Belfast. I Derry er det endvidere tilrådeligt at holde sig fra Bogside. I 2011 sluttede dagen med, at der blev kastet en molotow-cocktails på min turistgruppe i Derry, men heldigvis skete der intet.
I 2013 skete der intet dramatisk, der var gadefest, og vi stod og fotograferede det.
