Il Gesú
Il Gesú – Chiesa del Santissimo Nome di Gesù all´Argentina – er en kirke i Rom der er Moderkirke for Jesuitterordenen. Kirken blev grundlagt i 1534 mens Pave Paulus III. bekræftede Jesuitterordenens ret.
Ganske som Peterskirken der øvede Il Gesù en særdeles betydningsfuld indflydelse på den barokke kirkekunst, hvor den gælder som prototypen for Jesuitiske kirker. Dens bygningsstruktur var forbillede for talrige barokke kirkebyggerier i hele Europa – særligt Jesutiske – her kan nævnes St. Michael i München, Sankt Ignatius & Franz Xaver i Mannheim og St. Martin i Bamberg.
Den nuværende kirke blev påbegyndt i 1568 efter udkast fra Giacomo Barozzi da Vignola. Kirken blev taget i brug i det hellige år 1575 omend kirken først blev indviet officielt i 1584. Kardinal Alessandro Farnese – barnebarn til Paulus III – der var protektor for Jesuitterordenen øvede stor indflydelse ved at finansiere størstedelen af byggeriet. Han blev endvidere begravet i kirken og endvidere er hans navn prominent nævnt i facadens indskrift.
Grundrids og ydre udseende
Et typisk træk for Jesuskirker er et langhus med tonhvælvinger, hvor der flyder lys ind fra en kuppel, der sidder oven på et grundrids af en firkant, der i den lavere del af 1-skibede langhus med sine kapeller. Et af forbillederne for vægstrukturen var kirken Sant´Andrea i Mantova som Leon Battista Alberti havde påbegyndt små hundrede år tidligere.
Grundridset til “Il Gesù” hvor langhuset var integreret i det centrale rum – som man også ser i Peterskirken – og som kendetegnede den tidlige renæssancearkitektur. Den måde at bygge på blev endnu mere udbredt, da den passede de liturgiske nybrud som Tridentinerkoncilet (1545-63) kom til at stå for.
Giacomo della Porta – Vignolas efterfølger – fuldendte byggeriet, da han fik rejst en trekantet gavl der kronede facaden, der også fik en vis plastisk fremtoning over sig, der også var ret typisk for de barokke kirkefacader. Den nederste del fik korinthiske søjler, mens den øverste del var ordnet med Pilasterpar. Mægtige Voluter gemmer sig i tagzonen på sidekapellerne af langhuset. Mens der på facaden også findes en dobbelt Ædikula på hoveportalen på kirken.