Benno Ohnesorg myrdet. Starten på tysk ungdomsoprør 2.juni 1967
2. juni 1967 om aftenen blev studenten Benno Ohnesorg skudt af den vestberlinske politibetjent Karl-Heinz Kurras i forbindelse med en demonstration, der var rettet mod den persiske shah Mohammad Reza Pahlavis besøg i Berlin. Drabet var skelsættende og anses typisk for at være den begivenhed, der radikaliserede det vesttyske ungdomsoprør og bredte det fra Berlin til hele forbundsrepublikken.
Det vestberlinske politi stod som militær reserve for de allierede styrker, såfremt der skulle blive brug for deres assistance. Det faktum gjorde, at de allierede havde undladt at blande sig i fremgangsmetoderne hos et politikorps, hvor over 50 % bestod af tidligere nazistiske værnemagtsofficerer.
I december 1966 så man i Berlin første gang voldelige sammenstød mellem demonstranter og politifolk. I løbet af foråret 1967 gentog dette sig, og politiet efterspurgte om videre beføjelser til at stoppe demonstranter. Disse blev givet fra politisk side af overborgmester Heinrich Albertz (SPD), der troede at følge folkestemningen, idet den dominerende Springer-presse (Bild, Berliner Morgenpost og Die Welt) havde beskrevet demonstrationerne som landsforræderiske.
2. juni 1967 kom den persiske shah Mohammad Reza Pahlavi på besøg, en person, der var kendt for at knægte ytringsfrihed og menneskerettigheder. Der var planlagte demonstrationer. Imidlertid medbragte shahen sine egne jubelpersere, der bestod af hårdkogte efterretningsfolk, hvis formål var at sætte demonstranter og politi på kollisionskurs. Dette lykkedes.
Den døende Ohnesorg
I forbindelse med shahens besøg i Deutsche Oper, hvor han skulle overvære Tryllefløjten, intensiverede de vestberlinske politifolk deres indsats og satte hårdhændet ind mod demonstranterne. Her befandt Benno Ohnesorg sig. Han søgte tilflugt i en baggård på hjørnet af Krumme Strasse og Schillerstrasse. Den vestberlinske politibetjent Karl-Heinz Kurras fulgte efter ham, og ifølge flere vidneudsagn nåede Ohnesorg at råbe Bitte, bitte! Nicht schiessen!, inden Kurras fra 1½ meter skød Ohnesorg med et projektil gennem hjernen. Kurras blev straks beordret tilbage, og i snesevis af vidner overværede skuddet. Ohnesorg døde under 1 time efter skuddet.
Officielt støttede de berlinske myndigheder politiets indsats, der også blev bakket entusiastisk op af Springerpressen. I studentermiljøet blev Ohnesorg en martyr, og forbudet i de følgende dage mod nye demonstrationer fik kun studenterbevægelsen til at vokse til en decideret modoffentlighed med Springerpressen og de politiske og politimæssige myndigheder som fjendebilleder. 8. juni 1967 deltog over 15.000 i en mindeseance på Freie Universität.
Da Ohnesorg skulle transporteres igennem DDR for at komme til sin fødeby Hannover, hvor han blev begravet på Stadtteilfriedhof-Bothfeld, skabte det ikke alene et bånd mellem de vestberlinske og de vesttyske studenter, der samledes overalt i sympati med Ohnesorg, men også en mulighed for DDR til at skaffe sig en sjælden sympati i studenterkredse. I DDRs aviser som Neues Deutschland beskæftigede man sig intensivt med det vesttyske blodbad.
Kurras blev frikendt trods adskillige vidneudsagn om, at Ohnesorg havde tryglet om nåde og var ubevæbnet. I september 1967 gik overborgmester Albertz af og nævnte sit moralske ansvar for Ohnesorgs død som bevæggrund. Det tyske ungdomsoprør havde fået en martyr, og dets fjendebilleder var generelt de myndigheder, der synes fyldt med tidligere nazister og proamerikanske socialdemokrater.
DDRs status i studentermiljøet var omdiskuteret. Rudi Dutschke forsvor at have med DDR at gøre, mens Rote Arme Fraktion samarbejdede uden dog at have fælles mål, men dog fælles fjende. I 2009 kom det frem, at politibetjent Kurras havde været ansat som uofficiel medarbejder i Stasi. Det har rejst spørgsmål om, hvorvidt det vesttyske ungdomsoprør i virkeligheden blev iscenesat af DDR og Stasi. Ingen dokumenter har dog kunnet bekræfte dette. DDRs status som reelt alternativ til Forbundsrepublikken ville næppe have stået særligt stærkt, hvis det dengang havde været kendt.
Anders´ Rejseråd
I Berlin er det mest oplagte sted at gå i fodsporene på Benno Ohnesorg at tage til Charlottenburg og Deutsche Oper for at fornemme situationen (U-bahn Station Deutsche Oper på U7). Deutsche Oper ligger ud til den store akse, der i Charlottenburg hedder Bismarckstrasse. Krydser man den væk fra Operaen, kommer man til Krumme Strasse. Gå 50 meter frem, og der står en oplysningstavle fra 2008 om drabet. Det var før, man havde forbundet Kurras med Stasi. Man kan eventuel gå ind i gården for at fornemme, hvor Ohnesorg blev ramt.
Relaterede artikler:
