Friedrichsruh
Friedrichsruh er et gods øst for Hamborg i Sachsenwald. Godset blev givet som gave til Rigskansler Otto von Bismarck som fortjenstgave for hans rolle i Tysklands samling. Bismarck og hans kone ligger begravet ved godset.
Kejser Wilhelm I. skænkede kansler Otto von Bismarck besiddelsen i Sachsenwald som en tak for hans rolle i Rigsgrundlæggelsen i 1871 og sejren over Frankrig. I 1890 fik Bismarck ydermere givet titlen Hertug af Lauenburg af Kejser Wilhelm II. – omend Bismarck aldrig benyttede denne titel. Otto von Bismarck havde indtil han fik foræret Friedrichsruh overvejende boet sine godser i Schönhausen og Varzin, men han lod – hvad der hidtil havde været Greven af Lippe-Biesterfelds jagthytte – udbygge til et større gods. Bismarcks efterkommere bor stadig på godset idag. Allerede fra starten lå godset direkte ud til jernbanestrækningen Hamborg-Berlin. Det lille vandløb Schwarze Au er opdæmmet ved Friedrichsruh.
Fyrst Otto von Bismarck og hans kone Johann fandt deres sidste hvilested oven overfor godset, hvor Bismarck-Mausolæet blev opført i Neoromansk stil, der var inspireret af Teodoriks gravmæle i Ravenna og opført i 1899 af arkitekten Ferdinand Schorbach efter jernkanslerens død i 1898.
Tæt på Mausolæet blev der rejst en mindesmærke til ære for faldne marinesoldater der var døde i forbindelse med at Slagskibet Bismarck 27.maj 1941 blev sænket af det britiske Royal Navy under Unternehmen Rheinübung. Den 2,40 høje sten bærer et jernkors omkranset med et familievåben for Huset Bismarck som også Slagskibet bar. Ankeret foran mindesmærket bærer teksten “2371 Mann blieben mit ihrem Schiff auf See”.
Den oprindelige modtagehal for Bahnhof Friedrichsruh huser idag Otto-von-Bismarck-Stiftung, der er en stiftelse drevet af Forbundsrepublikken Tyskland for at erindre om Bismarcks betydning. Til at understøtte dette arbejde findes også et offentlig tilgængeligt bibliotek og en fast udstilling. Overfor godset ligger Bismarck-Museum der består af forskellige gaver fra familien Bismarck. I godsets have findes Garten der Schmetterlinge – der er en sommerfugle Zoo med en del eksotiske sommerfugle.
Friedrichsruhs historie
I 1763 anlagde den regerende Grev Friedrich zur Lippe-Biesterfeld et jagthus på et sted hvor der havde ligget et skovdriftshus. Greven gav stedet navn efter sit fornavn – Friedrichsruh – på en tværbjælke skraverede han sit navn og titel på dette stråtækkede tag. Det hørte med til byen Aumühle.
Da Grev Friedrich døde 31.juli 1781 overgik stedet til forskellige ejere; Jean Albrecht Willink (1781) Familien Rodde (1784); J.A.Willink (1785), Jean de Virq Thalen (1789) og J.D.Baetcke i år 1791.
I starten af det 19.århundrede blev det herskabelige sted igen solgt og omdannet til kro, der dog kun havde få besøgende, da man kun kunne komme hertil med hestevogn fra Hamborg. Dette ændrede sig først med opførslen af jernbanen mellem Hamborg og Berlin. Der opstod ydermere en konkurrerende kro med navnet Das Landhaus. Tæt på Jagthuset opstod et større udskænkningssted med navnet Frascati som Hamborgenserne kaldte “Fresskathe” – det blev ramt af et lynnedslag og brændte for siden at opstå igen i en endnu større form.
Da området overgik til Otto von Bismarck efter sejren over Frankrig og rigsgrundlæggelsen i 1871, da ombyggede familien Bismarck det Ny Frascati til et beboeligt slot. Slottet blev ødelagt af bomber fra Royal Air Force 29.april 1945, da briterne havde fået et falskt tip om at Heinrich Himmler opholdt sig på slottet, hvilket skete på trods af at taget var tydeligt overtegnet med Røde Kors tegn. I 1945 havde Friedrichsruh fungeret som garageanlæg for den skandinaviske redningsaktion med de Hvide Busser, hvor vicepræsidenten for det svenske Røde Kors Folke Bernadotte stod i spidsen for at bringe danske og norske koncentrationslejrsfanger til Sverige.
Otto von Bismarcks barnebarn – der hed det samme – og levede i årene 1897-1975 lod efter Anden Verdenskrig genopføre slottet i en lidt mere moderne form men stadig med tydelige barokke træk, hans søn Ferdinand von Bismarck boede her frem til hans død i 2019 hvorefter at hans familie siden har holdt til på stedet. Sachsenwald er blevet mere bosat igennem tiderne, men omfatter alligevel 6000 hektar skovdriftsområde. Fyrst Ferdinand overdrog større dele til Eberhart von Rantzau – medejeren af Deutschen-Afrika-Linien. Efter Ferdinands død i 2019 arvede Gregor Graf von Bismarck-Schönhausen de 4.500 hektar.
På et savværk i Friedrichsruh blev Richard Baer anholdt 20.december 1960. Han havde været den sidste lejrkommandant i såvel KZ Mittelbau-Dora og i Auschwitz.