Johann Adolf von Schleswig-Holstein-Gottorp
Johann Adolf var den første evangeliske Bispefyrste af Lübeck (1586-1607) og den anden evangelisk valgte Ærkebiskop for Ærkebispedømmet Bremen (1585-1596), såvel som Hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp (1590-1616). Han blev født den 27.februar 1575 på Gottorp Slot og døde den 31.marts 1616 i Slesvig.
Johann Adolfs liv
Johann Adolf var det sjette barn og den tredje søn af Adolf I. von Schleswig-Holstein-Gottorp og Christine von Hessen. Hans tvillingsøster Anna blev i 1598 den anden kone til Enno III. von Ostfriesland.
Han blev opdraget ved det kryptocalvinistiske Hof i Hessen ved hans onkel Wilhelm IV. von Hessen-Kassel i Kassel. Caspar Hoyer der var rådgiver for hans fader sørgede for at hans 11-årige søn fik to titler som bispepræbend-titler. Efter at begge hans ældre brødre var døde – Friedrich II. (1568-87) og Philipp (1570-1590) blev Johann Adolf i en alder af 15 år Hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp. Siden gav han begge bispedømmer bort til hans yngste bror Johann Friedrich. Det lykkedes for Johann Adolf at nyorganisere den gottorpske stat med rådgivning fra såvel Hessen som fra egne rækker. I fællesskab med den danske konge Christian IV. – hvis søster Augusta han giftede sig med – lykkedes det at trænge stændernes indflydelse i hertugdømmerne Slesvig og Holsten tilbage ved at indføre Primogenituret.
I religiøse spørgsmål fremmedgjorde Johann Adolf sig ved at bøje sig i retning af Calvinismen i modsætning til hans kone og svoger. I 1610 afsatte han den lutherske Generalsuperintendent og hofprædikant Jacob Fabricius med den calvinistiske Philipp Caesar, hvilket medførte at den ortodokse lutherske Augusta ikke længere deltog i gudstjenesterne i slotskapellet eller i Slesvig Domkirke. Da Hertug Johann Adolf døde i 1616 blev Caesar udskiftet og Fabricius genindsat i sit hverv.
Straks efter at Johann Adolf blev indsat som Hertug gik han igang med at udbygge Gottorp Slot, hvor han lavede en møntsamling, en våbensamling og lod bibliotekaren Heinrich Lindenbrog anlægge et større bibliotek. For at få råd til hans foretagsomme byggerier og det luksuriøse liv ved hoffet, da satte han sig i kraftig gæld og satte større dele af hans landområder i pant. Særligt rundhåndet var hans svigermor, den danske dronning Sophie. I amterne Kiel, Bordesholm, Løgumkloster og Åbenrå sikrede han sig 300.000 rigsdaler, da han brød med praksis om at indsætte en adelig som amtsmand, hvilket også gjorde at han kunne bryde med adelens traditionelt stærke indflydelse som de på dette tidspunkt stadig havde i Danmark.
Efterkommere
Johann Adolf giftede sig den 30.august 1595 i København med Augusta, der var datter af den danske konge Frederik II. Parret fik i fællesskab følgende børn:
- Friedrich III. (22.december 1597 og døde 10.august 1659. Hertug af Schleswig-Holstein-Gottorp
- Elisabeth Sofie (12.december 1599 og døde 25. November 1627) – gift med Hertig August von Sachsen-Lauenburg
- Adolf (15.september 1600 og død 19.september 1631)
- Dorothea Auguste (født 12.maj 1602 og døde 13.marts 1682) – gift med Hertug Joachim Ernst von Schleswig-Holstein-Plön (1595-1671)
- Hedwig (født 23.december 1603 og død 22.marts 1657) – gift med Pfalzgreve August von Sulzbach
- Anna (født 19.december 1604 og død 20.marts 1623)
- Johann (født 18,marts 1606 og død 21.februar 1655)
- Christian (dødfødt 1.december 1609)
Pingback: Friedrich III. von Schleswig-Holstein-Gottorp - Historiskerejser.dk