Marts historiske mærkedage
1.marts
- 1956. I DDR genindvier præsident Johannes R. Becher Bodemuseum, der herfra får dette navn. LÆS OM BODEMUSEUM
5.marts
- 1460: Den danske konge Christian I vælges som lensherre over Slesvig og Holsten. Det gjorde, at landsdelene de næste 404 år var tilknyttet Danmark. Læs om Ribebrevet fra 1460 her.
- 1953: Josef Stalin dør. Den sovjetiske diktator efterlader et tomrum og en nyorientering i den kolde krig. LÆS MERE OM JOSEF STALIN
8.marts
- 1658: Fredstraktaten i Roskilde. Her mistede Danmark sine historiske østlige landsdele i form af Skåne, Halland og Blekinge. Læs om den tragiske begivenhed i den danske historie her.
- 1917: Kvindernes Internationale Kampdag: Denne dag strejkede i særdeleshed kvinder mod krigens gru, hvilket førte frem til den russiske februarrevolution. Den blev siden valgt som markering af kvindernes rettigheder. Læs om Kvindernes Internationale kampdag her
10.marts
- 1948: Jan Masaryk bliver fundet død udenfor sit arbejdsvindue ved det tjekkiske udenrigsministerium. Masaryk var den eneste ikke-kommunist i den tjekkoslovakiske regering. Hans død markerede den kommunistiske magtovertagelse og efterfølgende totalkontrol med det tjekkoslovakiske samfund. Læs om den 3.vinduesudsmidning i Prag.
14.marts
- 1920: Afstemning i Mellemslesvig eller 2.zone om tilhørsforhold. Mere end 80% stemmer sig til Tyskland og næsten samtlige distrikter er tyske, kun enkelte kommuner på øen Før stemmer dansk. I Danmark er der særlig skuffelse over at Flensborg bliver tysk.
17.marts
- 432: Sankt Patrick skulle ifølge legenden ankomme til Irland med kristendommen. Det har gjort at 17.marts siden har været fejringen af Sankt Patricks Dag.
18.marts
- 1848 Barrikadeopstanden i Berlin, der for alvor bliver optakten til, at demokratiet får et midlertidigt fodfæste i det tyske.
- 1990: Det første frie valg afholdt i DDR. Partier, der gik ind for en genforening med det vestlige Tyskland, vandt suverænt.