Folkevandringstiden i Bøhmen og Samos Rige
Tjekkiet har været et attraktivt geografisk område at bosætte sig i, både grundet bjergene med deres mineraler og de fladere egne med deres dyrkningsmuligheder. Disse geografiske forhold har uden tvivl været det, der har lokket først den keltiske stamme Boier og siden den germanske stamme Markomannerne til. Sidstnævnte var blevet fortrængt af romerne fra området omkring Main og kom til at udgøre det primære befolkningsflertal i det bøhmiske område i århundrederne frem.
Det 4.- og 5. århundrede e.v.t. var en tid præget af stor omskiftelighed, hvilket gjorde forsøg på at etablere en central magt i området meget sårbart. Området blev skiftevis og samtidigt befolket af gotere, visigoter, vandaler og germanere af alskens art. I denne kaotiske tilstand var det et spørgsmål om, at kun den stærkeste stamme ville overleve.
Den slaviske stamme menes at være kommet til området i det 6. århundrede. Slaverne var løst organiseret og måtte se sig domineret af nogle af de stærkere magter, der herskede i folkevandringstidens centraleuropæiske område. Det var specielt det frankiske rige i vest og det stærke avariske rige i syd. Disse to politiske konstellationer foretog mange plyndringsangreb på de mange slaviske stammer i løbet af 500-tallet, og den primære fangst var mennesker til slaveri. De gentagne angreb fra avarernes side aftog, idet den sydlige stormagt fik koncentrationen rettet andetsteds hen, da de forsøgte sig med et erobringstogt mod Konstantinopel. Denne ro på sydflanken gav den frankiske købmand Samo lejlighed til at samle et løst forsvarsforbund af slaviske krigere under sig i 623, og som skulle være klar til at rykke ud mod avarernes gentagne angreb. Konstellationen holdt til Samos død i 658, hvorefter den opløstes. Dette tidlige forbund benævnes ofte som den første slaviske stat, omend det eneste fælles var forsvarspagten.
