Jødedommen i Nürnberg
Allerede i 1146 berettes det af Otto von Freising, at flere jøder var søgt mod Nürnberg, da de var flygtet fra Rhinlandet, hvor den franske cisterciensermunk Radulf i tiden omkring det 2. korstog havde opfordret til pogromer.
Sandsynligvis var der allerede tidligere en besiddelse sydøst for Sebalduskirke, der lå tæt ved Egidienklosteret udenfor Sebald-bymuren. Imidlertid har dette ikke kunnet bekræftes af arkæologiske udgravninger.
Der har imidlertid ikke været tale om ghettoer i højmiddelalderen, da disse ville være blevet fundet. Dagens frugtmarked og sågar Hauptmarkt formodes at have været beboelsessted for jøderne omkring år 1250. Den første synagoge, man kender til i byen, er fra 1296. I forbindelse med tronstridighederne mellem familierne Habsburg og Nassau omkring år 1298-99 kom det til kraftige jødeforfølgelser med udgangspunkt i den sydtyske by Röttingen. En del huse blev nedbrændt i Nürnberg, og mange jøder flygtede til borgen i byen. Efterfølgende kunne der meldes om 628 dræbte jøder.
I 1349 kom det igen til pogromer mod jøderne, denne gang da de blev beskyldt for at stå bag pesten. Angiveligt skulle jøderne have forårsaget pesten ved at have forgiftet byens brønde. Denne gang blev der meldt, at 562 jøder mistede livet, hvilket var en tredjedel af byens jøder.
Konrad von Megenbergs rapport fortæller imidlertid, at pesten først brød ud i byen i 1351, og at det i forlængelse heraf er blevet foreslået, at motivet bag pogromen har været at fjerne jøderne fra det område, der kort efter blev bebygget og anlagt som Hauptmarkt. Kejser Karl IV skænkede få år efter i 1356 Den Gyldne Bulle netop på den plads, hvor Frauenkirche kom til at stå.
Jøderne fandt et nyt sted i byen, og der skete en fornyet indvandring. Det nye område lå ved den jødiske begravelsesplads ved det, der siden kom til at hedde Judengasse/Wunderburggasse. I 1473 var der igen planer om at udvise jøderne. I 1498 befalede kejser Maximillian I på opfordring af byens råd, at jøderne blev udvist, og at deres jord og ejendom tilfaldt byen. Byrådet forsøgte dog samtidig at lade dette ske i “god ro og orden”, således at det var forbundet med hårde straffe at foretage udfald mod jøderne under denne udvisning. Jøderne skulle forlade byen i tidsrummet 20. februar – 10. marts 1499. Fra og med 1528 voksede der imidlertid et blomstrende jødisk kulturliv frem i nabobyen Fürth, der frem til nazismens overgreb i det 20. århundrede var kendt som Frankens Jerusalem.

Den imponerende Hauptsynagoge på Hans-Sachs-Platz er for længst nedrevet. Foto fra wikipedia
I Nürnberg kom der først jøder til byen igen i 1850, men de voksede hurtigt i antal. I 1874 indviede man i byen den store synagoge på Hans-Sachs-Platz, og denne blev fulgt op af en ortodoks synagoge i 1902. I 1922 talte det jødiske samfund næsten 10.000.
Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 udvandrede talrige af disse. I 1934 var tallet allerede faldet til 5600. I August lod Julius Streicher Nürnbergs hovedsynagoge nedrive, mens synagogen til de ortodokse blev nedrevet under Rigskrystalnatten 9.-10. november 1938.
Få uger forinden, 29. oktober, var mange jøder blevet drevet ud af byen under “Polenaktion”, hvor de måtte forlade deres boligerfor at blive transporteret væk i bevogtede toge og på lastbiler til den polske grænse, hvor de blev jaget over på den anden side af grænsen. I alt døde 1631 jøder fra Nürnberg under nationalsocialismen.

Jøder fra Nürnberg må forlade byen under den såkaldte “Polenaktion” 29. oktober 1938. Foto fra wikipedia og en del af Bundesarchiv Franken
I 2013 talte byen 1999 medlemmer af det jødiske samfund.
Pingback: Nürnberg | Historiskerejser.dk
Pingback: Nürnbergs seværdigheder A-Z | Historiskerejser.dk