Juni og historiske mærkedage
2. juni
- 1946: Italien afskaffer monarkiet af familien Savoyen (Savoia) ved en afstemning, der afholdes 2. juni 1946. Siden er dette blevet markeret ved en national helligdag: Festa della Repubblica.
- 1967: Det tyske ungdomsoprør starter med drabet på studenten Benno Ohnesorg. Læs mere om drabet.
5. juni
- 1849: Danmark får en grundlov, der markerer starten på en demokratisk udvikling i landet.
6. juni
- 1944: D-dag. Den allierede landgang i Normandiet markerer starten på det tyske nederlag i Vesteuropa.
15.juni
- 1219: Valdemarsdag. Den danske konge Valdemar Sejr vinder slaget ved Lyndanise uden for Tallinn og ifølge legenden daler Dannebrog ned fra himlen.
17. juni
- 1953: I DDR demonstrerer arbejdere og bønder mod de forhold, der bydes dem i den ny stat. Opstanden bliver slået ned med hård hånd og hjælp fra sovjetiske tropper. Læs mere om begivenheden 17.juni 1953.
22. juni
- 1941: Det nazistiske Tyskland indleder angrebet på Sovjetunionen under 2. verdenskrig
26.juni
- 1992: Danmarks fodboldlandshold vinder Europamesterskabet i fodbold med sejr i finalen på 2-0 over Tyskland. Det største resultat i dansk fodboldhistorie.
28. juni
- 1389: Slaget på Solsortesletten (Kosovo Polje). Serbien lider nederlag til den osmanniske sultans hær.
- 1914: Tronarvingen til det østrig-ungarske dobbeltmonarki Franz Ferdinand attentatmyrdes i Sarajevo. Efterspillet er med til at udløse 1. verdenskrig.
- 1919: Versailles-traktaten underskrives efter omkring 6 måneders forhandlinger. Den betyder at Tyskland må afstå enorme landområder til Polen, Belgien og efter afstemning også til Danmark. LÆS OM VERSAILLES TRAKTATEN