Herrenhäuser Garten
Herrenhäuser Garten ligger i den sydvestlige udkant af Hannover og består af de fire haver Grossen Garten, Berggarten, Georgengarten og Welfengarten.
Grosse Garten i Herrenhausen hører til blandt de mest betydningsfulde Barokhaver i Europa og udgør den historiske kerne i Herrenhäuser Garten. Berggarten der ligeledes ligger i Herrenhausen udviklede sig fra en køkken- og avlshave til en Botanisk Have. I år 2000 opstod et regnskovhus der i år 2006 blev ombygget til et akvarium.
Georgengarten ligger øst for Grossen Garten og ligger ligesom Welfengarten i bydelen Nordstadt. Begge haver er lavet i stilen Engelsk landskabshave.

Herrenhäuser Garten der er kernedelen af haverne. Billedet er frit tilgængeligt på Pixabay.
Grosser Gartens historie
I 1638 lod Hertug Georg von Calenberg anlægge en Køkkenhave med bygninger ved landsbyen Höringehusen. Da hans søn Johann Friedrich kom til magten i 1665 omdøbte han landsbyen til Herrenhausen og lod et slot bygge. Han gav endvidere en Lustgarten (lysthave) til hans gartner, der var på størrelse dagens Grossen Parterre.
Haven er blevet betragteligt udvidet og omdannet igennem tiderne. De største ændringer fandt sted under Hertug Ernst Augusts regeringstid fra 1679 til 1698. Hertugen fik i 1692 udvidet sine landområder betragteligt da han fik tildelt kurfyrstetitlen fra Braunschweig-Lüneburg og havde derfor brug for et større repræsentativt anlæg. Under ledelse af hans hustru Sophie von der Pfalz der omdannede de Grosse Garten. Sophie havde tilbragt hendes ungdom i Nederlandene og lod haven omlægge til et nederlandsk barokanlæg.
Mellem 1676 og 1680 blev haven udbygget betragteligt. I 1676 byggede man Grosse Kaskade og et år senere Grotten. Yderligere I årene 1707-08 opstod et Pagehus i den nordvestlige del af anlægget såvel som et Tempel udført af Louis Remy de la Fosse i den sydøstlige del – begge bygninger eksisterer stadig.
Fra og med år 1700 blev Grosse Fontäne bygget i den sydlige del af haven. Fontænen nåede en højde i 1720 på 35 meter, og dermed den højeste af sin slags blandt de europæiske hoffer. Vandstrålen kunne dengang nå 68 meter og idag 80 meter. Pumpeværket der står for havekunsten i Herrenhausen ligger udenfor haveanlægget. Det tekniske mindesmærke er med til at regulere Grossen Garten og de omgivende grøfter.

Herrenhäuser Garten set ovenfra er anlagt symmetrisk. Foto af Jens Bludau – frit tilgængelig på wikipedia
Omkring år 1710 var Grosse Garten altovervejende færdiglavet. Den var med cirka 50 hektar på størrelse med centrum af Hannover, hvor der boede 10.000 mennesker. Grosse Garten havde ved Sophies død i 1714 forstørret sig 4 gange. Idag er den også cirka 50 hektar stor.
Indtil midt i det 19.århundrede var Grosse Garten faldet lidt bort i glemsel, idet at de regerende herskere i Personalunionen mellem Hannover og Storbritannien opholdt sig i London og ikke skænkede haven i det tyske megen opmærksomhed.

En plan over Herrenhäuser Garten fra 1763. Lagt op af wikipediabrugeren AxelHHH
Mens at mange fyrster i løbet af det 18.århundrede omdannede deres barokke haver til landskabshaver, da skete der ingen forandring i Grosse Garten. Efter den tabte krig i 1866 hvor Kongeriget Hannover blev indlemmet i Preussen fandt havens samfundsmæssige betydning sin afslutning og anlægget blev endnu mere betydningsløst.
Byen Hannover købte haven i 1936 hvorpå man omdannede den. Her opstod 8 specialhaver samt labyrinten, der skabte man et anlæg i en ottekantet form og en diameter på 38 meter efter en plan fra 1674. Man ved ikke med sikkerhed om der dengang fandtes en labyrint. Omdannelsen gjorde også havens attraktionsværdi større og man bibeholdt dens nytteværdi.
Efter Anden Verdenskrig blev haveanlægget genskabt frem til 1966. Såvel Grotten og Grosse Kaskade havde overlevet krigen. I Grossen Garten findes det sidste værk af kunstnerinden Niki de Saint Phalle fra 1970´erne.
I årene mellem 2001 og 2003 skabte medarbejdere en grotte med 3 rum hvor der er glas og spejlmosaikker. Et ottekantet midterrum har en lille statue samt et lille springvand.

Den store fontæne i Herrenhäuser Garten. Foto frit tilgængelig på wikipedia
Bygninger i haven
I slutningen af det 17.århundrede der blev Slottet Herrenhausen udvidet. Hofarkitekten Böhm fik til opgave at lave et orangeri hvilket blev opført i årene 1720-23. Hofarkitekten Georg Ludwig Friedrich Laves stod for at forny slottet i årene 1819-21 og to år efter også for Orangeriet.
I Anden Verdenskrig blev slottet i overvejende grad ødelagt i et luftangreb, trods det at slottet var iklædt en attrap så det lignede et træværk. Kun fritrappen undgik ødelæggelse og den efterfølgende genopførsel af haveanlægget blev trappen placeret i den sydvestlige rand af haven af Parterreområdet.
I 2009 skrev byen Hannover og WolkswagenStiftung en 99-årig arveretstraktat. Stiftelsen støttede her at Slottet Herrenhausen skulle rekonstrueres med sin klassicistiske facade. Bygningen stod færdig i 2013 og har siden tjent som videnskabeligt centrum. I sidefløjene er der blevet indrettet museum der fortæller om havens historie.

Galleribygningen i Grosser Garten. Frit tilgængelig på wikipedia

Eckpavillon af Louis Remy de la Fosse ved Graft. Foto af wikipediabrugeren Andro96

Kleiner Fontæne i Herrenhäuser Garten. Foto af wikipediabrugeren Johannes D.

Nike de Saint Phalle Grotten frit tilgængelig af wikipediabrugeren Javier Martin.
Regelmæssige begivenheder
Hvert år finder der i Grossen Garten den Internationale Feuerwerkswettbewerb sted. På fem forskellige datoer i perioden fra maj til september dyster pyroteknikere fra hele verden mod hinanden. Siden 2007 har de deltagende nationer pligt til at opføre et program akkompagneret til musik. Forestillingerne er en blanding af musik, fyrværkeri, kunst og haveteater.
Kleine Fest im Großen Garten er en international kunstfestival.
I sommermånederne benyttes friluftsscenen i Gartentheater til at opføre Musical og teateropførsler. Derudover bruges Orangerie og Galleribygningerne til kunstudstillinger såvel som koncerter.
I maj finder der årligt KunstFestSpiele Herrenhausen med deltagelse af internationale kunstnere hvor flere forskellige genrer er på programmet.

Fyrværkeri over Herrenhäuser Garten. foto frit af wikipediabrugeren Mogelzahn
Berggarten
Berggarten ligger nord for Grossen Garten på den anden side af Herrenhäuser Strasse og gælder som en af de ældste Botaniske haver i Tyskland.
Haven blev anlagt i 1666 af Johann Friedrich som køkkenhave til at dyrke grøntsager. Kurfyrstinde Sophie omdannede den til en bjerghave der var en have for eksotiske planter, hvorfor der blev opført et væksthus i 1686. I 1750 overtog køkkenhaven i Linden forsyningen til Hoffet med frugt og grøntsager, hvilket gjorde at Berggarten fremadrettet fungerede udelukkende som botanisk have. I de synlige huse og i temahaven i Berggarten er der omkring 11.000 planter fra forskellige klimazoner heriblandt den største orkidesamling i Europa.

Bibliotekspavillon i Berggarten. Foto af wikipediabrugeren ChristianSchd
Mellem 1817 og 1820 byggede arkitekten Georg Ludwig Friedrich Laves et havemesterhus, der fra 1952 og fremefter blev brugt som bibliotekspavillon. I årene 1842-47 blev der opført et mausolæum over Kong Ernst August og hans kone Friederike og igen af arkitekten Laves.

Sea Life i Berggarten. Foto af wikipediabrugeren AxelHH
I forbindelse med EXPO 2000 blev der opført et Regnskovhus. Det består af et kunstigt tropelandskab, hvor der findes sommerfugle, frøer og mindre fuglearter fra diverse tropiske regioner. Grundet dets dyre vedligehold da lukkede man det i 2006 og ombyggede det til et Sealife Akvarium, hvor regnskoven stadig er bevaret. Søen udgøres af intet mindre end 300.000 liter vand. Et større ocean med hajer og skildpadder er fire meter dyb og som de besøgende kan beskue ved at gå igennem en 8 meter lang acrylglastunnel.
Georgengarten
Omkring år 1700 blev et engområde ved floden Leine der normalt blev oversvømmet – kaldt Leinemasch – anlagt som sæde for adelen i Kurhannover. I 1726 anlagde man en to kilometer lang firerækkers Herrenhäuser Allee, der forbandt området med Schloss Herrenhausen. I 1768 købte Grev Johann Ludwig von Wallmoden-Gimborn – der var en del af landadelen – de tilhørende områder og anlagde en have som han opkaldte efter sig selv “Wallmodengarten”. I årene mellem 1781 og 1796 opførtes så Wallmodenschloss der husede grevens kunstsamling. I 1826 opstod tæt ved slottet to havehuse efter planer af Georg Ludwig Friedrich Laves.
Fra 1828 til 1843 ombyggede man parken til en engelske landskabspark. Man forstørrede vandløbene fra den tidligere have betragteligt. Parken blev omdøbt til Georgengarten efter Georg IV. af Hannover. Laves anlagde 3 broer; i 1837 Fahrbrücke, i 1840 Augustenbrücke og den i dag stadig bevarede Friederikenbrücke, der over Graft forbinder haven med Grossen Garten. Wallmodenschloss blev endvidere omdøbt til Georgenpalais og huser idag Wilhelm-Busch-Museum.
I 1921 købte byen Hannover haven og i 1935 opstillede man i dens midte Leibniztempel til ære for filosoffen Gottfried Wilhelm Leibniz. Templet var blevet opført i årene 1787-90 og havde stået på Paradepladsen i byen.

Leibniztemplet i Georgengarten. Foto af wikipediabrugeren Breogan67
Welfengarten
I 1717 blev der nord for Herrenhäuser Alle anlagt Schloss Monbrillant som sæde for Greverne af Platen – et slot der blev revet ned igen i 1857. Arkitekten von Laves lavede ved denne lejlighed to fodgængerbroer, hvoraf den ene stadig er bevaret.
Mellem 1857 og 1866 blev der på samme sted anlagt Welfenschloss med de to haver Welfengarten og Prinzengarten. Før at slottet var blevet færdigbygget havde Preussen annekteret Kongeriget Hannover med sejren i krigen i 1866, hvilket betød at slottet ikke fik den betydning som det var tiltænkt. Efter at have stået tom indledningsvis blev det i 1879 sæde for det Tekniske Universitet og idag Gottfried Wilhelm Leibniz Universität Hannover.
Under Anden Verdenskrig blev Welfengarten skændet og siden brugt som Campus for Teknisk Universitet i en ændret form. I 1961 overdrog Ernst August von Hannover slottets grundstykke til byen.

Det oprindelige Welfenschloss kom aldrig til at fungere som kongeslot, men istedet som Teknisk Universitet. Foto frit tilgængeligt fra wikipedia
Gartenbibliotek
Haven tilhørte oprindeligt Königliche Gartenbibliothek Herrenhausen. Der udgør en betydningsfuld kilde for Herrenhausens historie og den nuværende gartner, der findes en stor samling af bøger, håndskrifter og tegninger. Parken fik i 2015 prisen for at være den bedste have til at videreudvikle et historisk koncept.
Pingback: Hannover - Historiskerejser.dk
Pingback: Sophie von der Pfalz (Hannover) - Historiskerejser.dk