Grifferne af Pommern (slægt)

Grifferne (Greif) var betegnelsen for dynastiet, som var hertuger af Pommern. De opkaldt sig efter deres våbenskjolds dyr – en mod højre skrigende Grif – der første gang blev set på et segl hos Hertug Kasimir I. i 1190érne.

Ved en undersøgelse i 2014 af nogle kalkmalerier i en kirke i Behrenhoff blev de dateret til den første del af 1200-tallet. Ved den lejlighed undersøgte man også våbenskjoldsfrisen, og denne blev også sat til at være fra samme tid. Dynastiet tog altså navnet efter Griffen – hvilket skete i det 15. århundrede og formodentlig tidligere.

Den første repræsentant for dynastiet er Wartislav I. Han tabte titlen som Hertug af Stettin i 1121 til den polske Hertug Boleslav III. Skævmund, men trods dette udvidede han i de følgende år sine områder i vestlig retning frem til floden Peene – sandsynligvis med polsk hjælp. Under hans herskab drog Otto von Bamberg på to missionsrejser til Pommern. Den første rejse gik til Bagpommern – øst for Pommern – og skete på opfordring fra polske Boleslav. Den anden rejse foregik i 1128 med tysk støtte og var mission i områderne vest for Oder. Wartislav blev selv myrdet af en hedensk Vender.

Hans broder Ratibor I. – stamfar til Ratiboriderne: en sidegren til Grifferne – førte regeringen for Wartislavs stadigt umyndige søn og stiftede det første kloster i Pommern ved Stolpe an der Peene vest for dagens Anklam. Efterfølgerne til Wartislav I. var under pres fra Heinrich der Löwe og Danmark. Efter nederlaget i Slaget ved Verchen i 1164 blev de vestlige Griffer lensfolk under Heinrich der Löwe. I 1181 gav Kejser Friedrich I. Barbarossa Bogislaw I. Pommern som dux slavorum – Hertugdømmet Pommern. Få år efter i 1185 måtte Bogislaw I. lade sig underkaste og sværge lensed til den danske konge Knud VI., da han ingen hjælp fik fra kejseren. Efter det danske nederlag i 1227 i Slaget ved Bornhøved var Grifferne igen en del af de tysk-romerske kejseres lensområde.

Print siden her